Græsk svarer igen på EU-diktat med generalstrejke. Befolkningen vil ikke betale for krisen, sådan som Euro-landene og IMF forlanger
Knap var 1. maj forbi før Grækenland kunne præsenterer en aftale med EU og IMF om lån i milliardklassen. Prisen skal betales af lønmodtagere og pensionister.
Aftalen indebærer, voldsomme nedskæringer i den offentlige sektor, en fastfrysning af lønningerne i tre år, som reelt sætter de frie forhandlinger på arbejdsmarkedet ud af kraft.
De 16 eurolande har sammen med EU-kommissionen og Den Internationale Valuta¬fond IMF sagt ja til at låne Grækenland 110 milliarder euro over de næste tre år. Til gengæld skal Grækenland blandt andet skære i lønningerne og pensionerne, hæve momsen fra 21 til 23 procent, gøre det lettere at massefyre.
Ifølge PAME, den militante faglige organisation, ophæver Pasok-regeringen de kollektive overenskomster med diktatet om ingen lønstigninger i de næste tre år. Der kommer også dramatiske nedskæringer af sociale ydelser og understøttelse i tilfælde af arbejdsløshed.
Lønnen ned med 14 procent
Både privatansatte, offentlige ansatte og pensionister bliver ramt af en direkte lønnedgang på 14 procent, hvis regeringen kommer igennem med planene.
Et særligt løntillæg i forbindelse med højtider som påske og pinse, som svarer til 2 måneders løn, bliver skåret af både lønninger og pensioner.
Også de allerfattigste grækere kommer til at betale. En såkaldt solidaritets-bonus” til 2,5 mio. fattige grækere bliver udskudt, det sparer 400 mio. euro i 2010.
Nu hvor planen er blevet delvis kendt, kan det få opbakningen til generalstrejken onsdag til at vokse. Mandag var de offentligt ansatte i strejke, hvor bl.a. dele af de væbnede styrker og politistyrken deltog.
Generalstrejken kommer to dage før, at et minitopmøde mellem eurolandenes stats- og regeringsledere skal godkende lånepakken og de vedhæftede betingelser om nedskæringer.
Målet med planen er angiveligt at få det græske budgetunderskud ned på under tre procent allerede i 2014. Men den regnedrengene vurderer, at den umiddelbare konsekvens af ”redningsplanen” er, at væksten i økonomien vil falde med 4 pct. i 2010 og med 2,6 pct. i 2011. Først i 2012 forventes en beskeden vækst på 1,1 pct.
Myter om pensionen
Op til offentliggørelsen af diktatet fra EU og IMF har medierne varmet godt op med fortællingen om de løgnagtige politikere, som har fiflet med tallene. Og om et uansvarligt folk, som har alt for megen velfærd, og som ønsker at fortsætte dalrerlivet på de andre EU-landes regning. Især pensionssystemet og de n offentlige sektor har stået for skud.
Som EU-ekspert lektor Marlene Wind sammenfattede det i DR’s Deadline i sidste uge:
– Der er ikke noget unge græske akademikere drømmer mere om end at blive ansat i det offentlige, lukke døren og smække benene op på skrivebordet, og vente på at blive 50 så de kan gå på pension, sagde Malene Wind. Senere indrømmede hun dog, at hun ikke kendte den konkrete pensionsalder.
-Men den er lav, fastslog hun.
Og der findes ganske rigtigt en række jobs, som anses som farlige, hvor pensionsalderen er nede på 50 år.
Men den gennemsnitlige pensionsalder i Grækenland er 62,4 år, mens den f.eks. i Tyskland er 63,2. Den almindelige pensionsalder for græske mænd er 65 år og 60 år for kvinder.
Chokterapi
Den græske krise har fået EU systemet til at opruste, flere og flere argumenterer for, at der er brug for en økonomisk regering i Bruxelles, som kan få styr på medlemslandenes offentlige budgetter.
EU’s økonomikommissær, Olli Rehn har annonceret at EU-kommissionen 12 maj vil præsenterer et forslag, som skal give EU-kommissionen større magt over de nationale budgetter.
– Vi ønsker en systematisk og stringent vurdering af de nationale budgetter, før de bliver præsenteret for de nationale parlamenter, siger han. (brink)
