EU-landenes og valutafondens sikkerhedsnet på ufattelige 5.500 milliarder kroner, sikrer bankernes tilgodehavender i EU-landene men fjerner ikke en krone af statsgælden. Prisen er hurtigere og dybere nedskæringer i de offentlige budgetter
EU-finansministre ”reddede” i weekenden Euroen fra kollaps, med en hjælpepakke på sammenlagt 5.500 milliarder danske kroner, som landene kan låne af, hvis de ikke kan betale af på deres gæld. Nyheden om pengetanken blev straks fejret på børserne verden over, med kursstigninger og noget nær eufori.
Men udover at spænde sikkerhedsnettet ud under gælden, så er det ikke klart, hvilke betingelser, som bliver knyttet til lån fra fonden.
Fart på nedskæringer
Gældskrisen bliver dog brugt til at sætte endnu mere pres på for at få medlemslandene til at skære i de offentlige finanser og sætte turbo på deres planer for at bringe underskuddet i de offentlige kasser ned på de 3 procent af bruttonationalproduktet, som EU kræver.
Det kan koste 6 millioner jobs i EU og sende det gryende opsving ned ad slisken, sådan som en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser.
– De gør det modsatte af, hvad de burde gøre. I stedet for at stramme op i krisetider, så burde EU fokusere på realøkonomien. I stedet for at kræve stramninger i dårlige tider, så burde de gøre det i gode tider. I stedet har vi set, hvordan nogle lande har givet skattelettelser i opgangstider. Det har ført til store underskud, som EU nu kræver skal væk, har Signe Hansen, økonom i AE-rådet tidligere sagt til eufagligt.dk. (Se: EU-krav koster 6 millioner job)
Rådets analyse viser, at hvis kuren gennemføres som foreslået, så vil det koste 6 millioner jobs i EU, alene i Danmark vil der forsvinde 80.000 jobs.
Chokterapi
Økonom Anders Lundkvist kalder den kur, Grækenland er blevet pålagt for en chokterapi.
– Frikøbet af grækerne er frem for alt et frikøb af finanskapital og storbanker, som ligger inde med mængder af potentielt værdiløse græske statsobligationer – nu må den græske befolkning betale prisen i form af en økonomisk hestekur, der er som dikteret af nyliberalistiske doktriner, skriver han i en kommentar i Information.
– Den krævede politik løser ikke grækernes problem, dels fordi den offentlige sektor som sagt ikke er hovedårsag til krisen, dels fordi en sådan nedskæringspolitik vil lande Grækenland i en anderledes dyb krise, med voldsom arbejdsløshed, skriver Anders Lundkvist.
Det er den kur, som nu er på dagsordenen i alle EU lande.
EU det nye finansministerium
Krisen ser ud til samtidig at kunne blive et stort skridt fremad for integrationen i EU. De galoperende underskud kalder på budgetdisciplin og EU-kontrol med de nationale finanser.
– EU kommer til at agere finansministerium,med en løbende overvågning af landenes offentlige budgetter. Det var det integrations-hop vi lige har set i weekenden, siger professor i statskundskab Peter Nedergaard til Information.
I morgen ventes EU-kommissionen at præsenterer et katalog af forslag til styrkelsen af overvågningen af medlemslandenes finanser. Diskussionen om en ”økonomisk” regering er ikke mere teoretisk, der er lagt op til at øget kontrol fulgt op af økonomiske straffeforanstaltninger over for de lande, som ikke retter ind.
– De, der ikke holder sig til Maastricht-traktatens grænse for underskud, bør miste en del af deres ret til at modtage penge fra strukturfonden eller landbrugsfonden,« sagde Tysklands kansler, Angela Merkel forleden.
Flere dydsmønstre i klassen
Samtidig med at finansministrene flikkede deres redningsplan sammen præsenterede EU’s refleksionsgruppe sin rapport om ”Projekt Europa 2030”. Gruppen er nedsat af ministerrådet og skal udpege de udfordringer EU står over for de næste 20 år.
Også analytikerne her peger på, at den økonomiske politik må under fælles kommando.
– Krisen udspring har ikke meget med Euroen eller vækst- og stabilitetspagten at gøre. Men mekanismerne i den har ikke været nok til at sikre økonomisk samordning under krisen, hedder det i rapporten.
De mener også, at det er et problem, at kun 16 af de 27 lande er med i eurozonen.
Den er finansminister Claus Hjort helt med på, han antyder overfor Ritzau at med ham bordet, så var det ikke gået så galt:
– Hvis vi havde været med i euroen, f.eks. sammen med Sverige, ville der være flere dydsmønstre i klassen, der kunne bakke om de tyske finansministre, der gennem alle årene har kæmpet for den samme holdbarhed i økonomien. Jo flere lande med tradition for orden i økonomien, des bedre ville det være gået, siger han. (brink)
