EF-domstolen leverede endnu et knusende slag mod overenskomstsystemet, da den underkendte Tyskland i en sag om udstationerede polske arbejder. Dommen tilsidesætter ILO konvention, som pålægger staterne at offentlige arbejder udføres på lokale vilkår
Dommen annullerede domstolen en tysk delstatslov, som pålægger offentlige myndigheder kun at bruge entreprenører, som har skrevet under på, at betale de ansatte overenskomstmæssig løn.
Kernen i den aktuelle sag handler om offentlige myndigheders ret til at kræve overenskomstmæssig løn hos de firmaer, som vil byde på en opgave.
Sagen er samtidig en prøve på om EU-retten faktisk vil anerkende den internationale arbejdsorganisations (ILO’s konventioner). Ifølge ILO konvention 94 forpligter de stater, der har tiltrådt konventionen, sig til at stille krav om ok-løn hos de firmaer, der arbejder for det offentlige. Selvom dommen ikke omtaler ILO konventionen, så ser den helt bort fra den og slår fast at i EU’s indre marked, er det ulovligt med den slags krav.
Kontraktbrud
|
Dommens konklusion: Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, sammenholdt med artikel 49 EF, er i en situation som den i hovedsagen foreliggende til hinder for, at en myndighed i en medlemsstat vedtager en lovgivningsmæssig foranstaltning, hvorved det pålægges den ordregivende myndighed kun at give kontrakter for byggeleverancer til virksomheder, som ved tilbudsgivningen skriftligt har forpligtet sig til ved udførelsen af leveringerne mindst at betale deres ansatte den på leveringsstedet overenskomstmæssigt fastsatte løn.
Se pressemeddelelse fra domstolen
|
|
Den aktuelle sag ligner den svenske Vaxholm sag også på den måde, at det er et konkursbo efter et østeuropæisk firma som rejst sagen. I den aktuelle sag har advokat Dirk Rüffert som kurator for konkursboet efter Objekt und Bauregie GmbH & Co. KG har lagt sag an mod den tyske delstat Niedersachsen.
Det polske konkursbo har lagt sag an mod delstaten, fordi Niedersachsen fyrede firmaet og forlangte, at det betalte en bod for kontraktbrud.
Det polske byggefirma vandt i 2003 en kontrakt på et fængselsbyggeri. Blandt betingelserne for at få opgaven var, at de ansatte skulle betales efter den overenskomst, som var på området. Udbuddet beskrev også nøje konsekvenserne af at overtræde betingelserne: Opsigelse af kontrakt og bod.
Og sådan gik det, da det efter noget tid viste sig at den polske arbejdsgiver ikke fulgte overenskomsten, men betalte sine ansatte betydelig mindre, end de tyske kolleger.
Sagen kunne være stoppet her, som en banal sag om kontraktbrud. Men den polske entreprenør ville anderledes og lagde sag an ved den tyske domstol med henvisning til, at kravet om overenskomstmæssig løn strider mod EU-retten og er en hindring for den fri bevægelighed.
Domstolen i Niedersachsen sendte spørgsmålet videre til EF-Domstolen. Som altså nu har givet det polske konkursbo medhold.
Dommerne har – helt som i Vaxholmsagen – dømt modsat de anbefalinger, som domstolens generaladvokat tidligere har foreslået. I Generaladvokat Yves Bot udtalelse lagde han op til at give den tyske delstat medhold i, at den har ret til at pålægge en entreprenør at følge overenskomsten på området.
Generaladvokatens udtalelse vakte dengang glæde i fagbevægelsen.
– Vores grundlæggende synspunkt er, at hvorfor skulle det offentlige ikke kunne stille krav om overenskomstmæssig løn ved udbud. Det ville være meget betænkeligt, hvis det ikke kunne lade sig gøre at stille krav, også når det gælder udlicitering. Det er helt naturligt, ellers vil det åbne for alskens omgåelser, sagde FTF Michael Møllegaard dengang til Eufagligt.dk
Hos svensk LO håbede man, at generaladvokatens udtalelse ville påvirke udfaldet af Vaxholmsagen – det skete som bekendt ikke. (brink)