Det er ikke sandt, når EU’s finansministre gentager, at grækerne ”ikke leverer” reformforslag, den græske regering har leveret mere end 70 forslag. EU’s optræden handler mere om at underminere støtten til den græske regering, siger Tom T. Kristensen, eksterne lektor ved Københavns Universitet
I de seneste måneders forhandlinger mellem den nye græske regering og EU, ECB og IMF har retorikken i offentligheden været hård. EU- og specielt eurogruppeeliten med de ledende finansministre i eurozonen i spidsen har konstant beskyldt den nye græske regering for ikke at tage situationen alvorlig og ikke levere forslag til reformer til tiden.
Men det er noget sludder, mener Tom Kristensen, Grækenlandsekspert og ekstern lektor ved Grækenlandsstudier Københavns Universitet.
– EU-eliten han systematisk dæmoniseret grækerne og har den ene gang efter den anden fremsat direkte usandheder om grækerne i offentligheden. Senest har flere Eurozonefinansministre efter mødet i Riga den 24. april endnu engang sagt, at grækerne ikke har afleveret forslag til reformer med angivelse af indtægter og udgifter og blot ønsker at trække tiden ud. Sådanne usande udsagn bliver uimodsagt og også formidlet via de danske medier til den danske befolkning, hvormed de danske medier er med til at dæmonisere grækerne og den græske regering, siger han.
– Fakta er, at den græske regering i midten af marts måned fremlagde et 26 siders reformprogram med angivelse af tal for udgifter og indtægter til Eurogruppens finansministre. I overensstemmelse med aftalen fra 20. februar i år med Eurogruppen har den græske regering fremlagt et samlet reformforslag inden for rammerne af et primært budgetoverskud på ca. 1,5 procent 2015, siger Tom T. Kristensen.
Regeringens reformpakke indeholder 70 forslag, og flere er kommet til siden. Udgifterne forventes at være mellem 1 og 1,5 milliarder euro, mens indtægterne fra reformerne er beregnet til mellem 4,6 og 6,1 milliard.
– Det undrer mig, at EU ikke forholder sig til det græske kompromisforslag, og kommer med konkrete bemærkninger hertil. En fornuftig strategi ville være at svare konkret på udspillet, så borgerne kunne følge med i hvad parterne mener. Men det gør EU ikke, i stedet forsøger de at svække grækerne, og gøre det mere kaotiskk end godt er.. Det eneste, EU siger, er, at regeringen skal følge den gamle aftale i det såkaldte Memorandum 2, som den jo netop gik til valg på ikke at videreføre. En noget arrogant og uhørt stejl holdning fra EU’s side, siger han.
Kompromisforslag
 Grækenland står overfor en uhørt og voldsom magtblok i EU, der ikke giver meget råderum for en selvstændig politikudvikling i Grækenland. Det bliver mere og mere tydeligt, at Grækenland er et ”godt” og aktuelt eksempel på, hvor lidt politisk indflydelse de enkelte små lande har på udviklingen i egne lande og i EU, ikke mindst når man er en venstreorienteret regering, siger Tom T. Kristensen |
– Reformforslagene er regeringens bud på et kompromis med eurolandene. F.eks. er den græske regering klar til at lade de privatiseringer, som er trådt i kraft bestå, selvom man forbeholder sig ret til at undersøge, om de er gået lovligt til. Der er eksempler på korruption og svindel i forbindelse med de tidligere privatiseringer, siger Tom T. Kristensen.
Der indgår privatiseringer i kompromisforslaget fra Grækenland, men regeringen vil fastholde en bestemmende andel af ejerskabet, og samtidig afviser den at privatiserer strategiske virksomheder som f.eks. energiselskabet PPC (som er en slags græsk Dong). Selskabet har investeret stort i bl.a. sol og vind energi.
– Tyskerne er meget interesseret i at købe PPC. Det samme gælder 14 lokale lufthavne, som det tyske firma Fragport vil købe. Her har regeringen trukket en afgørende rød streg. Men hvis man ville være solidariske, hvorfor skulle grækerne så ikke drive selv drive solide offentlige virksomheder, der kunne tjene penge til dem selv. Det er nogle af de neoliberale reformer, hvis resultat ender med at private og oven i køber udenlandske firmaer løber med pengene, siger Tom T. Kristensen.
– Men hvorfor kræver EU privatiseringer? Det gør de for at den græske regeringskaffe kan penge til tilbagebetaling af lånene Spørgsmålet er om overskuddet skal bruges til at betale af på lån, som ”institutionerne” (EU, ECB og IMF) kræver, eller skal det bruges til investeringer, beskæftigelse og bekæmpelse af den humanitære katastrofe, som regeringen kræver? Spørgsmålet er også om Eurogruppen kun anerkender liberalistiske reformer og ikke socialt afbalancerede reformer, siger han.
– Det siger noget om finanskapitalens dominans og den politik, man vil føre i forhold til gælden, som også er stor i mange andre lande. Tilbagebetaling kommer før alt andet, uanset hvilke sociale katastrofer der udvikles, siger Tom T. Kristensen. Han henviser bl.a. til, at den konservative spanske regering har gennemført en lov, som stiller gældsbetaling før alt andet. Og det så EU også gerne indført i Grækenland.
Magtkamp af dimensioner
I hans øjne leverer EU ikke varen i forhandlingerne med den græske regering.
