Inden krisen spandt de små kommuner langs Spaniens kyster guld på byggeboomet. Nu er mange på fallittens rand. I Roda de Barà er selv tilskuddet til den lokale dominoklub blevet sparet væk.
|
foto Thomas Vilhelm |
Navnet er tragikomisk. Den lokale dominoklub hedder ”La doble blanca” (dobbeltblank), og situationen i kystbyen Roda de Barà en times kørsel syd for Barcelona kunne ikke beskrives mere præcist.
For to år siden skyldte kommunen 2.379 euro (ca. 18.000 kr.) for hver af sine godt 6.000 indbyggere – et af Spaniens højeste tal. Kun en økonomisk katastrofeopbremsning har forhindret kollaps, og det har kostet.
Gaderne er beskidte og vedligeholdelsen svigter, klager borgerne. For Rafael Parra er det værste, at kommunen er blevet en dårlig betaler.
”Før overholdt de en frist på 30 dage. Nu går der 90 – i bedste fald,” siger den 59-årige snedker.
Ikke at det betyder noget for ham selv længere. For et års tid siden måtte han give op og lukke værkstedet.
”Som tidligere selvstændig kan jeg ikke få understøttelse. Jobs er der ingen af og slet ikke i min alder. Så jeg lever af den smule opsparing, der ikke blev fyret af i forsøg på at redde forretningen,” forklarer han.
Tilskud sparet væk
 Rafael Para foto Thomas Vilhelm |
Parra står i døren til dominoklubben. Her i et diminutivt lokale, hvor luften er tyk af cigarrøg, slår han nu tiden ihjel med i selskab med lidelsesfæller og pensionister. Så længe det varer.
”Tidligere fik vi et tilskud fra kommunen, men det blev sparet væk,” fortæller Felipe Revuelo, der er vicepræsident i klubben, og tilføjer:
”Nu klarer vi os med de 15 euro vores 150 medlemmer betaler i årskontingent og overskuddet fra baren. Men det går ikke i længden.”
”Hvad skulle jeg gøre?”
Mayte Huerta er ikke meget for at høre om det. Den socialistiske politiker, der var borgmester i byen indtil kommunalvalget i maj, vil hellere fortælle, hvordan det i hendes regeringsperiode lykkedes at betale 4,9 mio. euro af på gælden.
”Det er ikke mig, som har ansvaret for hverken boligboblen, eller den gæld kommunen opbyggede i de fede år,” snerrer hun og bliver næsten vred, når man spørger til forsøget på at suspendere halvdelen af kommunens funktionæransatte i 12 måneder.
”Hvad skulle jeg gøre? Vores indtægter faldt med 2,5 mio. euro fra 2008 til 2009, og det var umuligt at få det til at hænge sammen.”
Hjemsendelsen blev overtrumfet af de regionale myndigheder. I stedet blev budgettet trimmet helt ned i de mindste detaljer. Det gik bl.a. ud over dominoklubben.
”Vi skar alle tilskud væk for ikke at forfordele nogen. Når der knap er råd til brød, kan man ikke forlange pålæg,” siger Mayte Huerta træt.
Spøgelsesbebyggelser
 foto Thomas Vilhelm |
Indtil 2007 sikrede det tilsyneladende endeløse byggeri af ferieboliger langs de spanske kyster fuld beskæftigelse i Roda de Barà, selvom indbyggertallet steg til det dobbelte på få år. Også kommunen levede af indtægterne fra byggeriet, mens de lokale politikere brugte løs i forventning om stadig flere grundsalg og byggelicenser.
Den indtægtskilde er væk nu og tilbage ligger bebyggelserne, der ikke nåede at blive færdige. Som rækkehusene i byens østlige udkant, der i den første fase står de tomme og lader som ingenting.
Længere væk er kun betonskelettet kommet op at stå, og til sidst markerer kun veje og fortove intentionerne om at bygge i et område, som naturen langsomt men sikkert er ved at erobre tilbage.
Et kik ind over hegnet til et af husene – det eneste, som er beboet – får ejer ejerne til at fare ud i selskab med en stor schæferhund.
Ikke råd til linjevogtere
”Der er ikke noget at sige til det, for de hårde hvide varer i resten af husene er for længst blevet stjålet,” siger Papá, der er ude at gå tur med familien.
Deres bekymring gælder den lokale fodboldklub. Tidligere spillede førsteholdet i 5. division. Spillerne var halvprofessionelle og prominente sommergæster blandt de gavmilde sponsorer.
”Nu er vi fire ægtepar, som kæmper for at holde klubben i gang,” forklarer Papá og tilføjer:
”Når vores ungdomshold klarer sig godt og rykker op i en bedre række, er det mest af alt et problem. For så skal der også være linjevogtere til kampene, og det har vi ikke råd til.”
