Når forligspartierne bag Østaftalen mødes den 23. maj er skrotning af Østaftalen før tid på dagsordenen, mens fagbevægelsen tværtimod kræver nye redskaber og flere ressourcer for at stoppe misbrug af østarbejdskraft
 |
|
Tilliden til at regeringen og arbejdsgiverne vil bekæmpe løndumping kan ligge på et lille sted, her fra en tidligere konflikt på byggepladsen ved Sluseholmen i København |
Kilder i fagbevægelsen forventer, at forligspartierne bag Østaftalen tager de første runder om en udfasning af østaftalen allerede nu. Aftalen udløber formelt senest i 2009, men Danmark har formelt forpligtet sig til at gøre sit bedste for at fjerne særreglerne for arbejdere fra de nye EU-lande, ”snarest muligt”.
Både meldinger fra Claus Hjort og andre folketingspolitikere som den radikale, Elisabeth Geday viser, at der blandt borgerlige politikere er vilje til at fjerne aftalen, presset for at lette adgangen til at ansætte østarbejdere er vokset yderligere.
Presset på Østaftalen stiller fagbevægelsen i vanskelig situation. Mange af de fagforeninger, som har problemet med underbetalt udenlandsk arbejdskraft inde på livet, ser Østaftalen som eneste mulighed for at dæmme op for misbruget. Samtidig oplever de, at det er næsten umuligt, at få myndighederne til at gribe effektivt ind mod overtrædelserne. Selv når fagbevægelsen selv præsterer ”politiarbejdet” og leverer beviserne på et sølvfad løber sagerne ud i sandet.
Derfor kræver fagbevægelsen både flere ressourcer til myndighederne, og nye redskaber til fagbevægelsen i kampen mod løndumping.
Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov har tidligere antydet, at S er klar til ændringer, hvis fagbevægelsens til gengæld får bedre muligheder for indsigt med brugen af udenlandsk arbejdskraft og bedre muligheder for at indgå overenskomster.
Fordobling af arbejdstilladelser
Der er sket en fordobling af arbejdstilladelserne til arbejdere fra de nye lande siden udvidelsen i 2004. Mens der blev udstedt 2014 arbejdstilladelser i 2004, så er der i første kvartal i 2007 givet 4587 arbejdstilladelser. Der er pr. 1. april 10.386 igangværende arbejdstilladelser. Det er især i byggebranchen og på det grønne område, hvor der bruges mange østarbejdere.
Der er registreret 3.500 udenlandske virksomheder hos Told og Skat, omkring 2.000 af dem i byggesektoren.
Udover de legale, så er der et ukendt antal, som reelt arbejder illegalt. I praksis vil en henvisning til, at man arbejder som udstationeret, ofte være nok til at stoppe videre efterforskning fra myndighederne.
Men selv blandt dem med arbejdstilladelser, som arbejder for organiserede virksomheder og virksomheder på tiltrædelsesoverenskomst, er der problemer. Fagbevægelsen har vundet en række sager, hvor arbejdsgivere har omgået overenskomsterne og underbetalt deres udenlandske ansatte. Og der verserer et ukendt antal sager i Arbejdsretten, hvor fagbevægelsen mener reglerne omgås.
Plat og svindel baseret på underbetalte arbejdere fra øst er nået helt ind på de bonede gulve. Forsvarsministeriet har betalt for at få malet opgange i Nyboder til et polsk firma, der havde domicil i en svensk postkasse, illegal arbejdskraft har gjort rent i statslige styrelser, og underbetalte polakker har klippet pyntegrønt i statsskovene. Alt sammen uden at det har fået regeringen til at stille skrappere kontrol i udsigt.
Faglige krav
Trods regeringens ulyst mod at gribe ind, så genlyder kravet om øget indsats fra myndighederne både lokalt og fra forbundene.
Fagbevægelsen efterlyser bedre og hurtigere kontrol fra Arbejdstilsyn, Politi og Skat med den udenlandske arbejdskraft og de virksomheder, som ansætter dem, uanset om det er danske eller udenlandske firmaer.
Fagbevægelsen vil have adgang til oplysninger om, hvor de udenlandske firmaer arbejder. Det forudsætter, at de giver Skat besked om, hvor de faktisk arbejder.
Endelig har flere lokale fagforeninger stillet krav om, at fagbevægelsen får ret til at komme på arbejdspladserne og kontrollere forholdene, det har den ikke i dag. (brink)