3F’s Anlægs-og Bygningsarbejdernes landsbranchemøde stiller klare krav til politikerne om øget indsat mod social dumping og en dagpengeløsning, som sikrer at ingen uforskyldt mister dagpengeretten
Det er krav der til at føle på, som kommer fra de 211 fagligt aktive tillidsfolk, som mødtes i weekenden i Vejle
– Indsatsen mod social dumping skal udbygges. Vi vil ikke konkurrere med billig arbejdskraft, der ikke bidrager til velfærdssamfundet. Vi kræver generelt kædeansvar i alle led. Aftalerne skal omfatte alle underleverandører samt sikre kontrol og sanktioner af disse, hedder det i udtalelsen fra landsmødet.
– For at kunne byde på arbejdsopgaver kræver vi, at udenlandske virksomheder stiller bankgaranti for at forhindre, at de stikker af fra gæld til det offentlige og de faglige organisationer. Vi kræver et bedre samarbejde mellem danske og udenlandske myndigheder om udveksling af oplysninger om virksomhedernes indbetaling af pension, feriepenge, moms og skat, hedder det.
Slut med løftede pegefingre
Registret for udenlandsk arbejdskraft RUT trænger til en gevaldig opstramning, påpeger tillidsfolkene:
. Vi kræver kontrol af de oplysninger, der bliver indtastet i RUT registret. Vi kræver konsekvens af mangelfulde eller fejlregistreringer i RUT. Der skal gives bøder og ikke løftede pegefingre. Vi kræver højere straf og udelukkelse fra alt offentligt arbejde af entreprenører, bagmænd eller mellemmænd, der scorer kassen på social dumping.
3F bygningsarbejdere er bekymrer over de standende forhandlinger mellem EU og USA om en frihandelsaftale:
– Forhandlingerne mellem EU og USA om frihandel (TTIP) drejer sig bl.a. om hvordan firmaerne kan blive ”fri” for de enkelte landes overenskomster, arbejdsmarkedslovgivning og miljøregler. Vi kræver, at forhandlingerne stoppes, hvis TTIP-forhandlingerne medfører social dumping. Vi kræver, at de danske politikkere varetager lønmodtagernes interesser, hedder det i udtalelsen.
Dagpengeløsning
Mens både regering og blå blok taler om en dagpengeløsning, som ikke må koste mere, og som måske kun skal handle om en justering af genoptjeningsreglerne, så er byggefolkenes krav anderledes kontante: Ingen skal uforskyldt kunne falde ud af dagpengesystemet.
– Vi kræver en dagpengeperiode på minimum 4 år og en genoptjeningsperiode på 6 måneder. Vi kræver indførsel af 52 ugers ret til supplerende dagpenge, skriver de.
Samtidig kræver de at uddannelse, virksomhedspraktik og løntilskudsjob skal tælle med til genoptjeningsretten. Samtidig vil bygningsarbejderne have have afskaffet virksomhedspraktik og løntilskudsjob skal afskaffes. (brink)






