EU en trussel eller en garant for velfærden? Det var spørgsmålet, på debatmøde i Århus
– Enten er ingen af udsagnene rigtige, eller også er de begge.EU er som sæbe, det er ikke enkelt at påvise, hvornår en udvikling entydigt skyldes EU, det er ikke noget politikerne skilter med, sagde professor ved Aalborg Universitet, Anette Borchorst.
Og dermed lagde hun op til en nuanceret debat på oplysningsforbundet DEO’s møde i Århus. Hun har hele tiden været skeptisk i forhold til EU’s rolle, men beklagede samtidig at diskussionen ofte ender med at polariseres.
– Der er brug for nuancer, EU er ikke lige til at få fat på. Spørgsmålet er om en lille åben økonomi som den danske kan bevare den velfærdsmodel, sagde hun.
Passion for lighed
– De Skandinaviske velfærdsstater har en passion for lighed. Og der sker stadig en omfordeling, det er ikke kun et spørgsmål om socialpolitik men også uddannelse og sundhed. Når vi måler på lighed, så ligger vi stadig lunt. Men det forudsætter også en stor offentlig sektor, sagde Annette Borchorst.
Samtidig er den skandinaviske velfærdsstat karakteriseret ved at være skattefinansieret og universel. Mens det i store dele er af resten af Europa er baseret på forsikring og optjening.
– Ydelserne i Danmark er bundet til medborgerskab. Mens man f.eks. Tysklands og Englands liberale velfærdsstater bygger på ydelser til de fattige. Den danske velfærd er orienteret mod lighed og arbejde. Fattigdom løses ved at skubbe folk i arbejde, sagde hun.
Oversete forordninger
Den danske velfærdsmodel mødes i EU af et komplekst system af påvirkninger og reguleringer.
Siden 1989 har EU haft et socialt charter, som var tænkt som en korrektion på indførelsen af de indre marked.
– EU har en social dimension, som også indbefatter arbejdsmarked og overenskomster, men det handler også om økonomisk styring, senest har vi fået europlus-pagten, sagde Anette Borchorst.
En af de mest direkte påvirkninger kommer fra to forordninger om vandrende arbejdstageres rettigheder.
– De to forordninger er utrolig vigtige, de er noget af det mest overset, når vi diskuterer EU’s indflydelse. Det er dem, som lå bag ændringen af efterlønnen i 1998. Vi kunne ikke opretholde en dansk efterløn ved bare at være medlem af en A-kasse. Derfor blev der indført efterlønsbidrag, sagde hun.
– Men det er ikke udtryk for harmonisering, som nogle EU-modstandere siger. Det er koordinering. Det handler om optjening af rettigheder og muligheden for at tage ydelser med sig, sagde hun.
Som eksempel nævnte hun en EU-dom, hvor en græsk arbejder fik et barn mens han arbejdede i Tyskland. Han rejste hjem og fik et barn mere. Dommen fastslog, at Tyskland skal betale ydelser til begge børn.
– Eller tag Metok-dommen, som fuldstændig underminerer den danske indvandrerpolitik. Vi er ikke vant til at domme, har den her betydning. Det er vigtigt at have med, når vi skal vurdere påvirkningen fra EU. Der er striber af domme, som omfatter stort set alle ydelser og alle grupper, sagde Annette Borchorst.
Hvem bestemmer?
Når det gælder EU-regulering, så er det ikke nok at se på den ”sociale dimension.”
– Vi skal også have hele markedsgørelsen med. Samtidig er vi gået langt i at opbygge en egentlig forfatning. Så det handler om, hvem der beslutter. Og det skifter, derfor er de så svært at forudse, hvordan EU vil påvirke i fremtiden, sagde hun.
Hun henviste til, at der i 90-erne var en social dagsorden i EU præget af socialdemokratiske regeringer.
– Lissabonstrategien om beskæftigelse havde også en idé om at bekæmpe fattigdom. Men da EU gik mod højre reviderede man den målsætning, og da udvidelsen kom svingede man endnu engang til højre. I Europagten er der for eksempel ikke et ord om lighed, det er noget jeg bider mærke i. Så de handler om ideologi, om hvordan Rådet er sammensat på et givet tidspunkt, sagde Annette Borchorst.
Indirekte påvirkning
Der er dog ingen tvivl om, at EU påvirker det danske velfærdssamfund indirekte. EU-systemet har en vifte af beslutningsmåder, som rækker fra direkte lovgivning til såkaldt ”soft law” i form af henstillinger og målsætninger.
– Det kan være svært at finde den rygende pistol. Når man ser folketingsdebatterne, så er det ikke noget politikerne har lyst til at fremhæve. Men inden for socialområdet har vi set, hvordan meget har udviklet sig fra blød til hård lovgivning, sagde Anette Borchorst.
Den indirekte påvirkning betyder, at vi ser flere og flere bidrags og forsikringsordninger i det danske system.
– Det kan få en selvforstærkende effekt, hvor opbakningen til den velfærdsstaten smuldrer, så vi får en tendens mod ordninger rettet mod de fattigste, sagde hun.
– Men selvom universelle ydelser kan give problemer i en lille økonomi, så tror jeg på, at det kan lade sig gøre at bevare dem. Hvis ikke kommer vi til at give køb på ligheden. Det er utroligt, så overlevelsesdygtig velfærdssamfundet faktisk er, og det skyldes den store opbakning fra vælgerne, sagde Annette Borchorst.
Og det er ikke sådan, at det er landene med universelle ydelser, der har de største problemer, påpegede, påpegede hun.
Hun tror ikke på en fremtid uden for EU.
– Toget er kørt, den store udfordring er at tænke transnationalt. Her mangler vi bevægelserne i Bruxelles. De store virksomheder har forstået det og er i EU for at få indflydelsen, sagde hun.
– Det er en anden måde at arbejde på Det er et spil man skal lære at tackle. Men skal vi sige: ”Det gider vi ikke,” eller skal vi forsøge at påvirke EU? Det er en politisk kamp, sagde Anette Borchorst. (brink)
