Nye papirer skal stoppe hullerne i Østaftalen
 |
| – I stedet for at klamre sig til en overgangsordning, der ikke holder juridisk, burde man finde sammen med de kræfter i Europa, som er interesseret i at lave nogle regler, som kan garanterer at forskelligheden ikke kommer til skade, siger Ole Jensen. |
Fredag startede byggefagforeningerne i København en fysisk blokade mod bygherre, finansmand og restaurationsejer Anders Moesgaards renovering af en ejendom i Ny Kongensgade 11 i København. Blokaden er et endnu et udtryk for, at det i høj grad er overladt til fagbevægelsen at sikre ordnede forhold, for arbejdere fra de nye EU lande. Dagen før mødtes den såkaldte politiske følgegruppe, som overvåger, hvordan østaftalen fungerer, endnu engang for at se på nye omgåelser af østaftalens bestemmelser.
Resultatet af mødet blev en ny stak papirer i kampen mod plat og svindel.
Efter mødet annoncerede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen to stramninger af kravene til arbejdere fra de nye EU lande:
Udstationerede, det arbejder via vikar-bureauer, skal fremover have en arbejds- og opholdstilladelse. Mens andre udstationerede skal have en EU formular med, som dokumenterer, at de er tilknyttet hjemlandets social- og sygesikringsordninger.
Kun en overgang
– Man forsøger at lappe på overgangsordningen med papirer, men det er ikke nok. Problemet er, at man troede man klarede problemet, dengang man lavede østaftalen. Men det er udstationeringsdirektivet, der er problemet, og det tog man slet ikke højde for dengang, siger Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen.
Han mener hele diskussionen om at få østaftalen til at fungere er forfejlet.
– Der er meget psykologi i det. Østaftalen skal berolige befolkningen. Men den gælder kun i højst fem år og den skal revideres efter 2 ½ år. Derfor starter diskussionen snart om, hvordan vilkårene skal være, når overgangsreglerne falder bort, siger han.
Østaftalen stiller bl.a. borgere fra de nye lande ringere end andre EU borgere, som søger arbejde i Danmark. Hvis de bliver fyret, så har de ikke de samme rettigheder som alle andre.
– I stedet for burde politikerne skæve til Sverige. Her afstod man fra diskriminerende overgangsordninger og sagde: ”I er velkommen fra dag et”. Svenskerne strammede i stedet kravene og kontrollen med virksomheder, som forsøger at udnytte arbejdskraften, og de gav fagbevægelsen nogle nye værktøjer til at bekæmpe løndumping, siger Ole Jensen.
Holder aftalen overhovedet
Følgegruppens møde kom efter en uge, hvor professor i EU ret, Peter Pagh såede tvivl om, hvorvidt østaftalen holder juridisk vand, hvis reglerne blev prøvet ved EU retten. Han mener ikke, at de danske krav om, at udstationerede skal have arbejdet i firma, inden de udstationeres i Danmark holder. EU reglerne har forrang, uanset hvad vi måtte vedtage i Danmark.
Ole Jensen er enig i Peter Paghs vurdering.
– EU retten går altid forud, derfor skærper det behovet for at få løst det på europæisk plan. Vi kan vedtage lige, hvad vi vil, men danske regler kommer i klemme i forhold til f.eks. udstationeringsdirektivet. Beslutningerne flyttes fra de enkelte lande til fælles regler.
– I stedet for at klamre sig til en overgangsordning, der ikke holder juridisk, burde man finde sammen med de kræfter i Europa, som er interesseret i at lave nogle regler, som kan garanterer at forskelligheden ikke kommer til skade, siger Ole Jensen.
– Man må gøre op med sig selv politisk, om vi skal have en fremtid, hvor der ikke er respekt for forskelligheden? Det vil være til skade for både det danske og det polske arbejdsmarked. Strategien i EU nu er, at man fjerner barrierer, og så skal markedet udligne forskellen. Enten accepterer man det – og forsvarer det åbent. Eller også forsøger man at sikre hensynet til forskelligheden og søger samarbejdspartnere i Europa om det, siger Ole Jensen. (brink)