Rengøringen på Skejby Sygehus ved Århus har været udliciteret i fem år, personalet har betalt prisen
– Før havde vi et tilhørsforhold til de afdelinger, vi gjorde rent i, nu er vi en slags daglejere, som kommer ind og gør vores arbejde, siger Anne Marie Mikkelsen. Hun har arbejdet med rengøring på Århusianske sygehuse i 25 år. De sidste fem år har hun sammen med sine 230 kolleger på Skejby Sygehus været ansat af ISS, som vandt udliciteringen af området.
Nu er rengøringsarbejdet på sygehuset igen i udbud, og til oktober får de ansatte at vide, om de endnu engang skal sælges videre til en anden koncern eller om de skal fortsætte hos ISS.
– Indtil for fem år siden, var vi en del af hospitalet. Men da amtet besluttede at vi skulle ”sælges fra” fik vi ikke engang lov til selv at byde på arbejdet. Hospitalsdirektøren mente, at hvis vi kunne gøre det billigere, så kunne vi jo have gjort det for længst, siger Lis Gregersen, tillidsrepræsentant for de ISS ansatte på Skejby.
Velkommen til kaos
 |
|
– Jeg frygter, at uanset om ISS eller en anden vinder, så skal alle planer laves om en gang til. Der skal lægges endnu mere arbejde på end de 130 procent, vi er oppe på. For det må vel være hele meningen med udbuddet, at det skal gøres billigere, og det er os der betaler, siger Lis Gregersen. |
Indtil udliciteringen var rengøringsarbejdet organiseret i selvstyrende grupper, som selv tilrettelagde arbejdet. Der var en tilknyttet en fast afløser til hver gruppe, som dækkede ved sygdom og ferie.
– Desuden havde vi en nødplan, så vi dækkede hinanden ind, hvis nogen var syge. Vi sørgede selv for, at de vigtigste ting blev ordnet, siger Lis Gregersen.
Men med ISS’s som arbejdsgiver var det slut med de selvstyrende grupper, nu fik hver enkelt sin kvote.
– Men pointen var, at vi før styrede selv, vi havde selv ansvaret for, at tingene blev gjort. Man godt sige vi selv bestemmer nu, men det er individuelt, hver enkelt skal bare sørge for at nå det, der står på hendes skema. Samtidig røg arbejdstempoet op på takt 130, hvor den før hed 100, siger Lis Gregersen.
– Hvad betyder takt 130?
– Det svarer til, at du går syv kilometer i timen ud ad en lige landevej, samtidig med at du gør rent. F.eks. blev mit arbejde delt ud til to andre, som fik det oveni det, de havde haft før udliciteringen, siger hun.
– Starten med ISS var så klodset, at man ikke kunne tro, at det var et så stort firma, der gjorde det. Vi var rystede, siger Anne Marie Mikkelsen.
– De samlede alle arbejdsplaner ind, og vi fik stukket en ny i hånden, det var rent kaos. De folk fra ISS, som skulle lære os op, kunne heller ikke finde hoved og hale i det, siger Lis Gregersen.
Udliciteringen fulgte i princippet reglerne for virksomhedsoverdragelse, som sikrede, at alle kom med over hos ISS.
– Men alle, som var ansat efter udbudsdatoen og til ISS overtog, røg ud sammen med alle afløserne, så det blev turbulent. Efter mindre end 14 dage måtte ISS indse, at de måtte tage flere ind, siger Lis Gregersen.
– Men kaoset fortsatte de første par år, der var ikke ordentlige planer, vores arbejde blev hele tiden ændret. Udliciteringen har betydet vrede og frustration over ikke at have ordentlige arbejdsvilkår, siger Anne Marie Mikkelsen.
Nedslidning
Det opskruede tempo har betydet, at mange har forladt arbejdspladsen.
– Jeg har ikke mange af mine kolleger tilbage af dem, der var her før ISS tog over, siger Anne Marie Mikkelsen.
– Der er mange der er holdt, fordi det er blevet for hårdt. Mange er søgt andre steder hen, og mange er holdt med dårlige skuldre, håndled og albuer. Vi har meget nedslidning, hvor folk bliver langtidssyge, og nogle ender med at blive fyret, siger Lis Gregersen.
Sygefraværet blandt rengøringsassistenterne er væsentlig højere nu end for fem år siden, og mange af sygemeldingerne skyldes nedslidning, mener tillidsrepræsentanten. Men ISS kan åbenbart ikke se sammenhængen.
– Der bliver uddelt så mange advarsler om sygefravær, som jeg aldrig har set før. Min nærmeste kollega er sygemeldt med smadret ryg på grund af arbejdet, og nu står hun måske til en advarsel. Ledelsen skulle hellere se på, hvorfor folk bliver syge, siger Lis Gregersen.
