Efter lempelse af vilkårene for østarbejdere vil Enhedslisten med i nye aftale
Når partierne bag Østaftalen skal i gang med en revision af aftalen til maj banker Enhedslisten på for at komme med ved forhandlings bordet.
– Enhedslisten er klar til at støtte en forlængelse af den nugældende aftale, hvis den ikke forringes i forbindelse med revisionen til maj, siger Jørgen Arbo-Bæhr, EL.
Partiet har hidtil stået uden for aftalen, som den har kritiseret for at diskriminere østarbejderne. Men en diskret ændring af reglerne, som trådte i kraft første januar, har fået partiet til at skifte signaler.
Hidtil har østarbejdere været udelukket fra arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, uanset hvor længe de måttet have arbejdet i Danmark. Udelukkelsen stillede dem klart ringere end andre EU borgere, som arbejder i Danmark.
Men efter henstilling fra EU kommissionen, har forligspartierne rettet ind. Nu får en østarbejder efter 12 måneders uafbrudt arbejde i landet ret til dagpenge (hvis han er med i en a-kasse) eller kontanthjælp på lige fod med andre EU borgere.
– Med de ændringer er vores hovedanke mod overgangsordningen væk. Reglerne betød, at arbejderne fra de nye lande, stod svagt overfor arbejdsgiveren, fordi de var uden social sikkerhed, hvis de blev fyret, siger Jørgen Arbo-Bæhr.
Enhedslisten har ikke på forhånd krav til, hvordan overgangsordningen skal se ud.
– Det kan godt være, at vi ikke kan støtte resultatet, når vi når frem til 1. maj, hvor den skal fornyes. Men hvis den ikke forringes, kan vi støtte, at den fortsætter uændret, siger han.
Baggrunden for Enhedslistens udmelding er signaler fra Konservative og Radikale, som er klar til at skrotte overgangsordningen.
– Det er utroligt vigtigt at bevare det værn mod misbrug af billig udenlandsk arbejdskraft, som aftalen er, siger han.
Problemet er udstationering
|
Se også: |
|
Selvom Østaftalen forlænges, så løser den ikke de afgørende problemer med misbrug af arbejdskraft. Siden 1. maj 2004 og frem til den 1. august sidste år er der kommet i alt 5.286 østarbejdere efter reglerne i overgangsordningen, viser en opgørelse fra Ugebrevet A4, Mens antallet af østarbejdere, som angiveligt arbejder efter udstationeringsdirektivet, er ukendt.
– Det mest afgørende problem i dag er de muligheder, der er for at omgå reglerne ved at henvise til udstationeringsdirektivet. Vi kan stadig gøre mere for at sikre, at udstationerede arbejdere ikke misbruges. Og myndighederne skal være bedre til at informerer de faglige organisationer. Kontrolmulighederne skal forbedres, og fagbevægelsen skal have bedre muligheder for indgå overenskomster, siger Jørgen Arbo-Bæhr.
Andenrangs borgere
I de nye østlande er overgangsreglerne upopulære, sidst har den tjekkiske ministerpræsident, Jiri Paroubek opfordret til at opgive særreglerne, fordi de er unødvendige og samtidig har stor symbolsk betydning, fordi de får tjekkerne til at føle sig som andenrangsborgere. Tidligere har både Polen og Ungarn kritiseret ordningen.
Men Jørgen Arbo-Bæhr afviser kritikken fra de nye lande.
– Det har ikke noget at gøre med, at vi ikke vil se dem. Det handler tvært imod om, at de skal behandles på linje med danske arbejdere, det er det reglerne sikrer, siger han. Og her er han for en gang skyld helt på linie med statsministeren, som også har afvist kritikken. (brink)