EF-domstolen tager snart stilling til, om det er i orden at offentlige myndigheder stiller krav om overenskomstmæssig løn, når de udbyder arbejde. Domstolens generaladvokat har tygget sagen igennem og mener, at det er i orden
 |
| EF-Domstolen i arbejde |
Sidst i september spillede en af EF-domstolens mundskænke, den såkaldte generaladvokat ud med sit bud på en afgørelse i endnu en sag, hvor der bliver stillet spørgsmålstegn ved om retten til at kræve overenskomstmæssig løn er hindring for den fri bevægelighed i EU.
Ved EF-domstolen har man et system, hvor en generaladvokat tygger en sag og laver en anbefaling til dommerne om, hvordan han mener, der skal dømmes. Først derefter samles dommerne og tager stilling, og de kan vælge at følge afgørelsen eller feje generaladvokatens argumenter af bordet og dømme modsat.
Kernen i den aktuelle sag handler om offentlige myndigheders ret til at kræve overenskomstmæssig løn hos de firmaer, som vil byde på en opgave.
Sagen er samtidig en prøve på om EU-retten faktisk vil anerkende den internationale arbejdsorganisations (ILO’s konventioner). Ifølge ILO konvention 94 forpligter de stater, der har tiltrådt konventionen, sig til at stille krav om ok-løn hos de firmaer, der arbejder for det offentlige.
Kontraktbrud
Den aktuelle sag ligner den svenske Vaxholm sag også på den måde, at det er et konkursbo efter et østeuropæisk firma som rejst sagen. I den svenske sag er det et lukket lettisk firma, som holder juristerne i gang, i den her sag er det et polsk byggefirma, som har lagt sag an mod den tyske delstat Niedersachsen.
Det polske konkursbo har lagt sag an mod delstaten, fordi Niedersachsen fyrede firmaet og forlangte, at det betalte en bod for kontraktbrud.
Det polske byggefirma vandt i 2003 en kontrakt på et fængselsbyggeri. Blandt betingelserne for at få opgaven var, at de ansatte skulle betales efter den overenskomst, som var på området. Udbuddet beskrev også nøje konsekvenserne af at overtræde betingelserne: Opsigelse af kontrakt og bod.
Og sådan gik, da det efter noget tid viste sig at den polske arbejdsgiver ikke fulgte overenskomsten, men betalte sine ansatte betydelig mindre, end de tyske kolleger.
Medhold til delstaten
Sagen kunne være stoppet her, som en banal sag om kontraktbrud. Men den polske entreprenør ville anderledes og lagde sag an ved den tyske domstol med henvisning til, at kravet om overenskomstmæssig løn strider mod EU-retten og er en hindring for den fri bevægelighed.
Men domstolen i Niedersachsen er i tvivl, og derfor har den sendt spørgsmålet videre til EF-Domstolen.
Men hvis domstolen ender med at følge sin mundskænk, så kan den tyske dommer roligt afvise det polske konkursbos krav:
Generaladvokat Yves Bot foreslår, at domstolen giver medhold til den tyske delstat. De er i deres gode ret til at have en klausul, der pålægger en entreprenør at følge overenskomsten på området. Og de har derfor også ret til at hæve kontrakten, hvis det ikke sker, mener han.
Fornøjet fagtop
Og den konklusion er man naturligvis helt fornøjet med i den nordiske fagbevægelse.
Hos FTF er man umiddelbart tilfreds med udmeldingen fra Generaladvokaten, uden at man dog har gransket den omfattende udtalelse nærmere.
– Vores grundlæggende synspunkt er, at hvorfor skulle det offentlige ikke kunne stille krav om overenskomstmæssig løn ved udbud. Det ville være meget betænkeligt, hvis det ikke kunne lade sig gøre at stille krav, også når det gælder udlicitering. Det er helt naturligt, ellers vil det åbne for alskens omgåelser, siger jurist i FTF Michael Møllegaard.
Hos svensk LO håber man, at generaladvokatens udtalelse også kan påvirke udfaldet af den svenske Vaxholm sag, hvor der ventes dom senere i år.
– Vi hilser udtalelsen velkommen og går ud fra, at EF-domstolen tilslutter sig hans ræsonnement. Som faglig organisation tror vi, at udtalelsen kan få betydning for dommen i Vaxholmsagen, siger næstformanden for svensk LO, Erland Olauson.
Svensk LO mener, at udtalelsen kan ses som en indirekte støtte til ILO konvention 94, selvom den ikke bliver omtalt i udtalelsen.
Ingemar Hamskär, chefjurist hos TCO, som er de svenske offentligt ansattes hovedorganisation, hæfter sig ved, at udtalelsen vil tillade lønninger, som overstiger det krav om mindsteløn, som udstationeringsdirektivet opererer med.
– Det passer os udmærket, at generaladvokaten mener, at det er tilladt at stille sociale krav, og at kravene kan overstige udstationeringsdirektivets mindsteløn, siger han.
Juridisk skoleridt
Selvom generaladvokatens konklusion er enkel, så er vejen frem til den ikke nær så enkel. Udtalelsen rummer 136 paragraffer, hvor den forholdsvis enkle sag bliver vurderet i forhold til både EF-domstolens hidtidige praksis, EU traktaten og forskellige EU-direktiver. Alle paragrafferne bliver sammenholdt med de mange indlæg i sagen fra kommission og medlemslande.
En stribe lande heriblandt Danmark støtter den tyske delstat i dets ret til at stille krav. Mens både EU-kommissionen og Polen stiller spørgsmålstegn ved ordningen.
EU-kommissionen kritiserer bl.a. delstatens ordning for at forskelsbehandle byggearbejderne. Kommissionen mener ikke, at staten kan beskytte dem der er udstationeret i en offentlig entreprise bedre end dem der arbejder med privat byggeri.
Den polske regering mener, at Niedersachsen er på kollisionskurs med EU-traktatens bestemmelser om den frie udveksling af tjenesteydelser. Polen mener, at ordningen kun tjener til at beskytte de tyske firmaer mod konkurrence fra andre EU-lande.
Ny sten på vejen
Sagen giver domstolen mulighed for ”at lægge en ny sten til sin praksis vedrørende problematikken med udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser”, konstaterer generaladvokaten begejstret i indledningen til sin udtalelse.
Hvor han også gør det klart at det ikke er sidste gang, at domstolen kommer til at beskæftige sig med forholdet mellem EU-ret og vilkårene for at indgå overenskomster om løn. For som han skriver: ”Selv om det ikke kan hævdes, at lønspørgsmålet ligger fuldstændig uden for fællesskabsretten, må det erkendes, at fastsættelsen af lønbeløb eller -niveau endnu ikke er omfattet af denne ret”. (Redaktionens fremhævning)
Hvis man vil fordybe sig i de juridiske krumspring, så kan udtalelsen hentes her. (brink)