Skelettet til EU’s forfatning er lagt frem, men hvor er debatten?
– Diskussionen om EU-konventet er blevet en diskussion for feinsmeckere. Men den bør løftes ud af de lukkede rum. I stedet burde man have en åben debat om, hvad vi i Danmark mener om, hvordan samarbejdet skal være i Europa, siger Ole Jensen EU-fagligt netværk.
Og han mener, at det haster med at få gang i den store offentlige debat om fremtiden.
– Om et halvt år er det for sent, for idéen med konventet er, at det skal fastlægge rammerne for samarbejdet mange år frem. Men i vanlig dansk tradition for behandling af EU spørgsmål, så forsøger man fra de toneangivende partier at nedtone debatten.
– Man får indtryk af at konventet er der, fordi EU skal udvides, men det handler det ikke om. Uanset om der kommer nye lande med, så arbejder konventet med at lægge rammerne, siger Ole Jensen.
Og det er alle de grundlæggende spørgsmål, der er på dagsordenen:
– Skal vi have en valgt EU regering, eller skal det stadig være et topmøde med repræsentanter fra selvstændige stater. Hvad rolle skal EU parlamentet spille, og hvad bliver der tilbage til landenes parlamenter? Hvad skal EU beskæftige sig med, og hvad skal landene og de lokale myndigheder bestemme?
– Den nuværende statsminister var jo meget optaget af diskussionen af et kompetence-katalog efter ØMU afstemningen. Men hvad gør regeringen nu for at få en grundig diskussion?
– Debatten om EU fremtid er ellers en god lejlighed til at komme ud af ja-nej diskussionen, som man så tit mener, blokerer den danske debat, siger Ole Jensen.
– Det er nu alt det diskuteres i konventet. Det kan man se ud fra det første udkast til forfatning eller traktat, som konventets formandskab har præsenteret.
En EU forfatning
Han mener at det skelet, der er fremlagt, klart peger mod en forfatningskonstruktion.
– Udkastet er inde og røre ved alle de områder, som er elementære, når man taler om en statsdannelse. Der er lagt op til en federal forfatning, som vi kender fra Tyskland. Hvor man har et samspil mellem en række ”lænder” og så en stærk central magt.
Konventets har nedsat en hel række arbejdsgrupper, som så at sige skal sætte kød på det skelet, som forfatningsudkastet udgør.
Derfor er der god grund til at se på, hvilke tanker konventet gør sig om de områder, som spiller en rolle for fagbevægelsen, mener Ole Jensen.
– Hvis man kigger ud over EU. Så er det meget forskelligt, hvordan arbejdsmarkedet er organiseret. Der er lande, hvor tingene ser meget anderledes ud i forhold til det, vi kender. Nogen steder har de f.eks. skrevet retten til at strejke ind i deres grundlov.
Konventet lægger op til, at alle borgere i EU skal udstyres med et EU statsborgerskab.
– Her har Danmark et forbehold. Vi er ikke med i det nuværende unionsborgerskab. Men konventet er i fuld gang med at sætte kød og blod på et EU borgerskab. Derfor kan vi se frem til en situation med dobbelt statsborgerskab. Spørgsmålet er, om det kan holde i virkelighedens verden?
– I konventet er der forskellig holdning til, hvordan chartret om rettigheder skal med i en ny forfatning. Det kan blive skrevet direkte ind eller forfatningen kan henvise til det. Men uanset hvordan det kommer med, så er der et fagligt problem her. Vi har i Fagbevægelsen mod Unionen peget på, at chartret giver nogle individuelle rettigheder, som støder sammen med de kollektive rettigheder, som vi bygger på i fagbevægelsen.
– Det handler om retten til at indgå kollektive overenskomster. Retten til at gennemføre kollektive kampskridt. Der er forskellige vurderinger af, om det arbejdsmarkeds system vi kender også bliver tilladt i fremtiden, siger Ole Jensen.
– Hvis chartret bliver skrevet ind i forfatningen, så vil spørgsmålet i sidste ende blive et spørgsmål for Domstolen. Her siger konventet godt nok, at det skal fortolkes ud fra nationale traditioner. Det lyder som om man vil bygge et frilandsmuseum, men de rå juridiske konsekvenser er, at hvis de står i en ny traktat, så går hele det juridiske apparat i gang.
Det sociale ansigt
LO og den europæiske faglige sammenslutning har kritiseret Konventets foreløbige arbejde, for ikke at have noget ”socialt ansigt”. LO og EFS vil have den såkaldt sociale dialog med i traktaten.
– Men hvordan sikres et forsvar for folks interesser i EU? Hvordan sikres arbejderbevægelsens muligheder? Den sociale dialog vi kender på europæisk plan er en slags trepartsorgan, hvor man diskuterer beskæftigelse og andet. Men hvis man ser på, hvad EFS og arbejdsgiverne i Europa er blevet enige om at føre social dialog om de næste fem år. Så kan man tvivle på, om det sikrer den sociale dimension i EU, siger Ole Jensen.
– Der skal afholdes 12-14 konferencer de næste fem år. Men parterne er ikke forpligtet til noget som helst. De skal ikke tage nogen initiativer. De er ikke forpligtet til andet end til dialog. Det betyder masser af snak og mange møder.
– Det europæiske niveau for ”social dialog” er på højde med det, der foregik i Danmark mellem arbejdere og arbejdsgivere før septemberforliget i 1899. I mens kører de nationale systemer videre, men under kraftig indflydelse fra EU lovgivningen. Så spørgsmålet er, hvordan vores kollektive og frie aftale system bliver påvirket og ændret. I nogle af de andre lande er man vant til lovgivning, de vil blot opleve, at det er EU lovgivning i stedet for national lovgivning, siger Ole Jensen.
– Så det er nu man skal komme med bud på, hvad man vil. Hvad kan vi leve med? Vi kan da godt leve videre, men der bliver bygget rundt om os, og den hellige grav er ikke vel forvaret med en henvisning til, at vi har vores ”egne regler”. Det er nu muligheden er der for at påvirke den danske regering til at tage stilling til fremtidens EU, siger Ole Jensen.