Firebande fremlægger byggesten til en økonomisk union for Euro-landene
– Medicinen virker og løsningen er en fuldendt økonomisk union, sådan lød EU-kommissionens formand, Barroso budskab da han for en måned siden præsenterede kommissionens recepter til, hvad EU-landene skal gøre det næste halve år, de såkaldt landespecifikke anbefalinger. Her fik otte lande råd om at gribe ind overfor høje lønninger og reformere deres systemer til løndannelse mv. Men som det fremgik er det ikke nok med gode råd, der er brug for en egentlig økonomisk union, hvis euroen skal reddes.
Siden fremlæggelsen har kommissionsformanden sammen med, formanden for Euro-zonen, centralbanken og EU’s præsident Van Rompuy arbejdet på en plan for den økonomiske union.
Forslaget blev præsenteret tirsdag og skal diskuteres på topmødet i morgen.
Forslaget har fire byggesten til et nyt samarbejde. Dels en bankunion, hvor der lægges op til at EU overtager overvågningen af bankerne og der skal være en fælles indskudsgaranti i hele EU, begge dele betyder overdragelse af suverænitet til Unionen.
Men det gør næste sten ikke mindre, her foreslår de fire EU-bosser fælles budgetregler i en finansunion. De lægger op til en helt ny grad af kontrol med eurolandenes finanslove. Ifølge rapporten skal der blandt andet indføres nye regler for vedtagelse af national finanslov for eurolandene.
Det vil betyde, at man hvert eneste år i fællesskab skal vedtage, hvor stort et underskud hvert euroland må have, og hvor mange penge det må låne. Og hvis finanslovsforhandlingerne så senere viser et behov for et større underskud eller for at låne flere penge, skal det godkendes i Bruxelles. Ellers skal det være ulovligt for landene at optage lån, lyder forslaget.
Fælles økonomisk politik
Tredje byggesten er en fælles økonomisk politik, hvor der skal bygges på de landespecifikke anbefalinger og finanspagten, som Danmark har tilsluttet sig. Van Rompuy og konsorter foreslår, at det skal gøres lettere at gennemtvinge de mål som sættes op. Med andre ord, så skal lande som ikke følger rådene kunne straffes hårdere.
I dag er det kun eurolandene, som kan straffes økonomisk, hvis de ikke følger de landespecifikke råd. Ifølge europortalen.se peger rapporten her især på ”fleksibiliteten” på arbejdsmarkedet og på samordningen af skatteområdet.
Den sidste byggesten i rapporten handler om at sikre en ny Union demokratisk legitimitet. Det kræver involvering af både nationale parlamenter og EU-parlamentet, mener de fire. (brink)
