Græsk nyvalg udløser byger af advarsler og trusler over de græske vælgere. Er Bruxelles embedsmænd blevet så stupidt arrogante, at de tror de kan fortælle vælgerne, hvordan de skal stemme, spørger den græske økonom Yanis Varoufakis
Reaktionerne på udskrivningen af nyvalg i Grækenland til d. 25. januar kom promte fra EU-systemet og den internationale valutafond.
Valutafonden meddelte at de den græske lånepakke er sat på stand by indtil valget er overstået. Den såkaldte Trojka (Valutafonden, EU-kommissionen og den europæiske Centralfond) skulle eller have aftalt nye nedskæringer for lån her i januar. En spareøvelse, som den siddende græske regering nu undgår at få ansvar for med fremskyndelsen af inden valget.
Mandag advarer den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, samtidig Grækenland mod at afvige fra kursen med økonomiske reformer, og han understregede, at en ny regering i
Athen vil blive fastholdt på de aftaler, som den nuværende regering har indgået med Trojkaen om omfattende nedskæringer og ”reformer”, som har kastet landet ud i den alvorligste sociale og økonomiske krise, siden anden verdenskrig.
– Der er intet alternativ til dem. Vi vil fortsætte med at hjælpe Grækenland, hvis det fortsætter på reformkursen. Men det bliver vanskeligt, hvis landet ændrer kurs, siger den tyske finansminister.
Samme melodi blev spillet i Bruxelles med en melding fra EU’s kommissær for økonomiske anliggender, Pierre Moscovici.
– Det har essentiel betydning for Grækenland, at der er bred opbakning blandt vælgerne og de politiske ledere til de nødvendige økonomiske reformer, fastslog Moscovici.
Også herhjemme har professorer, økonomer og journalister været hurtige til at afskrive enhver mulighed for, at en ny græsk regering kan komme igennem med en anden politik end den som er dikteret i aftalen med Trojkaen.
Opgør om nedskæringspolitikken
De utvetydige advarsler og meldinger skyldes udsigten til at det venstreorienterede parti SYRIZA står til at blive landets største parti. Hvis partiet vinder valget vil de kræve aftalerne med Trojkaen genforhandlet og dets program lover en tilbagerulning af en stor del af de reformer, som er gennemført i landet efter aftale med Trojkaen.
Dermed er det græske valg ikke bare et ”græsk anliggende”, valget er samtidig et valg, hvor EU’s krismedicin er til eksamen hos den befolkning, som har smagt mest af den.
SYRIZA lægger op til efter valget først og fremmest at sætte ind mod den sociale nød, som den ”nødvendige politik” har medført, det handler om at hæve lønninger og pensioner, indførsel madprogrammer og gratis strøm til de 300.000 mennesker, som intet har at leve af, genopretning af sundhedsvæsenet og hele velfærdssystemet. SYRIZIAs valgprogram lægger også op til omfattende investeringer i job og uddannelse.
Når udsigten til at SYRIZA (søsterparti til Enhedslisten) bliver største parti udløser panik, så hænger det bl.a. sammen med en særlig stabiliseringsfinte i det græske valgsystem. Parlamentet har 300 medlemmer, men kun de 250 fordeles direkte efter partiernes tilslutning. De sidste 50 mandater går til det største parti. De seneste målinger giver SYRIZA 28.1 procent af stemmerne mens det konservative Nyt Demokrati står til 25,1.
Noget råddent i Europa
– Når en forfatningsmæssig proces i et stolt europæisk demokrati ser ud til at føre til et helt ordinært valg, så intervenerer EU-Kommissionen, regeringer og kommentatorerne bredt og præsenterer udsigten til valg (Kronen på den demokratiske proces) som en katastrofe, som må undgås for enhver pris, skriver den græske økonomiprofessor Yanis Varoufakis i en kommentar til reaktionerne på udskrivningen af det græske valg.
– Når valget viser sig uundgåeligt, begynder de samme magthavere at belære befolkningen i denne lille stolte nation om, hvordan de skal stemme. Og når vælgerne ser ud til at ville stemme anderledes, så begynder EU’s autoriteter at advarer enhver ny regering, som måtte komme til om, at det skal administrere de aftaler, som den tidligere regering har indgået med EU – den kan godt med det samme glemme enhver tanke om genforhandling, skriver han.
Men er det, hvad der er blevet af den europæiske drøm, spørger Yanis Varoufakis, og svarer selv:
– Er Europa kommet til et punkt, hvor valg bliver anset for et problem og ikke en kilde til løsninger. Er Bruxelles embedsmænd blevet så stupidt arrogante, at de tror de kan fortælle vælgerne, hvordan de skal stemme? Er vi nået til et punkt, hvor et folk får at vide, at hvis de vælger en regering som vil genforhandle en kvælende låne-aftale, så holder deres kreditkort op med at virke i løbet af få dage? Der er afgjort noget helt galt i vores Europa og Grækenland, kanariefuglen i minen har bragt det op til overfladen. Europæere fra Helsingfors til
Lissabon og fra Dublin til Cypern må nu gøre det til deres fælles sag at genoplive det, som engang inspirerede os: Vores hang til demokrati, skriver Yanis Varoufakis. (brink)
