Et europæisk nybrud

Mens EU’s fembande strammer grebet om medlemslandenes økonomiske politik, lægger fremtrædende venstrefløjspolitikere op til en modoffensiv

Se også

  • Hjemmesiden “A plan B for Europe”

  • EU-kommissionen arbejder videre for at føre EU’s ”fembandes” tanker om mere og strammere union ud i livet. Fembanden fremlagde sidste år en plan for at styrke kontrollen med EU’s og især eurozonen, banden bestod bl.a. af Kommissionens formand, præsidenten for EU, formanden for EU-parlamentet og et par stykker mere. Senere på ugen vil EU’s finansministrene nikke ja til, at EU-Kommissionen fortsætter ad den vej.
    Men det kommer ikke til at ske uden modstand, en stribe fremtrædende venstrefløjspolitikere mødes senere på måneden i Paris for at udvikle en modoffensiv til den herskende (u)orden i Europa.

    Der er stiftende møde for ”Plan B for Europa” den 23. – 24. januar i Paris. Den tidligere græske finansminister, Varoufakis er en af hovedmændene bag det nye initiativ, sammen med bl.a. den tidligere tyske minister Oskar Lafontaine. Derudover er en række europæiske parlamentarikere medunderskrivere af indkaldelsen. Fra Danmark deltager Enhedslistens Søren Søndergaard og Nikolaj Villumsen, også Folkebevægelsen mod EU’s Rina Ronja Kari er blandt underskriverne.

    Den græske erfaring

    Det er ikke tilfældigt at den tidligere græske finansminister er med, for det er netop den græske erfaring og det ”statskup”, som ifølge initiativet foregik, da den græske regering sidste sommer blev tvunget i knæ og indgik en ny aftale med Trojkaen. En aftale som fortsatte den politik, som den venstreorienterede regering var valgt til at gøre op med.

    – Vi må lære af dette finanskup. Euroen er blevet et redskab for et europæisk oligarkis økonomiske og politiske dominans i Europa, hedder det i oplægget, som mener, at både oligarkerne og de andre europæiske regeringer er begejstrede over at se, Merkel gøre det beskidte arbejde.

    EU er blevet et redskab for en ekstrem højreorienteret tankegang og drivkraft for at annullerer demokratisk kontrol over produktion og distribution i Europa, hedder det i oplægget til konferencen.

    Farlig løgn

    De kalder det en ”farlig løgn” at tro, at euroen og EU skærmer europæerne fra krisen. Det er en illusion at tro, at Europas interesser kan beskyttes inden for den spændetrøje, som eurozonen styres efter i dag og indenfor de gældende traktater.

    Og de langer ud efter både den franske præsident Hollande og den italienske premierminister, Renzi som de mener opfører sig som ”mønster studenter”, eller i realiteten ”mønsterfanger”. ”Det er en form for overgivelse, som end ikke vil resultere give dem nåde”, hedder det. For som formanden for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker så klart har sagt det: ”Der kan ikke blive noget demokratisk valg imod de europæiske traktater”.

    – Det er den neoliberale adoption af doktrinen om ”begrænset suverænitet”, som sovjetlederen Brezhnev opfandt i 1968. Den gang knuste Sovjet Prags forår med tanks. I sommers knuste EU Athens forår med dets banker, hedder det.

    Stop damptromlen

    – Vi er besluttet på at bryde med dette ”Europa”. Det er den grundlæggende betingelse for at genopbygge samarbejdet mellem vores folk og land på et nyt grundlag. Hvordan kan vi gennemføre en politik med omfordeling af velstand, skabe anstændige jobs – især for unge, økologisk forandring og genopbygning af demokratiet inden for de bestående begrænsninger i dette EU? Vi må væk fra de eksisterende traktaters umenneskelighed og meningsløshed og ændre dem for at komme ud af den neoliberale spændetrøje, fjerne finanspagten og gå imod TTIP (handelsaftalen med USA red.), skriver de. 

    I første omgang er der brug for, at medlemslandene får et politisk rum, så de kan få ”demokratisk luft” til at føre en fornuftig politik på nationalt niveau, uden frygt for at blive lagt i spændetrøje af en autoritær Eurogruppe, eller af en Europæisk Centralbank, ”som bliver brugt som damptromle” mod lande som ikke “samarbejder”, sådan som det skete med Cypern og Grækenland. 

    Målet er at få en komplet genforhandling af de eksisterende traktater på bordet. Og samtidig sætte et modangreb ind mod EU’s nuværende politik. Et modangreb, som handler om både civil ulydighed og en forberedelse af alternative styreformer. Initiativtagerne peger på en række værktøjer, som kan komme på tale indtil traktaterne er skrevet grundlæggende om: En kampagne af civil ulydighed mod vikårlig og urimelig EU-lovgivning, udtræden af euroen, skabelsen af en alternativ valuta m.m. (brink)