Kan man overhovedet forestille sig at et græsk venstrefløjssvar på den økonomiske krise har nogen gang på jorden?
Ja, mener, venstrepartiet Syrizas cheføkonom, Yiannis Milios, der står i spidsen for arbejdet med partiets økonomiske strategi.
Syriza ligger side om side med det konservative regeringsparti i meningsmålingerne. Det græske valgsystem favoriserer det største parti, derfor er det en realistisk mulighed, at partiet kan komme til magten efter næste valg.
Partiets økonomiske strategi handler om en genopretning af velfærden, genforhandling af gælden, større inddragelse af arbejderne i produktionen og at slå hårdt ned på skatteunddragelse.
– Det nuværende klima er uden tvivl fjendtligt i de fleste EU-lande. De fleste er regeret af neoliberale partier og deres socialistpartier er også neoliberale. Men det faktum, som virkede så sikkert før krisen, bliver der nu sat spørgsmål ved, siger han i et interview med net-tidsskriftet New Left Project.
– Klassekampen intensiveres, ikke bare i Grækenland, men også i Italien, Spanien og Portugal, den undergraver langsomt legitimiteten af det neoliberale spin om krisen. Derfor er det klassekampene selv, som forandrer betingelserne og skaber denne nye situation, hvor et venstre-perspektiv vinder frem. Lige nu sker det i Grækenland, siger, Yiannis Milios.
En lignende udvikling kan hurtigt vise sig også i andre EU-lande, mener han.
Syriza mener, at kun ved at forandre af både den sociale model og produktionsforholdene kan de europæiske samfund komme gennem krisen.
– Som min kollega Dragasakasis har sagt det: Hvis krisen i 1929 blev håndteret med Keynesiansk økomomi, og krisen i 70-erne blev klaret ved at markederne tog over, så vil den her krise blive overvundet ved direkte indgreb fra basen af arbejdere, som til sidst vil tage økonomien og samfundet i egne hænder. En social og kooperativ økonomi i en mere demokratisk sammenhæng er det, der kan føre samfundene ud af krisen, siger Yiannis Milios..
En fælles europæisk front mod nedskæringer
Syriza opfordrer til at få skabt en fælles europæisk front mod den nedskæringspolitik, som er hovedlinjen i EU’s krisepolitik.
– Vi repræsenterer den sociale front, der er skabt i Grækenland mod nedskæringspolitikken, og vores ambition er – sammen med andre venstrekræfter – at få skabet en europæisk front mod nedskæringer. Når vi kommer til magten efter næste valg, vil vi ikke længere være dem, der reagerer, men dem som kan tage initiativer, som går i en anden retning. Og det er, hvad vi vil gøre, ikke kun i Grækenland men også på internationalt plan, siger Yiannis Milios.
Hvis partiet kommer til magten vil det forlange genforhandling af de aftaler, som har trukket det græske samfund ned i den situation, de er endt i dag, siger Syrizas økonom.
– Vi vil også tage initiativer til at genforhandle EU’s traktater. Den neoliberale model har fejlet, det er tid for forandring, siger han.
Hæve mindsteløn og beskatte rige
Hvis partiet vinder, næste valg, vil dets første skridt være at lovgive til fordel for dem, som er hårdest ramt af krisen, siger Yiannis Milios.
– Det er ufatteligt, at mindstløn og dagpenge i et europæisk land er under fattigdomsgrænsen. Det vil vi ændre. Lønninger skal fastsættes gennem frie forhandlinger mellem repræsentanter for de produktive klasser, sådan som det passer sig for et demokratisk land, siger han.
Beskatning af de rige er det andet ben.
– Vi mener, at det der sker i dag, og især omfanget af finanskrisen er direkte forbundet med overklassens manglende skattebetaling. Det vil være slut med immunitet for skattebetaling, siger Yiannis Milios.
Samtidig vil partiet ”rekonstruere” de offentlige udgifter:
– Det er utænkeligt at man i et samfund, som står over for en humanitær krise, bruger pengne på repression og militære udgifter i stedet for at dække basale behov, som at skaffe befolkningen mad og opvarme skoler og hospitaler, siger han.
Yiannis Milios understreger, at en ”New Deal” ikke kan ligne den, som man så i 30’erne.
– En New Deal skal afspejle de budskaber, som de folkelige bevægelser selv formulerer. Bevægelserne i Egypten, Spanien, USA og Grækenland: Unge mennesker med potentiale til at bringe verden videre. De ønsker at tage produktionsmidlerne egne hænder og bruge dem til at forme den fremtid, som nu tages fra dem. Ganske enkelt fordi kapital i en krisetid har en tendens til at ende på ganske få hænder, som tøver med at investere. Det var den vision, som blev udtrykt under besættelsen af Syntagme Pladsen i Grækenland. Den kan tage form i Syriza og lignende partier i hele Europa, siger han. (brink)
