Domstol: Ryanair må rette ind efter norsk lov

Arbejdstetssag mellem Ryanair og tidligere ansat skal afgøres efter norsk lov, fastslår norsk domstol – Ryanair anker promte til højesteret

Ryanair fortsætter ufortrødent sin strategi med at bruge pengene på advokater fremfor overenskomster – det trods en række nederlag rundt omkring i de europæiske retssale.

For anden gang har den norske lagmannsret, som svarer til landsretten, afgjort at en sag mellem flyselskabet og en tidligere ansat skal afgøres ved den norske arbejdsret. Denne gang fastslår domstolen, at sagen skal behandles efter de norske love. Ryanairs synspunkt er her som altid, at sagen hører hjemme i Irland og efter irsk lov.

Lagmannsretten dommere er enige og begrunder dommen med, at det vigtigt at sikre at arbejdstagere beskyttelse i det land, hvor de udfører deres ”økonomiske og samfundsmæssige funktioner.”

Ryanair har straks instrueret deres advokater om at anke afgørelsen til højesteret, meddeller selskabet via en mail til nyhedsbureauet NTB.

Flyver fra tue til tue

Lagmanssretten har tidligere afgjort at sagen skal afgøres ved norske domstole, en afgørelse som også blev anket til den norske højesteret, som bekræftede lagmannsrettens afgørelse. Derfor kan det være svært at, hvordan højesteret skulle kunne nå frem til, at sagen skal foregå efter andre love end de norske, når den nu har fasslået at den skal behandles ved en norsk domstol.

Den er den italienskfødte Alessandra Cocca, som har anlagt sagen for usaglig afskedigelse.

Hun blev fyret 10 måneder inde i en 12 måneders prøveperiode, efter hun havde rapporteret at kabinechefen lugtede af alkohol.
Lagmannsretten lægger i dommen vægt på at Cocca mønstrede af og på i den norske lufthavn Rygge.
– Derfor ville det være helt urimeligt, hvis hun skulle være nød til at møde for irske domstole, underlagt irske love og med udgifter til irske advokater, sier fagforbundet Parats advokat Christen Horn Johannessen til FriFagbevelse.no.

Forventer andre lande følger trop

– Det er en vigtig sejr for norske arbejdstagere, og et tilsvarende stort tab for det vi oplever som useriøse arbejdsgivere, som forsøger at udnytte smuthuller i lovgivningen, siger næstformanden i Parat, Vegard Einan.

– For det første tror jeg, at det er en dom som andre europæiske lande vil adoptere. Så må Ryanair i fremtiden forholde sig til lovene og reglerne som gælder i de lande, hvor de har base. Samtidig mener jeg, at Ryanair og lignende selskaber, på bakgrund af vores indsats i retsapparatet, nu må begynde at betale skat til Norge, de må betale norske arbejdsgiverafgift, og de må på alle andre måder forholde sig til de samme regler som norske selskaber, siger Einan. (brink)