Lønsænkninger er det primære mål i nedskæringspolitikken, men det har ikke løst problemet med ”konkurrenceevnen”, siger den Europæiske Faglige Sammenslutnings generalsekretær, Bernadette Ségol
EFS advarer mod de dramatiske konsekvenser, som nedskæringspolitikken har på lønningerne i Europa. Advarslen kommer efter en ny opgørelse fra den faglige tænketank, ETUI, som illustrerer lønudviklingen i EU fra 2000 til 2012.
ETUI studie er sammenfattet på et kort, som viser lønudviklingen i de enkelte EU-lande både før og efter krisens udbrud.
I flertallet af EU-landene er reallønnen faldet, de mest dramatiske reallønsfald er sket i de lande, som lægger ryg til Trojkaens låneprogrammer, viser studiet.
ETUI peger på, at faldet i minimumstimelønnen især rammer de mest sårbare grupper i arbejdsstyrken. Igen gælder det især for arbejderne i de lande, som er afhængige af finansielle hjælpeprogrammer.
Lønningernes faldende andel af bruttonationalproduktet i et flertal af EU-landene indikerer, at der sker en omfordeling fra løn til kapital, konkluderer ETUI.
Lønsænkninger er målet
– Tallene beviser, at lønningerne er det vigtigste mål for nedskæringspolitikken i hele Europa. Lønningerne er klart blevet det vigtigste instrument eller reguleringsmekanisme i en politik for intern devaluering, siger EFS’s generalsekretær Bernadette Ségol.
– Men den trend har ikke løst ”konkurrenceevne-problemet,” og slet ikke i de lande som er udsat for finansielle hjælpeprogrammer. Tværtimod har det forværret problemerne og ramt de mest sårbare. Det er uacceptabelt og det risikerer yderligere at undergrave borgernes allerede svækkede støtte til det europæiske projekt, siger hun. (brink)