– EU forsøger at presse den til at makke ret i 12 time, når kassen er ved at løbe tom. Overordnet er det en politisk magtkamp af dimensioner. Især de borgerlige finansministre fortsætter retorikken, mens de socialdemokratiske er mere forsigtige. Højrefløjen er ikke interesseret i at Syriza får en bedre aftale end den gamle. Og det vil være et voldsomt nederlag for grækerne at give efter, det vil selvfølgelig underminere den folkelige opbakning til regeringen, siger Tom T. Kristensen.
Han peger på regeringens dilemma: Et stort flertal af grækerne vil blive i både EU og Eurozonen, samtidig afviser de den nedskæringspolitik, som Eurozonen dikterer.
– 72 procent af befolkningen vil have et kompromis. Hvis der var flertal for at gå ud af Eurozonen, så var de gået. Derfor har Syriza meldt ud, at de antageligt vil tage en folkeafstemning, hvis en aftale ”går ud over deres mandat”. Jeg tror de vil gennemføre en sådan for at få tilkendegivet en større opbakning til reformprogrammet. De vil kunne få middelklassen med i en sådan folkeafstemning om et konkret reformprogram. Den situation frygter EU, for med endnu et folkeligt og antageligt større mandat bag regeringen, så vil EU blive nød til at stoppe presset. Så det er et makroslagsmål der venter, inden den midlertidige aftale udløber 1. juli, siger Tom T. Kristensen.
Skræmmende lærerstykke
– Det er en skræmmende lærer for resten af Europa. Grækenland står overfor en uhørt og voldsom magtblok i EU, der ikke giver meget råderum for en selvstændig politikudvikling i Grækenland. Det bliver mere og mere tydeligt, at Grækenland er et ”godt” og aktuelt eksempel på, hvor lidt politisk indflydelse de enkelte små lande har på udviklingen i egne lande og i EU, ikke mindst når man er en venstreorienteret regering. Og som Syriza peger på, så vil det kun styrke det højreradikale ”Gyldent Daggry” hvis de ikke kommer i hus. Samme udvikling kan vi frygte andre steder i Europa, siger Tom T. Kristensen. (brink)
Det græske reformforslag
Nedenfor Tom Kristrensens sammendrag af den græske regerings 26-siders reformprogram fra marts i år.
1. Skatteområdet:
– Beskatning af bankoverførelser fra og til Grækenland inkl. multinationale selskabers profitoverførelse.
– Bekæmpelse af illegal handel med olie, tobak og alkohol samt bekæmpelse af Moms-snyderi.
– Forbedret indsamling af skat generelt og bekæmpelse af skattesnyd blandt små og store virksomheder.
– Øget skat på reklamer i TV, luksusvarer og store ejendomme samt skat på E-Gambling på nettet.
2. Privatisering
– Indgåede privatiseringsaftaler fastholdes men undersøges individuelt for snyd og bedrag.
– Fremtidige privatiseringer skal foregå sådan, at staten forbliver medejer med afgørende indflydelse.
– Strategiske offentlige virksomheder bliver ikke privatiseret fx DEI/PPC indenfor energiområdet.
3. Den offentlige sektor:
– Modernisering og effektivisering af den offentlige sektor uden fyringer.
– Indførelse af nye IT-systemer.
– Afvikling af bureaukratiske mekanismer for godkendelse, registrering og oprettelse af private virksomheder.
– Færdiggørelse af en samlet jord- og matrikelregistrering for privat og offentlig ejendom.
– Modernisering, digitalisering og forenkling af det juridiske system.
4. Banksektoren:
– Generel modernisering, effektivisering og stabilisering af banksystemet med øget statslig kontrol.
– Oprettelse af en statsejet investeringsbank og kooperative banker.
– Bedre lånemuligheder til små og mellemstore virksomheder.
5. Energi og miljø:
– Gratis eller billig el-energi til ca. 300.000 fattige husholdninger og små virksomheder.
– Øget miljøbeskyttelse af særlige skov- og kystområder
– Samarbejde og investering i naturgasledning fra Rusland via Tyrkiet til Grækenland.
6. Arbejdsmarkedet:
– Modernisering af arbejdsmarkedet uden deregulering og forringelser af lønmodtagerforhold.
– Begrænsning af sort og ikke deklareret arbejde.
– Genetablering af det kollektive aftalesystem og sikring af lønmodtagerrettigheder.
– Gradvis øgning af mindstelønnen til niveauet for 2010 på 751 € i perioden 2015 til 2016.
– Ensliggørelse af arbejdsmarkedslove og afskaffelse af klientelistiske gunstige og lukrative ordninger.
7. Det sociale velfærdssystem
– Ensliggørelse af pensionssystemet og afskaffelse af klientelistiske pensionsordninger. 35% til 80% nedskæringer på alle lukrative pensionsordninger og afskaffelse af tidlig pension. – Afvikling af gæld til pensionsfonde for enkeltpersoner og små virksomheder.
– Fri adgang til det offentlige sundhedssystem for alle, der har mistet deres ”AMKA-sygesikringskort” pga. arbejdsløshed eller manglende selvforsikring.
– Genindførelse af en 13. pensionsudbetaling til fattige pensionister og øget statslig kontrol med pensionskasser.
– Opbygning af en bæredygtig sundhedssektor, genansættelse af læger, sygeplejer oa. samt ensliggørelse af og kontrol med sundhedsydelser.
8. Den humanitære krise:
– Hjælp til de ca. 35% af voksne og 40% af børn (ca. 300.000 familier), der lever i fattigdom i form af madkuponer, gratis elektricitet, rentetilskud mv.
– Hjælp til husvilde og stop for udsmidning af konkursramte fattige familier fra bolig.
