Børsting: Skyd bagstræberisk forslag om EU-selskaber ned

LO’s formand Harald Børsting opfordrer regeringen til at blokerer for EU forslag som forringer medarbejderindflydelse i bestyrelser

I starten af december skal EU-ministerråd tage stilling til er forslag om en ny type EU-selskaber, som forringer mulighederne for medarbejderepræsentation i virksomhedernes bestyrelser

LO-formand Harald Børsting opfordrer nu direkte den danske regering til at sige nej og dermed blokere forslaget, som kræver enstemmighed for at blive vedtager af EU-ministerråd.
– Forslaget forringer danske lønmodtageres mulighed for at sidde med i virksomhedens bestyrelse. Det er jo næsten ikke til at bære, siger Harald Børsting.
Han henviser til at Folketinget sidste år vedtog en ændring af selskabslovgivningen, hvor reglerne om medarbejderrepræsentation blev gennemgribende moderniseret.
– Det skete efter et grundigt udvalgsarbejde, hvor både lønmodtager- og arbejdsgiversiden bakkede op om ændringerne i loven, siger Harald Børsting.

Stem nej til nyt europæisk selskab

LO-formanden har skrevet til Folketingets Europaudvalg, Erhvervsudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg. Her anbefaler han politikerne at give regeringen mandat til at stemme nej på mødet i EU’s ministerråd d. 3.-4. december.
Som tidligere omtalt vil de nye europæiske selskab (SPE)  betyde, at virksomheder kan komme helt uden om de danske krav om bl.a. medarbejderrepræsentation i bestyrelserne, fordi det er reglerne i det land, selskaberne vælger at lade sig registrerer i, som gælder.
(Se: Nyt EU-selskab truer nordisk model )
Danske lønmodtagere har ret til repræsentation, når der er mere end 35 ansatte i en virksomhed. EU-kommissionens forslag hæver i et hug den grænse til 300 ansatte.
– Forslaget kan på ingen måde ses som andet end en markant – og helt uacceptabel – forringelse af danske lønmodtageres mulighed for at få medindflydelse på deres arbejdsplads. Det er et helt igennem bagstræberisk forslag, som jeg håber regeringen vil være med til at skyde ned, siger Harald Børsting. (brink)