Den Europæiske faglige sammenslutning advarer endnu engang mod de nedskæringer som hærger de euruopæiske lande lige nu. Der er brug for investeringsplan i stedet, lyder det i en henvendelse til de europæiske regeringsledere
Torsdag og fredag er der topmøde i EU, hvor Unionen efter alt at dømme tager et afgørende skridt mod en ”økonomisk regering” i EU. Det sker i en situation, hvor næsten samtlige EU lande har sat omfattende nedskæringer på dagsordenen for at leve op til EU’s vækst- og stabilitetspagt.
I et brev til EU-toppen advarer geneneralsekretæren for EFS, John Monks om, at de voldsomme nedskæringer i statsbudgetterne Europa rundt vil kan føre til en depression som i 1930’erne. I stedet er der brug for en samlet investeringsplan på EU-niveau, mener han.
– Europas politiske ledere har i vores øjne givet efter for panik fra det finansielle marked. Panikken vil ramme hårdt og har allerede svækket økonomien. Der er risiko for at det fører til en europæisk recession. Den amerikanske præsident Hoover fulgte en tilsvarende linje med synkroniserede nedskæringer i 1931, med de ødelæggende konsekvenser, vi alle kender, siger John Monks op til topmødet.
Økonomisk regering
Topmødet sker på et tidspunkt, hvor risikoen for en ny finanskrise er overhængende, og hvor rygterne og græsk og spansk kollaps florerer.
I den usikre situation forventes det, at topmødet vil tage et skridt fremad mod et endnu tættere økonomisk samarbejde i EU.
Hele foråret har EU systemet diskuteret en såkaldt ”økonomisk regering”. Med andre ord, hvordan kan EU få mere styr på medlemslandenes økonomiske politik og binde landene endnu tættere sammen.
Siden sidste topmøde har EU’s præsident, Herman Van Rompuy stået i spidsen for en task force, som på topmødet skal præsenterer nye redskaber til styringen af økonomien. Det ventes, at han vil foreslå øgede muligheder for, at EU kan kontrollere medlemslandenes budgetter. Samtidig skal der være hårdere straffe for lande, som bryder vækst- og stabilitetspagten.
På det seneste var finansministermøde der enighed om, at også lande uden for Euroen skal kunne straffes økonomisk, hvis de overtræder pagten. Forslaget blev hilst velkommen af den danske finansminister Claus Hjort, som ikke kunne se noget problem i at Danmark – i modsætning til nu – skal kunne straffes, hvis vi ikke lever op til EU-kravene.
En permanent Wienerkongres
Op til topmødet er magtkampen mellem ministerrådet og EU-parlamentet brudt ud, formændene for de fire store grupper i parlamentet kritiserer i en fælles udtalelse regeringscheferne.
– De opfører sig som en permanent Wienerkongres, de lukker sig inde et par dage op dukker op når alt er klart. Det er uacceptabelt, siger Martin Schulz, gruppeleder for Socialdemokraterne.
EU-parlamentet kritiserer også den fransk-tyske akse. Parlamentarikerne mener, at det er et alt for stærkt magtcentrum, som dræner de andre EU-organer for indflydelse.
– Det er her i parlamentet Europas demokrati lever. I dag styres Europa i princippet af et fransk-tysk direktorat, det kan vi ikke acceptere, siger Martin Schultz.
Parlamentarikerne vil i stedet have magten op på europæisk niveau. F.eks. vil de have målbare mål i EU’s 2020 strategi, som topmødet skal vedtage som afløser for den kuldsejlede Lissabonstrategi.
I stedet for det fransk-tyske direktorat forstiller parlamentet sig, at det bliver EU-kommissionen som skal være EU’s ”økonomiske regering”, som skal styre fremtidens tættere økonomiske samarbejde. (brink)
Kilde Europaportalen.se
