De nederste på arbejdsmarkedet

Polske arbejdere udgør den største invandringsbølge nogensinde i Norge. Og de bliver låst fast nederst på arbejdsmarkedet, viser ny doktorafhandling

Siden EU’s udvidelse mod øst i 2004, er der kommet mere 150.000 polakker til Norge for at arbejde. I dag er der mere end 80.000 polakker som bor og arbejder i landet. Til sammenligning er der under 20.000 i Norge, som stammer fra Pakistan.

De polske arbejdere udgør den største indvandringsbølge nogensinde i Norge, fremgår det af en doktordisputats, som Jon Horgen Friberg forsvarede fredag i Oslo. Han er til daglig forsker ved tænketanken FaFo.

– Der er aldrig kommet så mange fra samme land på så kort tid, som dem der er kommet fra Polen. Konsekvensen af denne arbejdsindvandring er, at vi har fået øget forskellene betydeligt på dele af arbejdsmarkedet, siger Friberg til Klassekampen.no.

For eksempel er det færre end hver femte polske bygningsarbejder i Oslo, som har fast arbejde i et norsk firma.

– De polske arbejdere er sjældent ansat i norske firmaer, men lejes in midlertidigt, blandt andet gennem vikarbureauer. De er langt dårligere betalt en den gennemsnitlige norske bygningsarbejder og har mindre indflydelse på egen arbejdshverdag, siger Jon Horgen Friberg.

EU forhindrer politisk regulering

Invandringen af østarbejdere skiller sig ud ved at der ikke er nogen regulering af, hvor mange som kommer, fordi er fri bevægelse af arbejdskraft inden for EU/EØS-området. Norge er via sit medlemskab af EØS forpligtet til at følge det indre markeds regler om fri bevægelighed.

Men der har heller ikke været nogen integrationspolitik rettet mod østarbejderne.
– Det er specielt for en velfærdsstat som den norske. I de nordiske velfærdsstater har man generelt haft behov for at føre en aktiv indvandrings- og integrationspolitik, fordi man har kollektive velfærdsrettigheder, siger han.

De kollektive velfærdsgoder gør det nødvendigt at have en klar definition af, hvem der er ”inde og ude,” mener han. Samtidig må de, der er inde integreres, så de kan tage del i samfundet.

– I USA er det f.eks. ikke så vigtig. Hvis du ikke bliver integreret, så bliver du bare billig arbejdskraft. Du får ikke de samme rettigheder, siger Friberg.

Arbejdsgiverne tjener på manglen på integration

Jon Horgen Friberg mener, at der stort behov for sprogkurser, et tilbud de polske arbejdere ikke får i dag.
Sprogkurser vil ikke kun være til glæde for de udenlandske arbejdere selv, det vil også mindske presset på det norske arbejdsmarked, mener han.

– Det er på mange måder arbejdsgiverne, som tjener på at arbejdsindvandrerne ikke bliver for integreret. Arbejdstagere, som har lært sproget, har med stærkere kort på hånden over for arbejdsgiverne, siger Friberg.

Spørgsmålet er, om de polske arbejdere fortsat vil være permanente midlertidige, eller om de kan se frem til bedre vilkår efterhånden.
– Dele af arbejdsmarkedet har tilpasset sig den nye situation med tilgang af billig og fleksibel arbejdskraft, ved f.eks. at satse på, at store dele af arbejdet udføres af indlejet arbejdskraft. Det ser ud til at være en permanent ændring, sige Friberg. (brink)

Kilde: Klassekampen.no