Den svære diskrimination

image ” >

Det er svært kun at ramme ”de mørke”, Beskæftigelsesminister må rette uklare vejledninger, så danskere ligestilles med andre EU-borgere, diskriminationen mod tredje landes borgere består

På et samråd i folketingets arbejdsmarkedsudvalg onsdag måtte bekæftigelsesminister Inger Støjberg love at rette i de vejledninger, som kommunerne tildeler starthjælp efter.  Vejledningerne er så uklare at både danskere og udlændinge har fået den, selvom de var berettiget til den højere kontanthjælp.
Samrådet var indkaldt af Line Barfoed (EL), fordi det har vist sig, at danskere, der har været i udlandet i mere end et år ud af de sidste otte år, bliver spist af med starthjælp. Mens EU-borgere kan få kontanthjælp efter tre måneders arbejde i Danmark.
Det bliver nu slået fast, at danske borgere har sammen rettigheder, som andre EU-borgere. Og de derfor har ret til kontanthjælp, hvis de har opholdt sig i et EU-land i mere end et år.
– De gælder også borgere fra ikke EU-lande, som har opholdt sig i EU i otte år. Så nu er der en lille gruppe mere, som slipper fri af starthjælpen, siger Line Barfoed.
Hun betragter det som en sejr, at ministeren nu må rette ind.
– Det er godt, at der er nogle få ekstra, som ikke skal forsøge at leve af starthjælp. Men mennesker i samme situation skal behandles ens og have samme ydelser. Hele problemet med starthjælpen er, at man vil ramme folk, som kommer fra lande Dansk Folkeparti ikke vil have inden for døren. Derfor er det også en samlet opposition, som vil have den afskaffet, siger Line Barfoed.

Krumspring for diskrimination

– De uklare regler viser, hvor mange krumspring regeringen og Dansk Folkeparti er klar til at gøre for at ramme ”de mørke”. Dansk Folkeparti har jo sagt ligeud, at de helst så, at det kun ramte muslimer, siger Line Barfoed.
– Men det viser også, at man ikke kan stole på den lovgivning og de vejledninger, der kommer fra Beskæftigelsesministeriet, siger hun.
Beskæftigelsesministeren kunne på samrådet ikke sige, hvad hun vil gøre for dem, som uberettiget er blevet tilkendt den lave starthjælp.
– De må have krav på at få tilbagebetalt, forskellen mellem kontanthjælp og starthjælp, siger Line Barfoed, som har stillet en række yderligere spørgsmål til ministeren efter samrådet. (brink)