Et enigt folketing vil skærpe indsatsen mod illegal arbejdskraft, men det kræver ressourcer siger fagforeningsmand.
Et enigt folketing vedtog 20. februar en køreplan for forstærket indsats mod illegal arbejdskraft. Inden udgangen af oktober skal en række initiativer sættes i gang: Politiet skal bl.a. oprette en central specialstyrke, og der skal etableres et regionalt samarbejde mellem fagforeninger, arbejdsgivere og myndigheder.
Da der tegnede sig et flertal for et indgreb uden om regeringen gik den med og fik forhandlet et forslag på plads med socialdemokrater og SF, som havde rejst problemet. Så er et helt enigt Folketing, som nu vil skærpe indsatsen. Vedtagelsen skete efter, at flere fagforeningsfolk i medierne havde gjort det klart, at de ikke længere vil løfte opgaven alene.
Med hårene
Og der var da også masser af roser til fagforeningerne for deres indsats for at opspore og stoppe misbrugen af udenlandsk arbejdskraft.
Beskæftigelsesministeren gjorde det klart, at fagforeningerne er det helt afgørende våben, hvis man skal bekæmpe den illegale arbejdskraft:
– Organisationerne (de faglige red.) er opmærksomme på udfordringen med udenlandsk arbejdskraft, det gælder både den illegale og den legale, sagde Claus Hjort, og understregede at:
– Organisationerne er det vigtigste våben mod illegal arbejdskraft. Våbenets ammunition er kollektive overenskomster og opsøgende arbejde, sagde beskæftigelsesministeren.
Næstformanden for TIB’s afdeling 27, Jens Borking var en af de fagforeningsfolk, som inden debatten, havde gjort det klart, at fagforeningerne ikke kan fortsætte med at udføre politiarbejde for medlemmernes kontingent.
– Nu lægger Folketinget op til at I skal spille en central rolle i samarbejdet mod illegal arbejdskraft. Hvad siger du til det?
– Det har jeg det godt med, fordi det er en eksistenskamp for os. Vi er ude for at bevare ordentlige vilkår for bygningsarbejdere. Det er et af de områder, hvor man kan hente folk i containere sammen med materialerne og sætte dem til at arbejde under elendige vilkår. Det er sådan, man behandler de folk, det er umuligt at konkurrere med, siger han.
– Folketingets beslutning tyder på, at de har hørt lidt efter kritikken. I virkeligheden har vi set tilbageskridt siden Schengen-aftalen trådte i kraft, siger Jens Borking.
Han henviser til, at man i København tidligere havde en havnegruppe i politiet, som arbejdede med illegal arbejdskraft. Det var de samme politifolk, der både tog ud og anholdt folk og samlede beviser.
– Måske kan det bringe os tilbage til den tidligere status. For efter Schengen aftalen har det haft katastrofale konsekvenser. Nu skal vi både have politifolk med fra Schengen enheden – hvis de har tid – og samtidig skal der lokalt politi med, som måske ikke har været ude for illegale arbejdere før, siger Jens Borking.
For eksempel blev han på een dag både kaldt ud til en byggeplads på Østerbro og en på Amager, hvor der var illegale arbejdere. For at få politiet i gang krævede det opkald til vagthavende på to forskellige lokale politistationer.
– Det er helt tilfældigt om betjentene ved noget som helst om, hvad de skal stille op. Det der er interessant for os, er jo ikke at ramme de udenlandske arbejdere. Det er forståeligt, at de kommer, men det er ikke i orden, at give folk 40 kr. i timen. Vi er optaget af, hvem der har interesse i at behandle folk sådan. Hvem tjener på det? Det kræver efterforskning.
– Man kan håbe, at forslaget lægger op til det, men det kræver ressourcer, det kræver opfølgning, det er ikke nok bare at arrestere de illegale arbejdere.
– Hvis man havde brugt de ressourcer, som politiet brugte på topmødet på det her, så var der skabt ordnede forhold for længst. Så jeg vil se ressourcer, hvem skal levere kraften, spørger Jens Borking.
Han vil nu skrive til politidirektøren for København for at høre, hvordan hun vil gribe den skærpede indsats an.
Behold våbnene
– Når ministeren tillægger os den afgørende rolle i bekæmpelsen af det illegale arbejde, så burde han også kunne indse, hvor vigtigt det er at bevare de våben, vi har mod de folk, som ikke ønsker ordnede forhold, siger Jens Borking.
– Det skal være sværere at udnytte mennesker, derfor forventer jeg, at han opgiver forslaget om at forbyde eksklusivaftaler, det er en af de vigtige bomber mod de her arbejdsgivere. Og selvfølgelig skal vi have lov til at lave sympatiblokader overfor uorganiserede arbejdsgivere. Claus Hjort burde melde klart ud, at de våben ikke bliver frataget fagbevægelsen.
Trods de gode viljer i Folketingets vedtagelse, så frygter Jens Borking, at det er skønne spildte bestræbelser:
– Fra 2004 vil de illegale være legale, når de kommer fra de nye EU lande. De er sultne, de er fattige – hvad skal de gøre? Det er ikke så mærkeligt, at de vil være vildt interesseret i at komme herop. Derfor er det skrivebordsløsninger. Vi har ikke kræfter til at løse de sociale problemer, de har i Østeuropa. Alligevel bliver politikerne ved med at sige, at det ikke er noget problem.
– Vi kommer selv til at skulle opspore arbejdskraften, undersøge forholdene, og sikre at de får det de skal have. Det er helt urealistisk, siger han.
Der er i øjeblikket 12 procent ledige blandt TiB’s medlemmer:
– Man burde kun tale om at hente arbejdskraft der, hvor den mangler. Men den fri bevægelighed er et instrument til at få lønarbejdere til at konkurrere hinanden ned i leveforhold. Opgaven er at forhindre, at vi bliver harmoniseret ned på de nye landes niveau. Derfor er der god brug for en syv års periode, hvor man stoppede for arbejdskraften og satte alt ind på at skabe faglige organisationer i de nye lande. I dag findes der ingen faglige organisationer der fungerer for bygningsarbejderne i Polen og de Baltiske lande, siger Jens Borking.
Råbt i årevis
– Det er ikke for tidligt, lyder kommentaren fra formanden for SiD Chaufførerne i Åbenrå, Johnny Schytt Nielsen.
Han har i årevis forsøgt at gøre politikerne opmærksom på problemet med illegale og underbetalte udenlandske chauffører, der kører i Danmark.
– Det er påkrævet at gøre noget, det har stået på i årevis. Derfor kan det godt undre mig, at mine partifæller først reagerer nu, hvor de er kommet i opposition, siger han.
Han er forholdsvis nyt medlem af Socialdemokraterne og sidder i byrådet for S, samtidig går han efter Freddy Blaks plads i EU parlamentet.
– Hvis den skærpede indsats blot er en hensigtserklæring for at gøre nogen tilfreds, så kan jeg ikke bruge den til en skid. Jeg forventer, at der nu sker noget, siger han.
Han er klar til at stille afdelingens viden om den illegale arbejdskraft til rådighed:
– Vi vil gerne være med i et sådant regionalt samarbejde, som der lægges op til. Vi ved meget om, hvad der foregår, og vi har lært meget af det. Jeg ser frem til, at myndighederne henvender sig. For det er svært at bevare motivationen, uanset hvad, så går det ned ad bakke, og den bliver stejlere. Det er blodig alvor, vi kan ikke konkurrere med de lønninger, som Østeuropæerne arbejder for, siger Johnny Schytt Nielsen.