Mens Irland fik svært gennemskuelige retlige garantier blev fagbevægelsen spist af med en gentagelse af gamle EU fraser om arbejdstagerrettigheder
Den europæiske fagbevægelses advarsler blev overhørt, ved sidste uges topmøde i EU. Mens topmødet med en juridisk spidsfindig retslig garanti til Irland fik banet vejen for en ny afstemning i Irland om Lissabontraktaten, blev fagbevægelsens krav om en social protokol overhørt. I stedet blev det til endnu en højtidelig erklæring, som gentager gamle EU dokumenters formuleringer om arbejdstagerrettigheder.
Og måske var det ikke andet end hvad Den Europæiske Faglige Sammenslutning i virkeligheden havde forventet.
– Jeg var skuffet men ikke overrasket over at læse erklæringen om arbejderrettigheder, sagde EFS’ formand, John Monks efter mødet.
Mens juristerne havde op til topmødet havde haft travlt med at finde juridiske udveje for Irlands krav om retsligt bindende garantier for bl.a. deres abort og neutralitetspolitik. Så har fagbevægelsens krav om en bindende social protokol, som skal garanterer de faglige rettigheders forrang for det indre markeds regler, ikke spillet nogen større rolle under forhandlingerne.
Det blev afspejlet i mediernes reportager fra topmødet, hvor faglige rettigheder slet ikke var et emne.
Gentager gamle positioner
Irland fik tilsyneladende sine garantier, uden at det i øvrigt ændrede et komma i Lissabontraktaten. Juridisk hous pokus, som en svensk lederskribent kaldte det. Fagbevægelsen fik endnu en ”Højtidelige erklæring om arbejdstagernes rettigheder, socialpolitik og andre spørgsmål”, som det absolut ikke retlig bindende bilag til topmødekonklusionerne hedder.
Erklæringen gentager de velkendte formuleringer om Unionens bestræbelser for ”sociale fremskridt og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder”.
EFS generalsekretær forsøgte til det sidste at få EU’s stats- og regeringschefer til at forholde sig den undergravning af de faglige rettigheder, som en række domme EF-domstol har banet vej for. Dommene over de svenske bygningsarbejdere i Vaxholm har sammen med en række andre opsigtsvækkende domme åbnet dørene for social dumping i EU, mener EFS.
Goddag mand økseskaft
EFS mener situationen er helt uholdbar, derfor kræver fagbevægelsen en social protokol i Lissabontraktaten, som stiller faglige rettigheder over markedet.
Men hvis den højtidelige erklæring er EU-toppens svar på den bekymring, så er det et rent ”goddag mand økseskaft” svar. Topmødet forholder sig hverken til dommene eller til kravet om en social protokol.
Den højtidelige erklæring nøjes med at minde om at EU-traktater inklusive Lissabon ”indeholder bestemmelse om, at Unionen anerkender og fremmer arbejdsmarkedsparternes rolle på EU-plan, letter dialogen mellem dem og respekterer deres uafhængighed, under hensyntagen til de nationale systemers forskelligartede karakter.”
Topmødet tager fejl
John Monks er skuffet både over teksten og dens status:
– Teksten nævner ikke spørgsmålet om en social protokol og behovet for at ændre udstationeringsdirektivet. Det er blot en erklæring, som ikke er juridisk bindende. Det er en degradering af de sociale spørgsmål, det er ikke godt nok. Topmødet går fejl af Europas borgere, siger han. (brink)
