Er der brug for en samlet EU lovgivning for arbejdsmarkedet med et fælles gulv af minimumsrettigheder, spørger EU-Kommissionen i nyt debatoplæg
|
Se også |
|
Baggrunden er dyster nok. I den såkaldte Grønbog om ”tilpasning af arbejdslove for sikring af fleksibilitet og sikkerhed for alle” tegner EU-Kommissionen et dystert billede af arbejdstagernes vilkår i EU:
Kontraktansættelser, deltidsaftaler, tilkaldekontrakter, Nul-time kontrakter (hvor den ansatte ikke er sikret et mindstemål af timer), ansættelse via vikarbureauer og freelanceansættelser var engang undtagelser og særsyn på arbejdsmarkedet, men er i dag faste almindelig former for ansættelse i EU landene, konstaterer EU-Kommissionen i sit debatoplæg, som endnu ikke er offentliggjort.
Knap halvdelen af arbejdskraften (48,5 procent) i de 25 EU lande er i dag beskæftiget under vilkår, som tidligere blev anset som atypiske, konstaterer Kommissionen med nogen bekymring.
Antallet af deltidsansatte og folk på midlertidige kontrakter er vokset støt: I 2005 udgjorde de næsten 60 millioner arbejdere eller knap en tredjedel af arbejdsstyrken.
Antallet af ”selvstændige” arbejdere i EU er godt 31 millioner, selvom landbrug udgør en stor del af dem, så peger Kommissionen på, at antallet vokser i bygge og servicebranchen i forbindelse med en voksende brug af outsourcing, brug af underentreprenører og ved projektarbejde.
Mere regulering?
Den voldsomme vækst i ”nye” ansættelsesformer betyder, at de arbejderbeskyttelseslove og overenskomster, som skal sikre lønmodtagernes rettigheder, dækker færre og færre arbejdstagere. Overenskomster og love tager ikke højde for de nye ansættelsesvilkår, som virksomhederne tager i brug.
En Kommissions-rapport fra 2003 pegede på, at arbejdsmarkedet var på vej til en todeling mellem dem der er indenfor i ordinære job og en voksende gruppe ”outsiders” – lønmodtagere som er fanget i en gråzone med uformelle jobs og med en flydende grænse mellem ”selvstændige” og ansatte. Outsidernes stilling og sociale sikkerhed er markant reduceret i forhold til dem der er indenfor, og deres fremtidsudsigter er højst usikre.
Flexicurity
Med grønbogen vil Kommissionen gerne starte en debat om, hvordan en arbejdsmarkedslovgivning nationalt og på EU plan kan sætte en ”flexicurity dagsorden”, så man på en gang kan skabe et arbejdsmarked, som sikrer lønmodtagerne fair rettigheder og gør EU mere konkurrencedygtig. (Flexicurity er det sidste dyr i åbenbaringen i EU diskussionen om arbejdsmarked, det diffuse begreb skal på en gang favne ”mere flexibilitet i arbejdsstyrken” og en høj grad af beskyttelse af samme arbejdskraft. Begrebet gentages fem gange i den 12 sider lange Grønbog.)
De næste fire måneder vil Kommissionen indhente høringssvar fra regeringer, fagbevægelse og arbejdsgivere. Grønbogen stiller 11 direkte spørgsmål, som de håber nogen vil finde det værd at svare på.
Helt overordnet vil Kommissionen gerne vide, om der er brug for en tilpasning af arbejdslovgivningen både på nationalt og EU plan. Et andet spørgsmål er, om der er der brug for et ”gulv” med minimumsrettigheder for at sikre arbejdsvilkårene for alle arbejdere, uanset på hvilke betingelser de er ansat?
En svækket fagbevægelse
Debatoplægget lægger et spor ud, som kan svække fagbevægelsens indflydelse yderligere, advarer Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen.
– Kommissionen stiller spørgsmålet, om der skal en egentlig regulering til af ”det europæiske arbejdsmarked”. Men en EU regulering vil betyde yderligere vind i sejlene til den svækkelse af fagbevægelsen, som vi har set i de fem år med borgerlig regering, advarer han.
– Fagbevægelsens indflydelse er blevet markant svækket, den spiller slet ikke samme rolle, som vi har set tidligere som kollektiv repræsentant overfor lovgivere og som medspiller i udformningen af arbejdsmarkedspolitikken. Senest har vi set det med de nye kommunale jobcentre, som betyder mindre indflydelse for fagbevægelsen, siger Ole Jensen.
– Kommissionen er jo ikke uvant med at regulere arbejdsmarked, de har været inde over både arbejdstid og deltidsansættelser. Men jeg kan godt frygte perspektivet, når de nu lægger op til at lave en samlet lovgivning, når de nu stiller spørgsmålet om, hvad der skal reguleres på EU niveau. Hvad er det for forstærkede rettigheder, de vil give, og hvad er det for en tryghed, de vil garantere?
Han tvivler på, at Kommissionen har vilje til at løse de problemer, som de selv rejser.
– Når det gælder de store grupper, som er på vej til at falde ud af det ordinære arbejdsmarked og ned i det hul, som handler om midlertidige kontrakter og løse ansættelser osv. Så er det ikke det mest brændende spørgsmål, som Kommissionen søger svar på. Samtidig skal man huske, at Kommissionen med den anden hånd peger på, at der skal ske en styrkelse af iværksætterkultur og små og mellemstore virksomheder, siger han.
En anden virkelighed
Han kritiserer, at debatudspillet kun tager udgangspunkt i de gamle EU lande.
– Grønbogens afsæt er forestillingen om, at markedet bevæger sig mod et højteknologisk videnssamfund. Men virkeligheden og problemerne i de nye EU lande er af en helt anden karat, det forholder udspillet sig ikke til. Der er ingen diskussion eller beskrivelse af de problemer, som de nye lande har med beskæftigelse og arbejdsmarked, siger Ole Jensen.
Han opfordrer fagbevægelsen til at tage diskussionen op:
– Der er brug for et dansk indspark i den debat. De nordiske lande skal være opmærksomme på, at Kommissionen her rejser en diskussion om, hvordan et fælles EU arbejdsmarked kan formes, siger Ole Jensen. (brink)