Regeringens redegørelse om EU forfatningens konsekvenser er helt uden problemer
– End ikke med lup er det muligt at få øje på et eneste problem. Et dansk ja til forfatningen, rejser ikke det mindste spørgsmål, hvis man skal tro den redegørelse, som Udenrigsministeriet netop har fremlagt, siger Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen.
Det 150 sider digre værk gennemgår i overskriftsform forfatningen.
– Men det er som om man har haft en konsulent med ved bordet, der har formået at gøre ethvert problem til en mulighed. Det er som at overmale et gammelt skjoldet og fugtbefængt hus, så det stråler en mulig køber nymalet i møde. Det ville ingen ædruelig maler godtage, siger han.
– Man kan diskutere om regeringens redegørelse respekterer de virkelige spørgsmål, som EU forfatningen stiller. Det ligner mere en drøm om de muligheder, som regeringen ønsker at se i forfatningen. Det er næsten utroværdigt uproblematisk, det havde klædt regeringens redegørelse, hvis den blot havde peget på et enkelt problem, siger Ole Jensen.
Utroværdig aftale
Han mener, at redegørelsen skal ses i sammenhæng med de fem partiers aftale om en folkeafstemning om forfatningen.
– Aftalen mellem partierne har lige som redegørelsen en meget positiv tilgang til EU politikken, som binder de fem partier, på trods af de reelle problemer der vitterligt ligger i den nye forfatning, siger Ole Jensen.
Men hvor aftalen har en rød kasse, hvor nogle af de problemer, som forfatningen rejser, er parkeret, så er der ingen røde kasser i redegørelsen.
– Regeringen går slet ikke ind i diskussionen om overgang til flertalsafgørelser, de såkaldte pasarelle bestemmelser. Og det på trods af at de er placeret i den røde kasse i aftalen med partierne. Når man læser redegørelsen, så er der ingen brug for røde kasser til problemer. Det betyder, at hele grundlaget for aftalen mellem partierne forsvinder. Det gør hele aftalen og snakken om et nyt nationalt kompromis utroværdigt, siger Ole Jensen.
Usandfærdig fremstilling
Men regeringen holder sig ikke til skønmaleriet, mener Ole Jensen. I gennemgangen af forfatningens afsnit om grundrettighederne i charteret konstaterer man, at charteret ikke giver nye og udvidede rettigheder. Men til gengæld er charteret politisk bindende, hedder det.
– Regeringen ser helt bort fra, at England fik indføjet, at charteret ikke skulle have nogen konsekvenser. England krævede og fik igennem, at rettighederne ikke skal have nogen effekt. Så med det ene øje ser regeringen rigtig, der er ikke nye rettigheder. Men at påstå at det er politisk bindende, det passer ganske enkelt ikke, siger Ole Jensen.
– Der er et mærkværdigt skønmaleri, hvor man ikke vil erkende, at her er der et problem. Det bliver jo ofre fremstillet som noget godt og positivt, at vi nu får grundrettigheder i EU. Men man lukker øjnene for det engelske veto. På den anden side så ændres rettighedernes juridiske status med forfatningen. Det bliver op til EU Domstolen at fortolke og udfylde de meget overordnede formuleringer, der ligger i grundrettighederne. Her ligger kimen til konflikter med andre rettighedssystemer. Det er dybt kompliceret og problematisk, men regeringen vælger at male det hele over med en optimistisk pensel, siger Ole Jensen. (brink)
Se udenrigsministeriets redegørelse her
24.11.04