Vi har stillet tre spørgsmål til Socialdemokraterne, SF, Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU om deres holdninger til EU’s beskæftigelsespolitik og krisepolitik.
1: Fagbevægelsen har kritiseret EU for, at Lissabonstrategi (om beskæftigelse) mere handler om konkurrencepolitik end om en egentlig beskæftigelsespolitik. Hvordan mener I Lissabonstrategien skal udvikles?
Folkebevægelsen mod EU:– Fagbevægelsen har ret. EU’s grundprincip er ifølge Lissabon-traktaten (og alle andre EU-traktater) at sikre kapitalens, arbejdskraftens, varernes og serviceydelsernes frie bevægelighed. Derfor underlægges Lissabon-processens fornuftige ideer denne strategi. Hvis EU først og fremmest skal sikre sociale rettigheder og beskæftigelse, skal EU grundlæggende ændres. Det ville bane vejen for et helt andet og bedre europæisk samarbejde, hvis man kunne forestille sig EU tillade det.
SF:– Lissabon-strategien blev formuleret med det mål at skabe ikke blot flere, men også bedre jobs gennem det, der blev kaldt den åbne koordinerings metode, dvs. samarbejde og indbyrdes koordinering af beskæftigelsespolitikken. I praksis er Lissabon-strategien i al for høj grad blevet til noget helt andet, nemlig traditionel liberalistisk konkurrencepolitik. SF ønsker Lissabon-strategien tilbage til det oprindelige mål. Det kan bl.a. ske med en koordineret EU-indsats for at skabe ny grøn beskæftigelse, øget indsats for livslang læring samt kamp mod irregulær og illegal beskæftigelse under elendige løn- og arbejdsforhold.
Junibevægelsen:
– Det er klart at der skal langt mere fokus på beskæftigelse, frem for konkurrence. Desværre er både “konkurrence” og “udliciteringer” blevet til en form for mantra i store dele af EU-politikken, og det er skidt.
Desværre er det jo ikke “kun” Lissabonstrategien der sigter mere mod fri konkurrence end noget andet. Det er en generel tendens i EU.
Som sagt skal fokus naturligvis ændres fra “konkurrence” til bl.a. beskæftigelse. Men samtidigt skal man heller ikke tro, at man blot kan mumle det magiske ord “Lissabonstrategi”, lukke øjnene – og så i øvrigt overlade det til EU. Beskæftigelsespolitik hverken er eller bør blive deponeret i EU-systemet. Det vil blot gøre det alt for langt væk, for ufleksibelt, og, når man ser på hvordan meget anden EU-politik udformes, også ende med det helt forkerte resultat.
Socialdemokraterne:– Socialdemokraterne vil ikke acceptere at Lissabonstrategien reduceres til et spørgsmål om konkurrencepolitik. Derfor arbejder vi for at sikre midler til beskæftigelse, forskning, efteruddannelse men også for at sikre konfliktretten og den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet.
2: Kommissionen har lagt forslag frem for at modvirke fremtidige finanskriser, hvad mener I EU skal gøre for at undgå en sådan krise i fremtiden.
SF:
SF slås for, at EU bl.a. gennemfører:
– Fælleseuropæiske regler for minimumsselskabsbeskatning. Der bør være mindstekrav til beskatningsgrundlag, mindste beskatningsprocent og skærpede regler for international selskabsintern afregning;
– Regulering af kapitalbevægelser ind og ud af EU-området
– Ændrede regler og rammer for det europæiske kapitalmarked. SF foreslår bl.a. minimumsregler for bedre kapitaldækning og ensartet, forbedret risikovurdering, mindstekrav til mulig gældsætning for hedgefonde set i forhold til risici ud fra fælles risikovurderingskriterier, etablering af et offentligt, fælles europæiske regler for kreditvurdering (autorisationsordning/fælleseuropæisk institut)
– Transparens. SF slås for fælles europæiske regler for bonus- og aktieoptionsordninger, der sætter grænser for eller fjerner incitamenter til kortsigtet gevinstoptimering, overdreven risikotagning og/eller dårlig regnskabsføring samt skaber gennemsigtighed desangående, styrkede regler for tilsyn med finansielle konglomerater, bedre, skærpede, mere gennemskuelige regler for risikovurdering, solvensberegning.
– Fælles finanstilsyn, tilsynskonvergens, forbedring af grænseoverskridende tilsyn og fælles tilsyn, Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS)
– Europæisk standardisering af finansielle produkter,
– Regler for grænseoverskridende konkurser.
Junibevægelsen:– Helt generelt mener jeg at krisen understreger, at den meget omfattende deregulering af finansmarkederne i EU, har været en fejl. Der er da også efterhånden flere politikere, der er begyndt at snakke om at indføre mere regulering. Det er dog lidt ironisk, da det ofte er samme politikere der har kæmpet for at mindske kontrollen med bankerne og resten af den finansielle sektor, som nu vil regulere den igen.
