Rammeaftale om stress på arbejdspladsen uden krav til arbejdsgiverne.
Først i oktober underskrev arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer i Europa en aftale, som skal få både virksomheder og ansatte til at sætte fokus stress på arbejdspladsen. Arbejdsbetinget stress plager op mod 30 procent af lønmodtagere i EU-landene.
– Arbejdsbetinget stress koster årligt omkring 12 milliarder euro (90 mia. kr.), og der er derfor også økonomiske grunde for virksomhederne til at tage kampen op, sagde generaldirektør i EU-kommissionen Odile Quintin i forbindelse med underskrivelsen af en aftale om stress, som parterne på det europæiske arbejdsmarked underskrev i Bruxelles.
Aftalen er kommet i stand på opfordring af EU-kommissionen, men er indgået frivilligt mellem de europæiske lønmodtagere i EFS, de private arbejdsgivere i UNICE, og også de offentlige arbejdsgivere har underskrevet aftalen.
Den stiller ikke direkte krav til virksomhederne, men angiver rammer for, hvordan stress kan bekæmpes. Generalsekretær for de private arbejdsgivere i UNICE, Philippe de Buck, understregede ved underskrivelsen, at virksomhederne og deres ansatte nu får et redskab til at få problemet med stress frem og metoder til at løse det Generalsekretær John Monks, EFS, påpegede, at alene det at få defineret stress og anerkendt, at fænomenet findes, var vanskeligt.
Aftalen har været til afstemning blandt alle tilsluttede organisationer i EFS.
Se også:
LO: Europæisk aftale gavner psykisk arbejdsmiljø
Stressaftale kan blive et tilbageskridt
21.10.04
