Den Europæiske Faglige Sammenslutnings generalsekretær, Bernadette Ségol advarer EU-toppen: Hvis arbejdsløsheden ikke tackles, så risikerer de en Europæisk Union uden støtte fra europæerne
Bernadette Ségol, generalsekretær for EFS skød efterårssæsonen i gang med opsang EU-landene og EU-systemet. Det skete på et møde for ambassadører i Paris i sidste uge om de politiske prioriteter for EU frem til 2020.
– Socialt fremskridt ser ud til at være blevet en hæmsko for den Økonomiske og Monetære Union i stedet for målet med den, konstaterede hun tørt, med henvisning til den politiske linje, som har ført til nedskæringer i de offentlige udgifter, nedskæringer i lønninger og en undergravning af de kollektive overenskomster og jobsikkerheden.
– EU og medlemslandene har brugt enorme ressourcer på at redde den finansielle sektor fra dens egne fejltagelser. Anser EU og medlemslandene beskæftigelse, social sikkerhed og demokrati for lige så vigtigt, spurgte Bernadette Ségol.
– Hvis ja, så er det nødvendigt at sætte lige så meget ind på at overvinde den sociale krise og jobkrisen, sagde hun.
– Faren i dag består i at bygge et Europa uden støtte fra europæerne, eller endnu værre i modstrid med det europæerne ønsker, sagde Bernadette Ségol.
Hun opfordrer endnu engang til at, EU følger den europæiske fagbevægelses forslag om AT sætte gang i en stor investeringsplan, som kan bekæmpe arbejdsløsheden og omstillingen til en mere bæredygtig økonomi. (brink)