Jeg mener det er vigtigt at man i EU går noget for undgå at gentage samme fejl engang i fremtiden. Det vil kræve at man fra EU’s side prøver noget nyt – og begynder lytter til kritikken af sine forslag. Da man deregulerede markederne overhørte man al kritik om, at det måske ikke var den smarteste idé, og at man risikerede at få problemer som følge af det.
Generelt skal man også til at tænke mere langsigtet, også når det gælder økonomisk politik. Det er som om, der har været en tendens til primært at tænke i kortsigtede baner, og fokusere for meget på mulighed for gevinster til aktieindehaverne.
Hertil kommer ikke mindst, at man skal begynde at sætte arbejdsløshed og hensynet til arbejdstagerne højere.
Socialdemokraterne:
– Socialdemokraterne vil regulerede de store multinationale selskaber og kapitalfonde langt hårdere. De skal betale skat, der skal være åbenhed om deres regnskaber og vi skal have sat et loft på direktørernes lønninger.
Folkebevægelsen mod EU:
– Et anstændigt europæisk samarbejde burde give medlemsstaterne mulighed for at udvide den offentlige sektor og igangsætte offentlige aktiviteter, byggeri mm. Det burde reelt fremme udviklingen af vedvarende energi og andre klimavenlige tiltag. Det burde sikre ordentlige forhold for migrantarbejdere. Og det burde fjerne toldmurene overfor den 3. verden
3: Skal ØMU-reglerne lempes, så de medlemslandene får større frihed til at afhjælpe krisen?
Socialdemokraterne:
ØMU-reglerne handler om at sikre stabiliteten så vi undgår valutakriser og devalueringer, der vil betyde, at vi ikke eksporterer arbejdsløshed til hinanden i EU. Socialdemokraterne mener at vi i EU skal vedtage hjælpepakker med massive investeringer, der sætter gang i økonomien og beskæftigelsen. Det skal vi gøre gennem koordinerede satsninger på specielt grønne jobs og ved at fokusere på forskning og videreuddannelse.
Junibevægelsen:– Det må efterhånden være klart for enhver at ØMU-reglerne skal ændres – og ikke kun på grund af krisen. Reglerne er, som de også er blevet kritiseret for helt fra starten, alt for stramme og ensidige. Det er vist heller ingen hemmelighed, at vi i JuniBevægelsen i hele tiden har kritiseret den politik der lå bag euroen. Vi mener at man skal ændre kurs, og gøre fuld beskæftigelse til et overordnet mål for den økonomiske politik i EU. Derfor må Den Europæiske Centralbank også reformeres, ligesom “stabilitetspagten” skal gøres mere fleksibel. Det skal være muligt at tage andre hensyn end blot inflationsbekæmpelse.
Nu er det på ingen måde fordi jeg ønsker at hverken Parlamentet, Rådet, eller Kommissionen skal kunne sidde og ændre på euroens kurs. Men jeg finder det faktisk meget underligt, at man har valgt én bestemt politik for ØMU’en og sagt at den skal gælde altid. Ja man har endda skrevet den ned i en traktat. Det svarer lidt til at vi skrev ind i grundloven, hvilken økonomisk politik der skulle føres herhjemme – lige meget hvad.
Om ikke andet, må den økonomiske krise da have tjent til at minde både økonomer og politikere om, at økonomien er en omskiftelig størrelse. Og derfor nytter det heller ikke at fastlægge én politik for tid og evighed. Verden forandrer sig hele tiden, og derfor bør man også føre en politik der tager højde for det. Alt andet er ganske enkelt håbløst forældet.
Folkebevægelsen mod EU:– Eurolandene burde frigøres fra ØMU-reglernes stramme bånd. Euro-frie lande som Danmark og Sverige klarer sig bedre end Euro-landene med hensyn til beskæftigelse og økonomi. Hvis ikke reglerne lempes vil samarbejdet efter alt at dømme sprænges af sig selv, fordi det tvinger hårde offentlige nedskæringer igennem i bl.a. Italien.
SF:
Ja. SF slås for at ændre ØMU-reglerne. ØMU-reglerne skal laves om, så de tager bedre hensyn til sikring af beskæftigelse og holdbarheden i økonomien. Der kan f.eks. laves nye holdbarhedskriterier i opgørelsen af offentlige udgifter. Tidsfrister for at korrigere for store underskud gøres længere (mere end 1 og 2 år). Muligheder for ikke-automatiske sanktionsprocedurer kan udbygges. Der er kort sagt mange muligheder for tiltrængte forbedringer. (brink)
