Det daglige brød

1,7 millioner spaniere har i 2011 modtaget fødevarehjælp fra Røde Kors og andre humanitære organisationer, og forarmelsen er først lige begyndt.

Ved første øjekast ligner Antonia Sánchez det, hun er: En pensionist, der har knoklet sig halvt ihjel gennem et langt arbejdsliv. Men skindet og den slidte overfrakke bedrager. Antonia er krisens ironiske svar på det grå guld. Med sin invalide- og enkepension har hun det seneste år været hovedforsørger i en familie med to voksne sønner. 

»Før krisen var det drengene, som hjalp mig. Men de har begge mistet deres job og opbrugt dagpengene, så nu er de flyttet hjem og vi lever alle tre af min pension på tilsammen 700 euro,« forklarer den 60-årige kvinde.

Det rækker lige til huslejen. Skal der også mad på bordet, må Antonia hver måned hente en kasse med fødevarer på Røde Kors Centret i Barcelona-forstaden Hospitalet de Llobregat. Som en af stadig flere spaniere, der knap nok har til det daglige brød. I den catalanske hovedstad deler hjælpeorganisationen for øjeblikket lige så mange fødevarer ud, som i årene efter den spanske borgerkrig.

Røde Kors må omprioritere

»Elendigheden er selvfølgelig ikke den samme som dengang, fordi samfundet har udviklet sig. Men i tal er hjælpen lige så omfattende som i efterkrigstiden,« siger Enric Morist, der er generalsekretær for Røde Kors i Catalonien, og fortsætter:
»I 2011 har vi sammen med andre organisationer delt godt 18.000 tons fødevarer ud blandt 270.000 catalanere. Det er mange ud af en befolkning på syv millioner.«

På landsplan er 1,7 millioner spanierne afhængige af hjælpen, der fortrinsvis består af fødevarer fra EUs overskudslagre. Og forarmelsen er først lige begyndt.

»Selv de mest forsigtige eksperter regner med, at arbejdsløsheden vil vokse yderligere. Det betyder, at stadig flere almindelige borgere vil synke ned i fattigdom,« siger Enric Morist og tilføjer, at spansk Røde Kors nu er nødt til at prioritere hjælp i hjemlandet højere end internationale opgaver.

De nye fattige

»Det sidste« er, når dagpengene slipper op, og der kun er en overlevelsesydelse på 420 euro tilbage. Den hverken er til at leve eller dø for, forklarer Santiago og Imelda tilbage i madkøen foran Røde Kors Centret foto: Thomas Vilhelm

Der er allerede blevet 800.000 flere af disse »nye fattige« siden krisens start 2008. Prototypen er en familie med et par børn, og som har købt egen bolig indenfor de seneste 10-15 år.
»Hvis de ikke har sparet op, mister de økonomisk fodfæste på et par måneder, når de bliver fyret. De kan ganske enkelt ikke følge med afdrag på boliglånet og udgifter til børnenes aktiviteter, men trækker den alligevel til det sidste, før de kommer til os,« forklarer Røde Kors-lederen.

»Det sidste« er, når dagpengene slipper op, og der kun er en overlevelsesydelse på 420 euro tilbage. Den hverken er til at leve eller dø for, forklarer Santiago og Imelda tilbage i madkøen foran Røde Kors Centret.

Så hellere Guinea

Ægteparret, der kommer fra den tidligere spanske koloni Ækvatorial Guinea, har boet i Barcelona i 15 år. Men med en samlet indkomst på 840 euro og et boliglån, som der fra januar igen skal betales af på efter en timeout tilstået af banken, overvejer de at tage hjem.

»Hvem ved, måske venter der en bedre tilværelse for vores to børn derhjemme. Man har fundet olie, og der er gang i økonomien,« siger Santiago og tilføjer:
»I hvert tilfælde er det svært at se en fremtid i Spanien. Når du er nødt til at komme her, kan du ikke synke meget dybere.«