– Det som EU frygter allermest er måske, at befolkningerne begynder at tage sagen i egen hånd, at de bestemmer sig for en anden fremtid. Det vil EU-eliten for alt i verden undgå, siger Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen
Her en uge før den britiske folkeafstemning om EU-medlemskabet skrues der op for retorikken på begge sider. Det nåede hidtil usete højder, da EU-præsident Tusk forleden erklærede, at et Brexit kunne være begyndelsen på enden for den ”vestlige demokratiske civilisation”.
Også herhjemme bidrager EU-tilhængerne med at udmale faren ved et britisk exit og benytter samtidig lejligheden til at tale med store bogstaver om EU’s betydning for fred og velstand – og ikke mindst de sindsoprivende konsekvenser for freden og økonomien, hvis briterne på næste torsdag beslutter sig for et Brexit.
EU tilhængerne er i gang med en gigantisk skræmmekampagne, mener Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen.
– Når man mere end antyder, at det er Putin, som financierer en del af EU-modstanden i Europa, og trækker Moskva-guld-kortet, så når skræmmekampagnen nye højder. Men kampagnen er ikke kun rettet mod de britiske vælgere, den skal tydeligvis også skræmme befolkningen i resten af EU. Det er et forsøg på at dæmme op for den voksende EU-modstand og forsøge at få folk fra at få samme ideer om en afstemning, siger han.
– Tredje verdenskrig bryder jo ikke ud og Storbritannien går ikke fallit, bare fordi de forlader EU. Der er europæiske lande udenfor uden at det har ført til krig eller fattigdom. Diskussionen når et grotesk niveau, når man næsten kan gøre EU-modstandere til landsforrædere, siger Nikolaj Villumsen.
Demokratisk problem
Det er selvfølgelig ikke første gang, at vi har set skræmmekampagner, når der skal stemmes om EU, understreger han.
– Men det er et demokratisk problem, når medierne ukritisk formidler tilhængernes skrækscenarier. Der er en afpresning i gang, som vil fortsætte og forstærkes, hvis briterne stemmer sig ud. Men det er vigtigt at pointere: Briternes afgørelse skal respekteres, og det bliver sandsynligvis ikke den eneste afstemning de kommende år, siger Nikolaj Villumsen.
Men samtidig med den ”ideologiske” kampagne for at holde sammen på unionen, så fortsætter EU den nedskæringslinje og angreb på faglige rettigheder, som er bagtæppet for den voksende EU-modstand i fagbevægelsen.
– I Frankrig fortsætter strejkerne mod den arbejdsmarkedsreform, som EU har forlangt i årevis. Og afpresningen af Grækenland når nye højder, når de til efteråret skal skære yderligere i mindsteløn og begrænse fagbevægelsens handlemuligheder. Samtidig lurer der et spansk valg, hvor venstrefløjen står til fremgang. Og den portugisiske regering udfordrer lige nu nedskæringspolitikken, siger Nikolaj Villumsen.
Spørgsmålet er, om EU vil respektere, de valg befolkningerne tager.
– Det som EU frygter allermest er måske, at befolkningerne begynder at tage sagen i egen hånd, at de bestemmer sig for en anden fremtid. Det vil EU-eliten for alt i verden undgå, siger han.
Den græske erfaring
– Enhedslisten besluttede på sit årsmøde for nylig at stille op til næste valg til EU-parlamentet. Er det et skred mod et ”Remain” for partiet. Har I opgivet at komme ud af EU?
– Nej, uanset skønmalerierne, så er EU for os bankpakker og traktatfæstet nyliberal politik. Derfor vender vi os mod EU-projektet og står fast på at målet er at komme ud, siger Nikolaj Villumsen.
– Baggrunden for at stille op selvstændigt er at styrke den socialistiske modstand, ved at være i EU-parlamentet kan vi styrke samarbejdet med andre venstrekræfter og styrke de konkrete kampe mod EU’s nedskæringspolitik, siger han.
Den ”græske erfaring” spiller en stor rolle for mange af de venstrekræfter, som tidligere mente, at EU kan være rammen om en anden politik, mener Nikolaj Villumsen.
– For et år siden var jeg i Athen, hvor befolkningen med 60 procent afviste Trojkaens krav. Den beslutning respekterede EU ikke. Tværtimod blev de udsat for grov afpresning. Det er virkeligheden i dagens Europa, hvis man ønsker at gøre op med nedskæringspolitikken. Så enkelt er det, og den erfaring har flyttet venstrefløjens syn på EU i hele Europa. Vi ser stærke venstrekræfter, som nu erkender, at et brud med EU er nødvendig. Efter den græske erfaring er der ingen ved sine fulde fem der tror på, at EU kan forandres i demokratisk og socialistisk retning, siger han.
– EU er ikke bare en skitse på et tegnebræt, det er blevet virkelighed, som fører til social dumping og en hidtil uset forarmelse af befolkningerne i Sydeuropa. Samtidig vokser fremmedgørelsen i befolkningen, som – med god grund – oplever, at de bliver kørt over af EU-eliten i Bruxelles. Det er derfor de stemme imod EU, hver gang de får chancen, siger Nikolaj Villumsen.
Brug for en plan B
Efter Grækenland er det helt presserende spørgsmål, hvad en venstreorienteret regering skal stille op, når den er kommet til magten i et EU-land, mener han.
– Forløbet viste, at der er brug for en plan B, når EU hælder en progressiv økonomisk politik ned ad brættet. Det er et spørgsmål, som er meget aktuelt lige nu for både Portugal og Spanien. Hvordan kan de sige fra overfor EU’s afpresning? Selvom kampene mod nedskæringerne foregår på nationalt niveau, så er udviklingen af en plan B et fælles projekt for den europæiske venstrefløj, siger Nikolaj Villumsen.
– Bekymrer det dig ikke, at en del af EU-modstanden også i Storbritannien er både nationalistisk og højreradikal?
– Der er slyngler på begge sider i kampagnen. Men det er et godt venstreorienteret synspunkt, at folk skal bestemme selv. Derfor støtter vi de progressive kræfter i Storbritannien, som fører kampagne mod Camerons aftale med EU, og som anbefaler et farvel til EU, siger han. (brink)
