Grækenland er udset til EU’s laboratorium for fremtidens arbejdsmarked, men det er også laboratorium for organiseret modstand mod EU’s nyliberale regime, påpeger de græske fagforeninger
| De græske deltagere på “Alter Summits” møde i Firenze opfordrede til ikke kun at se Grækenland som et offer for et nyliberalt eksperiment, men også som laboratorium for modstand og solidaritet |
Det er græsk arbejdere og græsk fagbevægelse, som bliver ramt af de mest radikale angreb mod deres levevilkår og deres faglige rettigheder. Alt sammen aftalt i den såkaldte forståelse med Trojkaen, som sætter lånevilkårene til for de græske lån. (Trojkaen består af repræsentanter for EU, den internationale valutafond og den Europæiske Centralbank).
– Men Grækenland er ikke kun udsat for det nyliberale eksperiment, som er tiltænkt resten af Europa. Det er også et laboratorium for organiseret modstand, som viser en vej ud, sagde græske Haris Golemis, økonom på Nikos Poulanzas instituttet i Athen.
– Vores demokrati er truet af et autoritært Europa, men der er grund til at være optimistisk. De sociale bevægelser i Grækenland er tættere på de sociale bevægelser end før, og nye radikale bevægelser er under udvikling, sagde han.
Han understregede, at den store tilslutning til det græske venstreparti Syrizia (27 procent ved sidste valg), skyldes en bølge af aktioner, som løb sammen. Partiet var få procent fra at blive det største parti og dermed førsteretten til at danne regering.
– Hvis det var lykkedes Syrizia at vinde valget, så havde det været et virkeligt gennembrud, et signal om virkelig forandring. Det er et græsk eksempel på et møde mellem sociale kræfter, som sætter en fælles march ind i modstanden mod Trojkaen og regeringen, sagde Haris Golemis.
Han pegede også på, at det var de folkelige aktioner, som tvang det græske socialistparti Pasok til at afgive magten til en teknokrat.
– Det viser de sociale bevægelsers styrke, men samtidig at ingen lokal sejr kan holde alene. Derfor er der brug for at samle kræfterne på tværs af landegrænserne, sådan som netværket i Alter Summit er et bud på, sagde han.
Faglige rettigheder undertrykkes systematisk
Zois Peppes repræsenterede de to største græske faglige landsorganisationer i Firenze.
Han var enig i behovet for en samlet kamp, mod EU’s nedskæringspolitik.
– Vi må stoppe den destruktion af samfundet, som er i gang. Vi må forsvare demokratiet og gå i offensiven, netop der, hvor beslutningerne tages. Vi må starte nu, sagde han op opfordrede til at vende sig mod EU’s institutioner bl.a. ved at demonstrerer ved deres repræsentationer i medlemslandene.
Både ILO og Europarådet har advaret Grækenland om at fortsætte med at bryde de internationale konventioner, som garanterer de faglige rettigheder og retten til at kræve kollektive overenskomster.
Mens arbejdsløsheden er på vej mod 30 procent i Grækenland, så oplever dem, der stadig er i arbejde, at deres lønninger skæres med op mod en fjerdedel. Det sker på ved at skrotte og se stort på de overenskomster, som fagbevægelsen har indgået.
– Autoriteterne tøver ikke, der bryder forfatningen og lovgivningen. Det er ikke bare simple data. Grækenland er et laboratorium, for hvordan fremtiden ser ud i Europa. Vi må rejse os, og vi kan slå dem. Vi er de 99 procent, sagde Zois Peppes.
Mulighederne er der
Også Viorgos Vassalos fra Corporate Europe Obsarvatory, pegede på, at de de græske erfaringer kan bruges i hele EU.
Medens mødet i Firenze foregik lykkedes de med nød og næppe den græske regering at få vedtaget den seneste spareplan.
– Men det skete kun med ganske få stemmer i parlamentet, mens parlamentet var omringet af demonstranter. Det fik mange af regeringspartiets repræsentanter til at undlade at støtte vedtagelsen, det viser at det kan lade sig gøre. Og hvis nedskæringerne falder i et land, så åbner det muligheder for at rulle Trojkaens politik tilbage.
– Målet med EU’s nye finansregime er at sænke lønne. Det er ikke nok at sige nej, vi skal handle og mulighederne er der. Men vi skal møde modstanderen der, hvor han er, sagde Viorgos Vassalos.
– Kilden til alle de nedskæringer vi ser i EU-landene kommer samme sted fra. Og politikken er blevet til med arbejdsgivernes hjælp. Lobbyisterne i Business Europe er bagmænd for en stribe af de forslag kommissionen har fremsat, sagde han.
Rammer alle
 Tid til det hele – der blev tolket på fire sprog på møderne. Med hørebøfferne på plads kunne han både følge debatten og passe sin smøg |
Viorgos Vassalos pegede på, at det net af nye styringsmekanismer, som EU har indført under krisen har til formål at svække fagbevægelsen og gennemfører reformer, som sænker lønnen.
Han nævnte finanspagt, sixpack og europæisk semester.
– Det har allerede ført til krav fra kommissionen om at sænke lønnen også i en række lande, som ikke er omfattet af hjælpepakker. Belgien skal reformere deres dyrtidsregulering, Frankrig og Luxembourg skal sænke mindstelønnen, i Italien skal virksomhederne frigøres fra landsoverenskomsterne osv., sagde han.
Finanspagten og udviklingen af en finansunion er et forsøg på at generalisere den politik, der gennemføres i de gældsramte lande, mente Viorgos Vassalos.
– Alt sammen sker uden debat, derfor er det vigtigt at vi fortsætter med at udfordre den EU’s politiske udvikling. Der er også brug for at sætte kampagner i gang mod finanspagten, sagde han. (brink)
