Spørgsmålet om direktiverne og de danske overenskomster har været diskuteret siden EF medlemskabet. Fagbevægelsens top har fortolket EU samarbejdet sådan, at så længe vi selv ”implementerede” direktivstoffet, så var der ingen ko på isen. Og LO har holdt på, at ”implementering” var at foretrække frem for lovgivning.
Kritikerne i fagbevægelsen har til gengæld sagt, at EU aldrig ville stille sig tilfreds med, at direktiverne blev indskrevet i overenskomsterne.
Det spørgsmål får vi aldrig svar på. For da EU-kommissionen i 2001 truede med at trække Danmark for Domstolen, valgte regeringen at bøje sig og lave følgelovgivning.
Kommissionens krav har nu tvunget lovgivning igennem, så EU-direktiverne omfatter alle lønmodtagere, uanset om de er med i en fagforening eller omfattet af en overenskomst.
Nu knækker EU nødderne for alle
Ved at bøje sig for Kommissionens krav og lave følgelov, er der udviklet en ny type regulering på arbejdsmarkedet.
Det er det såkaldt ”erga omnes princip”, der har gjort sit indtog i Danmark. Princippet er udbredt i Sydeuropa, hvor det er almindelig praksis, at aftaler på arbejdsmarkedet gøres til lov. Baggrunden for den sydeuropæiske praksis er det meget uorganiserede arbejdsmarked.
Den danske model er nu blevet rettet ind efter EU-lovgivningens krav. Hver gang EU laver nye regler, der berører aftaleforhold, så bliver direktivets bestemmelser skrevet ind i de forskellige branchers overenskomster.
Bagefter indgår LO og DA en såkaldt opsamlingsaftale, som sikrer, at direktivets bestemmelser omfatter alle ansatte inden for DA og LO området. Endelig vedtager Folketinget en følgelov, der ”ophøjer” LO og DA aftalen til lov. Det betyder i sidste ende, at en faggruppe godt kan stemme nej til at indskrive et EU direktiv i deres OK, men det betyder ikke noget i praksis, fordi de vil være underlagt enten LO/DA aftalen eller loven.
Hvad sker der, når EU reglerne indskrives i de danske overenskomster?
For det første er direktiverne et fremmedlegeme på forhandlingsbordet. Direktivet er ikke et krav, som hverken arbejdsgivere eller arbejdere har valgt at rejse til overenskomstforhandlingerne. Men hvis direktivet betyder udgifter for arbejdsgiverne, så tæller de det med, når prisen for en overenskomst skal regnes ud. Et EU direktiv kan i praksis blokere for andre krav, som medlemmerne rejser i en overenskomst forhandling.
Direktiverne udfordrer det demokratiske element i aftalesystemet. Siden septemberforliget i 1899, har det været kærnen i ”den danske model”, at overenskomster ikke blot blev indgået mellem organisationer, de blev også godkendt af medlemmerne ved en afstemning. I sidste ende gælder en overenskomst kun, hvis et flertal af medlemmerne har godkendt den.
Overenskomstsystemet bygger på medlemmernes aktive deltagelse, det sikrer samtidig, at danske overenskomster efterleves og anerkendes på begge sider af bordet.
Men EU reglerne kommer som en hund i et spil kegler: Direktiver skal gælde, uanset hvad parterne mener. Direktiverne er hverken til forhandling eller til afstemning.
Konkurrenceregler truer overenskomsterne
Undergravningen af overenskomstsystemet sker ikke kun gennem direktiver i henhold til Traktatens afsnit om social- og arbejdsmarkedspolitikken. Direktiver, der skal sikre gennemførelsen af EU´s ”indre marked” er mindst lige så virkningsfulde. Havnearbejderne måtte kæmpe i flere år for at forhindre et nyt havnedirektiv, som med et slag ville have trukket tæppet væk under hele deres erhverv. EU-kommissionen og Parlamentet var blevet enige om direktivet, men i sidste øjeblik besindede et flertal i parlamentet sig og nedstemte forslaget. Men det er ikke hverdagskost i EU, det er kun anden gang at parlamentet har stoppet et direktiv.
Og rederne, som har arbejdet for ”frie konkurrence i havnene i mange år, har ikke tænkt sig at vente på et nyt direktiv. De er klar til at gå til EF-Domstolen for at gennemtvinge en liberalisering, som kan sikre dem ret til at bruge deres egne søfolk til havnearbejde.
Heller ikke Kommissionen ser ud til at tage et nederlag til efterretning, mindre end et år efter at forslaget faldt, har de præsenteret et nyt og skærpet forslag til liberalisering af havnene.