– EU er en arbejdsgiverkonstruktion, den fri bevægelighed handler om at skaffe billig og fleksibel arbejdskraft, siger formanden for Byggefagenes Samvirke i København, John Ekebjærg-Jakobsen
Han er nyvalgt formand for Byggefagenes Samvirke i København, og den første formand i årtier, som samtidig fortsætter som aktiv på arbejdspladserne. Han er mangeårig formand for stilladsarbejdernes klub i København og fortsætter trods de to formandskasketter med at arbejde som stilladsarbejder.
Og den direkte kontakt til arbejdspladserne kan godt spille en rolle, mener han.
– Jeg håber at pladserne kommer til at mærke, at der er en direkte forbindelse mellem byggepladserne og Samvirket. Det er vigtigt at byggeriet har en fælles stemme, vi er udsat for et konstant pres fra EU og arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne bruger de muligheder, som udviklingen i EU giver dem. Vi har BAT-Kartellet, men der kan være langt fra den enkelte byggeplads til kartellet, siger John Ekebjærg-Jakobsen.
– EU er grundlæggende en arbejdsgiverkonstruktion. Den fri bevægelighed for arbejdskraften udmønter sig i, at nogen får adgang til billig og fleksibel arbejdskraft. Det skal vi forsøge at håndterer i de enkelte brancher, men samtidig er det vigtigt med en stærk fælles stemme for de 20.000 bygningsarbejdere i København, siger han.
– Når vi ser eksempler på social dumping i alle dets aspekter, så reagerer vores kolleger. Men modstanden skal udmøntes i handling. Og der har vi brug for at tale med en stemme, det gør det stærkere, når vi reagerer og skal i dialog med politikerne og LO, siger John Ekebjærg-Jakobsen.
Folkestemningen vendt mod social dumping
Han kommer til som formand efter 14 år, hvor social dumping har spillet en hovedrolle på de danske byggepladser. Knap var den store udvidelse af EU på plads i 2004, før de første østeuropæiske bygningsarbejdere dukkede op på de danske byggepladser.
– I starten tog vi det ikke alvorligt, ”det klarer vi nok”, var holdningen. Byggefagene startede langsomt op, og da problemet voksede, blev det i første omgang vendt mod de østeuropæiske kolleger. Men nu ruller kampen mod social dumping, kollegerne observerer, reagerer og melder ind til deres fagforening, når tingene ikke er i orden. Organisationerne er i omdrejninger og håndterer det professionelt både i fagforeninger og forbund, siger John Ekebjærg-Jakobsen.
– Og den stædige og ihærdige indsats mod social dumping har fået vendt folkestemningen. Folk kan godt se, at østarbejderne bliver udnyttet af arbejdsgiverne. At det er lykkedes at få vendt stemningen, har byggefagene ære af, siger han.
– Vi har flyttet opinionen og presset politikerne. Det betyder bl.a. at mange kommuner og regioner har indført klausuler om ordentlige løn- og arbejdsvilkår på deres projekter. Det handler om at vores overenskomster skal overholdes, og det lykkes rigtigt godt nu. Det er helt nødvendigt, for på de mange store offentlige projekter er arbejdsgiverne klar til at udnytte EU-reglerne, siger John Ekebjærg-Jakobsen.
– De kampe, vi har kæmpet, har hjulpet østarbejderne i de enkelte sager, men vi formår ikke at afsløre alle. Vi skal fortsætte presset på de offentlige arbejdsgivere, der er en kæmpeopgave i at fastholde klausulerne i kommuner og regioner, understreger han.
Fagbevægelsen ladt alene
Men mens det går fremad med at få de offentlige arbejdsgivere til at bekæmpe social dumping, så ser det værre ud på det private område.
– Her fortsætter vi arbejdet, men vi får mindre hjælp. Regeringen er i fuld gang med at rulle nogle af fremskridt tilbage, som vi fik igennem under den tidligere regering. Det er slut med adgangen til private haver, skiltning på byggepladsen og planen om at få indført et ID-kort er skrottet, siger John Ekebjærg-Jakobsen.
– Det er overladt til fagbevægelsen selv at reagerer mod misbruget. Men dels er kollegerne opmærksomme og melder ind, og dels får vi stadig flere tips fra befolkningen, som reagerer på de forskellige former for social dumping, siger han.
Fagbevægelsens hænder er i nogen grad bundet af en række domme fra EU-domstolen, som begrænser fagbevægelsens muligheder for at aktionerer for lige vilkår til udstationerede arbejdere fra andre EU-lande.
– De domme er vi nød til at leve med. På lang sigt arbejder vi for at få dem rullet tilbage, så EU-lovgivningen ikke begrænser vores ret til at kræve lige vilkår. Men i dagligdagen kan vi ikke bruge det som undskyldning. I stedet må vi se det som en vitaminindsprøjtning til at gøre mere, siger John Ekebjærg-Jakobsen.
LO vil gerne tro det bedste om EU
I den langsigtede kamp for at få gjort op med det grundlæggende problem: At EU’s fri bevægelighed i realiteten betyder arbejdsgivernes fri adgang til billig arbejdskraft, er der en stor ”udfordring” i, at LO ikke er særlig offensiv, mener Byggefagenes formand.
– LO accepterer langt hen ad vejen de præmisser, som EU sætter. De kan godt være kritiske, men problemet er, at det forbliver i juraens verden. Man formår ikke at oversætte EU-juraen til den danske virkelighed, og pege ud over juristeriet. Jeg oplevede det i arbejdet med anerkendelsesdirektivet, hvor man havde lagt sig fladt ned på forhånd, siger John Ekebjærg-Jakobsen.
– LO vil gerne tro det bedste om EU, og er ikke særlig offensive når det gælder. Så det handler om gennem vores respektive forbund at komme i dialog med LO. På det sidste har LO været mere markante på en række områder, så jeg håber, de er klar til at diskutere EU med os. I første omgang handler det om handelsaftalen med USA, TTIP, hvor man hidtil ikke har villet snakke med os, siger han.
LO skal med i alliancen for Social protokol
Svensk LO og den socialdemokratiske svenske regering tog sidste år initiativ til en europæisk alliance for en social protokol, som skal skrives ind i EU’s traktat. Kravet kommer oprindeligt fra den Europæiske Faglige Sammenslutning. Tanken er en gang for alle at få fastslået, at konfliktretten og retten til at kræve lige vilkår står over det indre markeds fire friheder til fri bevægelse.
Foreløbig er både Tysklands og Østrigs LO med i alliancen. Men både dansk LO og den tidligere socialdemokratiske regering glimrede ved deres fravær, da der blev holdt minitopmøde i Stockholm sidste år.
– Det er oplagt, at dansk LO går med i det initiativ, hvis vi mener noget med at EU kan løfte overliggeren i forhold til de svageste. Svenskerne har åbenbart en tradition for at træde i karakter og stille krav, jeg ved ikke om vi er for pæne eller for naive, siger John Ekebjærg-Jakobsen.
– Men der er ingen tvivl om, at kravet om en social protokol vinder frem i den europæiske fagbevægelse. Ikke mindst den økonomiske krise har sendt fagbevægelsen i defensiven, også der hvor den stod stærkt. I Sydeuropa har de oplevet, hvordan den sociale sikkerhed er røget både i forhold til pensioner og tryghed i ansættelsen. De har mere end os oplevet, hvordan EU’s hammer er blevet svunget, siger han. (brink)
