Jura professor: Charteret er ikke det papir værd det er skrevet på, alligevel kan det føre til rettighedsaktivisme fra EF-Domstolen.
I en kronik i Berlingske Tidende 22. september 2004 slår professor i EU-ret ved Københavns Universitet, Hjalte Rasmussen til lyd for at få gang i debatten om forslaget til ny EU forfatning
– Det er på høje tid at få en grundig diskussion af den såkaldte ”Traktat om en Forfatning for Europa” og specielt af dens grundrettighedscharter i del II. Vel udgør de retlige og politiske svagheder ved del II blot toppen af et isbjerg af mangler, men ét sted skal kritikken af forfatningen, dens opstyltethed, uforståelighed og i bund og grund demokratifremmede væsen begynde, skriver han.
Han mener i realiteten ikke, at charteret er det papir værd, det er skrevet på, fordi rettighederne er rene kopi rettigheder, som allerede findes andre steder.
– Det skyldes navnlig, at det med syvtommer-søm slås fast i del IIs artikler II-52 og II-53, at Charterets ca. 50 artikler, som strøer om sig med alle grundrettigheder mellem himmel og jord, er uden selvstændigt retligt indhold. Alle ”rettighederne” er i realiteten kopiregler af andre, allerede gældende regler; eller aldeles tomme skaller. Denne tomhed er ikke et tilfælde, men den erklærede og eneste hensigt med hele charterprojektet. Det eneste, man ville, var at ”gøre de gamle rettigheder mere synlige”. Del II er således i bedste fald en informationspamflet, konstaterer han.
Rettighedsaktivisme
Selvom Charteret ifølge Hjalte Rasmussen ikke tilføjer noget nyt, så er man nød til at tage hensyn til EF domstolens praksis, når man skal vurdere konsekvenserne af, at EU får en forfatning med grundrettigheder:
– En vurdering af fordelene ved del IIs mangetydige regelkatalog må tage hensyn til, at EF-domstolen kan tænkes at indlede en rettighedsaktivisme, som ser stort på katalogets reelle tomhed, siger Hjalte Rasmussen.
Han peger f.eks. på artikel II-29 i charteret, som slår fast at ”Enhver arbejdstager har ret til beskyttelse mod ubegrundet opsigelse i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis”. Domstolen kan vælge at anse artikel II-29 for en vigtig regel om arbejdstagerbeskyttelse og håndhæve den efter ordlyden. Sker det, kan det blive en dyr opvågnen til en ny virkelighed, f.eks. for mange danske virksomheder, konstaterer han.
På samme måde kan charterets konstatering af at ”ethvert menneske har ret til livet” åbne for et helt eller delvist forbud mod abort.
– Det er ingen undskyldning, at så vidt vil Domstolen nok ikke drive gæk med borgermusikken. Dilemmaet er, at ingen kan forestille sig, hvad dommerne kan og vil benytte charterettighederne til, siger Hjalte Rasmussen.
Han mener ikke, at frygten for en grundrettighedsaktivisme er grebet ud af den blå luft:
– Fra nyere tid er der historien om Domstolens håndtering af Maastrichttraktatens bestemmelser, som indførte et EU-borgerskab. Dette borgerskab var ifølge Domstolen i stor stil rettighedsskabende til glæde for mange EU-borgere, skønt medlemsstaterne udtrykkeligt havde sagt, at EU-borgerskabet skulle være lige så tomt som del II (nu: artiklerne 17 og 18), skriver han. (brink)
2.11.2004