– Vores ledere bliver jo også pisket oppefra, sådan er strukturen i en multinational koncern. Der er hele tiden nogen, der skal tjene penge på det.. Samtidig kunne ISS sige farvel til direktøren, og give ham mange millioner med. Det virker grotesk, når vi går her til en timeløn på 113 kr., tilføjer hun.
En banegård
– Før havde vi et godt job, det var dejligt at være her. Vi havde et tilhørsforhold til vores afdeling. Og det var lykkedes at få skabt ligestilling mellem rengøringspersonalet og de andre grupper, det havde vi arbejdet meget for, men den ligestilling er forsvundet efter udliciteringen. Nu tør nogen af vores folk knap gå ind i personalerummene, siger Anne Marie Mikkelsen.
Dengang var det let at fastholde arbejdskraften, men nu har det udviklet sig til en banegård. De mange syge, betyder at der hele tiden skal læres nye op.
– Jeg tvivler på, at amtet har sparet de 10 mil. kr., som de påstår, og prisen har været, at vi er blevet en gennemgangslejr, siger hun.
– Vi bliver glade, hvis nogen siger, de vil blive her et helt år. Jobbet har udviklet sig til et job, som unge tager et halvt eller helt år for at tjene nogle penge. Det er et udmærket job i ferien eller weekenden. Men det er næsten umuligt at skaffe nogen, som vil blive her længere, siger Lis Gregersen.
– Med de kræfter der skal bruges og den løn vi får, så er det ikke så mærkeligt, at det er svært at skaffe folk. Rengøring er nederst i hierarkiet, man burde tage det mere alvorligt. Vi håber, at det er gået op for ISS, at der skal penge på bordet til næste overenskomst, hvis de vil have folk, siger hun.
Overgangen til privat regi har også kostet på lønsiden. Selvom amtet inden udliciteringen forsikrede, at det ikke ville betyde ringere vilkår, amtet ville holde de ansatte skadesløse.
– Men da vores overenskomst udløb efter tre måneder forsvandt alle løfterne også. Så der var ikke sandt, hvad sygehusdirektøren lovede, siger Anne Marie Mikkelsen, som stadig er oprørt over løftebruddet dengang.
– Alle der var på slutløn i amtet har ikke fået lønstigning i fem år. Men det var jo ikke kun et spørgsmål om løn. Vi var funktionærer med de goder det gav, det forsvandt med den nye overenskomst. Nu er vi almindelige timelønnede, uden fuld dækning ved sygdom og med en ringere pensionsordning. Når man bliver virksomhedsoverdraget, så skal det være reelt, det var det her ikke, siger hun.
– Vi fik også halveret de faste tillæg for aften- og natarbejde, det betød, at nogen mistede mere end 20.000 kr. om året, samtidig med de skulle arbejde hårdere. Det er ikke fordi ISS snyder, men det er dem, der har hovedansvaret for den private overenskomst, siger Lis Gregersen.
En tur mere i udbudskarusellen
EU’s udbudsregler forlanger, at licitationer som den på Skejby skal udbydes mindst hver femte år. Kontrakten på rengøringen på Skejby var først for tre år og blev forlænget med to år.
Tiden er gået, og lige nu venter de ansatte på, hvem der har ”vundet” dem i den nye udbudsrunde. Buddene er givet, og engang til oktober får de at vide, hvem der skal være deres nye arbejdsgiver. Derfor har usikkerheden om fremtiden igen meldt sig:
– Jeg frygter, at uanset om ISS eller en anden vinder, så skal alle planer laves om en gang til. Der skal lægges endnu mere arbejde på end de 130 procent, vi er oppe på. For det må vel være hele meningen med udbuddet, at det skal gøres billigere, og det er os der betaler, siger Lis Gregersen.
Sygehusdirektøren har lagt op til, at de firmaer, som giver bud, skal give to separate bud – et for hver ende af huset, og der har ISS så givet bud på begge. Men det kan end med, at rengøringen skal varetages af to firmaer.
– Det må vel være for at få to selskaber kan konkurrere direkte med hinanden i hver ende af sygehuset, ellers er det svært at se meningen med det. Men for os vil det betyde en yderligere splittelse af personalet, siger Lis Gregersen.
– Der må være en grænse for, hvor langt man tror man kan gå med den her metode. Jeg håber, at politikerne bliver så kloge, at de indser, hvad det her gør ved folk. De sparer måske på det, men det har store omkostninger for personalet, siger Lis Gregersen.
Og kollegaen Anne Marie Mikkelsen har gjort sin stilling op:
– Hvis vi skal gennem samme tur engang til med et nyt firma, så vil jeg ikke mere, så går jeg på efterløn, siger hun. (brink)