Der er brug for organisering og mobilisering af europæisk fagbevægelse for at imødegå den ”krig mod arbejdet”, som finanskapitalen og EU’s institutioner har sat i gang, mener generalsekretæren for de europæiske transportarbejdere, Eduardo Chagas
– EU’s institutioner og regeringen må have klar besked: Angrebene på arbejdere og fagforeningernes rettigheder og begrænsningerne på fagbevægelsens aktionsmuligheder i Europa vil aldrig blive accepteret. Og vi vil bruge ethvert middel til modangreb – inklusiv strejker, når det er nødvendigt!
| – Budskabet fra EU-domstolen er, at arbejdsmarkedsregulering ikke længere er landene ansvar alene. Det er nu underlagt kaitalens, varernes og servicens fri bevægelighed. Domstolen har gjort det klart, at enhver faglig aktion kan kriminaliseres, hvis retten finder den ”uproportional” i situationen, sagde Eduardo Chagas
Foto: Aage Christensen |
Sådan opsummerede generalsekretæren for det Europæiske Transportarbejderforbund, Eduardo Chagas situationen i sit oplæg på EU-fagligt Netværks konference på Christiansborg mandag.
ETF er paraplyorganisationen for europæiske transportarbejdere og fiskere og repræsenterer mere end 2,5 million medlemmer.
Han gjorde det klart, at europæisk samling af fagbevægelsen var en vanskelig opgave, der er store forskelle i faglig kultur i de europæiske lande, fagbevægelsen styrke er forskellig, og der er forskel på mere progressive og mere passive medlemsorganisationer. De europæiske organisationers linje er resultat af kompromiser, mellem store og små organisationer, nord og syd, øst og vest.
– Dertil kommer at europæiske organisationer, som er baseret i Bruxelles har ry for at være afhængige af EU’s budget, det kan begrænse deres uafhængighed og autonomi og dermed deres mulighed for at være i front mod den negative politik, som bliver forslået af de samme institutioner, som underskriver checken, sagde Eduardo Chagas.
For transportarbejder er det et spørgsmål om ære, derfor er det Det Europæiske Transportarbejderforbund kun finansieret af medlemsorganisationerne, understregede han.
– Faktisk spekulerer vi ofte på, om de synspunkter nogle af vores søsterorganisationer tager i EU, kun kan retfærdiggøres af den store afhængighed af EU’s budget, sagde han.
– Det siger noget om de forhindringer vi skal overvinde, hvis vi vil spille en effektiv rolle mod den bølge af angreb på arbejdet, eller som nogen kalder det, krigen mod arbejdet, sagde Eduardo Chagas.
Krisens årsager
ETF’s køber ikke de gængse kriseforklaringer:
– Krisen er et resultat af årtiers neo-liberal politik. Dereguleringen af økonomien, privatiseringen af offentlig service, omfordelingen af rigdom fra bunden til toppen og finanskapitalens overtagelse af økonomien har alt sammen bidraget til den nuværende krise, sagde han.
– Det neo-liberale credo fortalte os, at deregulering og privatisering ville sætte gang i økonomien og gøre den mere effektiv. Det ville føre til vækst og skabe fremgang og velfærd for os alle. Men det står klart, at det var ikke andet end ideologisk røgslør, der dækkede over de riges interesser og strategier, sagde Eduardo Chagas.
– Nogen troede måske, at den neoliberale politik nu er fuldstændig miskrediteret. Men fakta er, at vi lige nu i EU har et majoritet af statsledere og regeringer som står for den idelogiske politik. For ikke at tale om EU-kommissions offensiv af lovinitiativer, sagde han.
Social model undergraves
Eduardo Chagas mener, at magtbalancen i de europæiske samfund er tippet over de sidste 30 år.
– Der underminerer selve eksistensen af den europæiske sociale model. Arbejdsgiverne trækker sig gradvist fra den sociale pagt, som har været grundlaget for den sociale model siden anden verdenskrig. Det er begyndt at angribe det, som de før accepterede som en del af et bredt socialt kompromis, sagde han og tegnede et mørkt billede af krisens virkninger:
Eksploderende arbejdsløshed udbredelsen af usikre løse job, som underminere arbejdsvilkårene. Angreb de sociale systemer, pensioner og dagpenge er under angreb i hele Europa.
– EU-domstolen underløber betydningen af kollektive overenskomster. De berygtede domme i Viking, Laval, Rüffert og Luxembourg sagerne er udtryk for en dramatisk ny udvikling i Europa, sagde Eduardo Chagas.
– Budskabet fra EU-domstolen er, at arbejdsmarkedsregulering ikke længere er landene ansvar alene. Det er nu underlagt kaitalens, varernes og servicens fri bevægelighed. Domstolen har gjort det klart, at enhver faglig aktion kan kriminaliseres, hvis retten finder den ”uproportional” i situationen, sagde han.
– Dommene er udtryk for en mere autoritær og undertrykkende politik overfor fagbevægelsen for at ”løse” krisen til fordel for spekulanterne og virksomhedernes interesser. Fagbevægelsen må møde de udfordringer med stærk modstand slå igen mod disse domme, så retstilstanden kan blive korrigeret, sagde han.
Fagbevægelsen mister troværdighed
Generalsekretæren for de europæiske transportarbejdere advarede mod, den eftergivenhedspolitik, som præger dele af fagbevægelsen – både på EU plan og nationalt. Den har ikke bare ført til et tab af rettigheder og goder, men også miskrediteret fagbevægelsen og ført til lavere organiseringsgrad.
– Den politisk korrekte holdning om at gå på kompromis om fundamentale principper, og end ikke turde rejse spørgsmål, som arbejdsgiverne og EU-kommissionen ikke vil diskutere, eksisterer stadig i fagbevægelsen på europæisk plan. Og i alt for mange lande føler fagbevægelsen sig forpligtet til at underskrive dårlige aftaler, begrundet i såkaldt ”ansvarlig forpligtigelse” til modernisering, eller for at undgå endnu værre nedskæringer, sagde Eduardo Chagas.
Han brugte sit eget hjemland Spanien, som eksempel. Hvor den unge protestbevægelse, Los Indignatos har vendt sig mod fagbevægelsen.
– De mener, at de vigtigste spanske forbund har haft for travlt med at skrive under på pagter med regeringen, som medlemmerne ikke har haft indflydelse på overhovedet, sagde han.
Kamp er mulig
Erfaringerne fra transportområdet viser, at det er muligt at bekæmpe den nyliberale politik uden at underminere løn- og arbejdsvilkår, mener Eduardo Chagas. Han pegede på transportarbejdernes kamp mod de to såkaldte havnepakker, som ville have knust havnearbejderne som faggruppe.
– Ethvert angreb på krisen og den politik som ligger bag, må gå til rødderne og ikke bare forholde sig til symptomerne. Hvad vi har brug for er vidtgående regulering og demokratisering af økonomien. Vi må arbejde for at genskabe den magtbalance vi har tabt. Fagbevægelsen må sætte et modangreb ind. Historien viser, at i sidste ende er det fagbevægelsens styrke, vores evne til at aktionere og vores fælles solidaritet, som er afgørende, sagde han.
– Vores krav må være at få afvæbnet finansspekulanterne, demokratisere økonomien, fremme bæredygtige investeringer i den reelle økonomi for at skabe jobs. Faglige rettigheder og fundamentale menneskerettigheder skal stå over den fri markedsøkonomis dogmer, sagde Euardo Chagas. (brink)
