Drypvis organisering

Trods overenskomst bliver østarbejderne misbrugt, nu går de selv til fagforeningen for at få hjælp

– Når vi går ind og forsvarer deres interesser og bruger så mange ressourcer på det, så er det en måde at vise, at vi faktisk er en interesseorganisation – også for dem. Det er en start på organiseringen af de folk, og det er den eneste vej frem, siger Michael de Gier.

Østaftalen er lempet, og flere og flere firmaer bliver forhåndsgodkendt til at hyre arbejdere fra de nye EU lande. Forudsætningen for forhåndsgodkendelse er, at firmaet har overenskomst, men et er en overenskomst at indgå, noget andet er at føre den ud i livet.

Det viser eksemplet Carata ApS.

– De er godt nok forhåndsgodkendt og har intentioner om at overholde overenskomsten. Men det er som om de ikke altid evner det, siger faglig sekretær i 3F BJMF i København, Michael de Gier.

Carata er et vikarbureau som udlejer polske arbejdere til entreprenører. For tiden arbejder der en del på Hovedbanegården i København for store entreprenører som Kingo og Pihl og Søn.

3F vurderer, at de har omkring 50 mand i sving rundt omkring på byggepladserne i København og Jylland. De polske arbejdere går ind som murere, tømrere og betonfolk – der hvor Carata nu skaffer jobs. De bliver hyret af en agent i Polen, og bliver så sendt rundt på forskellige opgaver i Danmark.

– De virker lidt som multi-folk, der bliver sat ind, hvor der er huller. Og nogen af dem, der bestiller hos Carata tror, at de kan byde dem hvad som helst, siger Michael de Gier.

– Vi har en meget fleksibel overenskomst f.eks, på betonområdet, men de laver det ikke efter bogen. Der bliver slet ikke lavet aftaler om arbejdstiden, så folkene ved ikke, hvad de går ind til. Tilsyneladende forventer entreprenørerne, at man som polak er klar til at arbejde når som helst og hvor som helst, ofte langt ud over arbejdstidsbestemmelserne, sige han.

Han giver eksempler på arbejdsuger på 60 – 70 timer, og arbejde op til 12 dage i træk. Og selvom vikarbureauets personalehåndbog taler om at stille ”bolig til rådighed”, så har fagforeningen mødt eksempler på indkvartering i campinghytter og campingvogne på byggepladserne.

Efterbetaling og bod

3F kom på sporet af Carata, fordi nogle af de polske arbejdere, som er arbejder på Hovedbanen for Kingo, selv henvendte sig for at få hjælp. Og det viste sig, at firmaet ikke overholder jord- og beton-overenskomsten.

– Firmaet har ikke styr på de forskellige overenskomster, som er de steder, hvor de sender folk ud. Det er dem de skal følge, men de tager udgangspunkt i minimallønnen og klipper en hæl og en tå, de ”glemmer” tillæg for overarbejde og weekend osv., siger Michael de Gier.

På et mæglingsmøde mellem 3F BJMF og Carata er der nu indgået forlig omkring seks polske arbejdere, som har været udlejet til Kingo. De står foreløbig til at skulle have omkring 170.000 kr. i efterbetaling. Samtidig fik firmaet en bod på 20.000 kr. for at bryde overenskomsten.

Samtidig er fagforeningen i gang med at udrede forholdene for de polakker, som er lejet ud til Pihl og søn, også her tegner der sig en klækkelig efterbetaling.

Drypvis organisering

– Vi får flere og flere henvendelser fra polske arbejdere, når de løber ind i problemer. Det starter med, at de har ondt i pengepungen. Lønnen kommer ikke til tiden, de har problemer med bankkonto, skattekort og a conto beløb. Til sidst bliver de trætte af, at de får en klatskilling en gang imellem. Det er det vi prøver at rette op på, siger Michael de Gier.

– Der sker en drypvis organisering af de polske kolleger, fordi de efterhånden bliver interesseret i at finde ud af, hvordan det fungerer her i landet, siger han.

– Østarbejdere er kommet for at blive, så det er bedre at få dem ind i folden og lære dem spillereglerne. Vi har jo ikke noget mod dem som kolleger, så i stedet for at bekæmpe dem, så handler det om at integrere dem. De må gerne komme, men det skal ske på overenskomstens vilkår.

– Når vi går ind og forsvarer deres interesser og bruger så mange ressourcer på det, så er det en måde at vise, at vi faktisk er en interesseorganisation – også for dem. Det er en start på organiseringen af de folk, og det er den eneste vej frem, siger Michael de Gier. (brink)