På vej mod Europas forenede stater eller blot et mere effektivt EU?
– EU er et ”uidentificeret politisk objekt” – det er hverken en statsdannelse eller et traditionelt samarbejde mellem suveræne stater,” ordene stammer fra en tidligere fransk præsident, og dækker meget godt den usikkerhed, som EU konstruktionen giver anledning til. Når traktaterne taler om en stadig snævrere union, er det så bare et udtryk for forskellig sprogbrug, eller betyder det en ubønhørlig march mod en europæisk superstat, hvor landene bliver reduceret til delstater? Den diskussion har stået på mere end 30 år.
I halvandet år har politikere fra EU landene og de kommende medlemslande diskuteret, hvordan en ny EU forfatning skal skrues sammen. Diskussionerne er foregået i EU Konventet, som i juni fremlagde deres forslag til en ny EU forfatning eller traktat. Barnets navn strides de stadig om.
Forfatnings bolden ligger nu hos EU landenes regeringer, som på en såkaldt regeringskonference skal skrue paragrafferne endeligt sammen. I Danmark bliver det i sidste ende op til vælgerne at beslutte, om vi skal sige ja eller nej til en ny EU forfatning, det har statsministeren garanteret.
Mere centralisme
Men hvad bane tager det uidentificerede objekt, lægger Konventet op til mere borgerindflydelse mere samarbejde mellem landene, eller er den nye forfatning byggesten for mere union, mere europæisk stat?
Størst opmærksomhed har der været om diskussionerne om en præsident eller to for EU. En præsident og ”udenrigsminister” som erstatning for det ”roterende formandskab”, hvor landene på skift er formand for EU.
Der er også lagt op til, at ikke alle lande skal have en kommissær hele tiden. Den danske regering har ”ja-partierne” bag sig i sit indspark i konventdebatten. I forhold til styringen er danskerne klar til at følge de stores landes krav om en valgt præsident og en udenrigsminister. Satsministeren har neddæmpende talt om en ”praktisk formand” for ministerrådet.
Junibevægelsens medlem af konventet, Jens Peter Bonde mener, at forslagene betyder en omvæltning af det nuværende system:
– Kun halvdelen af EU’s medlemslande vil få en kommissær. En ny præsident-administration vil blive den udøvende magt for Ministerrådet. En udenrigsminister overtager de 126 EU-delegationer verden over. ‘Forslaget er et uhyggeligt skridt hen imod præsidenternes og bureaukraternes Europa. Præsidenternes Europa vil give mere magt til politikere og embedsmænd, mindre til vælgerne. Forslaget er i modstrid med intentionerne i Laeken-erklæringen, som ønskede at konventet skulle skabe et demokratisk Europa ‘tættere på borgerne, siger han.
De små lande i EU vil fastholde det roterende princip, men den danske regering har sammen med Sverige holdt sig væk fra de smås møder om EU fremtid.
En gennemgående træk i de forslag, der ligger til EU’s fremtid er, at både udenrigs- og forsvarspolitikken skal styrkes. EU skal søge en stormagtsrolle. Her kritiserer flere af modstanderne, at styrkelsen af EU optræden udadtil, ikke er forbundet med en styrkelse af FN.
Flere flertals afgørelse
Med det seneste udkast til den kommende forfatning lægger EU-Konventets ledelse op til et styrket overnationalt EU og dermed mindre indflydelse til de enkelte medlemslande. Vetoretten forsvinder på 20 nye områder. Flertalsafgørelser skal være reglen, ligesom antallet af områder, hvor EU-Parlamentet får væsentlig indflydelse på lovforslag (den nuværende såkaldte ‘fælles beslutningstagen’) stiger fra i dag 36 til 70. Den fælles beslutningstagen indebærer bl.a., at EU-Parlamentet kan fremsætte ændringsforslag og har vetoret. De væsentligste forandringer er foreslået på området for retlige og indre anliggender, som ellers har været én af de få bastioner for det enkelte lands vetoret.
Flertalsbeslutninger bliver hovedreglen
Teksten foreslår kvalificerede flertalsafstemninger og fælles beslutningstagen med EU-Parlamentet på områder som grænsekontrol, asyl- og indvandringspolitik, retligt samarbejde og forebyggelse af kriminalitet. Men også spørgsmål om intellektuel ejendomsret, energi og social sikring skal underlægges forligsproceduren med EU-Parlamentet.
Sammen med forslag om at gøre Charteret om Grundlæggende Rettigheder bindende for medlemslandene og om indledende skridt til at indføre en fælles EU-anklagemyndighed, vil forfatningsudkastet møde stærk modstand i nogle medlemslande.
Kravet om at opgive vetoret og overgå til flertalsbeslutninger går igen i de fleste forslag, som er lagt på bordet. Regeringen og ja partierne er enige. Det er især udvidelsen, som bliver brugt som argument. Unionen bliver lammet, hvis 25 lande skal være enige. Derfor skal flere beslutninger tages med kvalificeret flertal, hedder det.
Dansk debat
Selvom det måske er en ny statsdannelse, som er på tegnebrættet, så har der trods mere end et års stående Konvent ikke været meget liv i en dansk debat om EU’s vej frem.
Først da socialdemokraternes gruppeformand i EU Parlamentet, Torben Lund meddelte, at han anbefaler et nej, kom der røre i diskussionen. Torben Lund mener, at hvis udkastet vedtages, som det ligger, så betyder det den største samlede afgivelse af suverænitet nogensinde til EU. Traktaten bringer os fem procent fra en forbundsstat, siger han.
Næsten samtidig med Torben Lund’s melding enedes de fire ja-partier i folketinget ellers om, at de ikke ville stille med en liste af krav til ændringer i forfatningen. S, V, C og R har et komfortabelt flertal i folketinget, når de skal udforme regeringens forhandlingsmandat om forfatningen.
LO og DA har spillet fælles ud med deres holdninger til en traktat: ”DA og LO er enige om, at der er behov for forenkling og modernisering af EU’s beslutningsprocedurer, såfremt EU skal fungere smidigt og effektivt efter udvidelsen med de central- og østeuropæiske lande,” skriver de.
De mener, at det f.eks. kan blive nødvendigt at gøre op med kravet om enstemmighed på de traditionelle lovgivningsområder, hvor Rådet og Parlamentet lovgiver i fællesskab.
Opgivelsen af vetoretten er dog med nødudgang. DA og LO mener, at vitale nationale interesser stadig skal kunne sikres mod at blive nedstemt, uden at de nærmere definerer, hvordan det skal sikres.