EU bliver en halvkolonial magt når den blander sig i lønforhold og afvikler de kollektive forhandlingssystemer, advarer den Europæiske Faglige Sammenslutning
– Det er dybt uretfærdigt at vælte krisens byrde over på lønninger og arbejdere, mens de som har profiteret på spekulation frit kan gå rund to fortsætte ” business as usual,” siger EFS’ generalsekretær John Monks, efter et møde mandag i EU’s såkaldte makrøkonomiske dialog. Her får arbejdsmarkedets parter lejlighed til at give deres indspark til EU’s økonomiske politik.
Finansministrene ser dog ikke ud til at have lyttet til advarslen. På et EU finansministermøde senere på dagen fortsatte diskussionerne om, hvordan en permanent krisefond skal skrues sammen, uden at fagbevægelsens advarsel blev nævnt.
Der er fortsat lagt op til, at prisen for at få ”hjælp” fra krisefonden er en reel underordning af landenes økonomiske politik under EU og den internationale valutafond IMF.
Senest har EU krævet yderligere udsalg af værdier i Grækenland, som har fået besked på, at sælge for 50 milliarder euro af bl.a. jord og lufthavne. For ”Der er et stort potentiale for privatisering i Grækenland.” som en talsmand for kommissionen har formuleret det.
EU’s krav sætter den græske regering under pres: ” Vi bad om hjælp, ikke om at man blander sig i vores interne affærer”, siger en talsmand for regeringen, som kalder kravene uacceptable.
Imens fortsætter strejker og protester i landet. Onsdag d. 23. februar er udråbt til landsdækkende aktionsdag. ”Alle protesterer mod regeringens politik og den økonomiske afpresning fra EU’s og IMF’s side. Aktionsdagen kommer til at omfatte alle arbejdspladser”, lyder det fra den militante faglige organisation PAME. Aktionsdagen bakkes om af en række forbund og folkelige organisationer.
Pagt på bordet i næste måned
Selvom den tysk-franske ”Europagt” ikke var på dagsordenen så var det alligevel hovedtemaet på finansministrenes møde, uden at de dog nåede til enighed om den. Pagten skal i stedet diskuteres, når Eurozonens regeringschefer mødes 11. marts. Der er lagt op til, at også lande uden for euroen kan deltage.
Selvom det tysk-franske forslag ikke officielt er lagt på bordet, så er indholdet kendt. Det handler om at samordne den økonomiske politik i eurolandene, med indgreb i lønudviklingen, fælles pensionsalder og en harmonisering af skattepolitikken. Endelig vil de to lande have en såkaldt gældsbremse indskrevet i eurolandenes forfatninger. Gældsbremsen skal for al fremtid forhindre et lands regering i at låne mere en gældsbremsen tillader. Gældsbremsen er en neoliberal specialitet, som indtil videre kun kendes fra den tyske forfatning.
Den danske regering lægger op til, at Danmark skal være med uanset, at vi ikke er med i euroen.
– Når den økonomiske politik flytter ind i eurozonen, så er det en danske interesse at være med, har statsminister Lars Løkke forklaret.
Til gengæld gjorde EFS det på mandagens møde klart, at fagbevægelsen ikke vil acceptere en Europagt, som griber ind i lønudvikling og de kollektive forhandlinger.
– Vi vil ikke acceptere en økonomisk styring eller en ændring af EU-traktaten som gør lønningerne til det eneste instrument for justeringer. Fleksible lønninger vil kun gøre tingene værre, og skabe yderligere ubalance, siger John Monks.
EFS mener, at lønudviklingen i stedet være med til at styrke efterspørgslen og bidrage til at sætte gang i økonomien. (brink)
