Svensk LO vil ikke have juridisk bindende charter
Selvom svensk LO længe har krævet at de faglige rettigheder skal beskyttes bedre i EU, så er den svenske hovedorganisation imod at chartret om grundlæggende rettigheder skrives ind i den ny forfatning – i hvert fald i den form den har i dag.
Ifølge svensk LO’s formand, Wanja Lundby-Wedin skyldes det, at strejkeretten, uden nærmere præcisering indgår i chartret. Strejkeretten er en vigtig del af forhandlingssystemet, hvis chartret kommer med i forfatningen, betyder det, at juristerne ved EF domstolen får ret til at afgøre, hvad der er tilladt og ikke tilladt i faglige konflikter.
– Det ville ikke være godt, fordi det vil underminere forhandlingssystemet og svække de kollektive aftalers stilling, skriver Wanja Lundby-Wedin på svensk LO’s hjemmeside i en artikel om Europas fremtid.
I stedet for at være juridisk bundet af chartret, så foreslår svensk LO, at landene forpligter sig til at ratificere og efterleve Europarådets konvention om menneskerettighederne, FN’s konvention, og de otte grundlæggende ILO-konventioner.
Derimod er det vigtig at chartret bliver juridisk bindende for EU’s egne institutioner, mener de.
En femte frihed
Svensk LO mener, at der er brug for en femte frihed i EU, udover de fire, som EU hviler på i dag. En femte, som giver de faglige organisationer samme grænseoverskridende frihed som virksomheder og kapital har i dag med gennemførelsen af det indre marked.
– I dag tager EF-Domstolen udgangspunkt i de fire friheder, når den skal tage stilling til spørgsmål om den frie konkurrence. Med det som udgangspunkt kan
domstolen meget vel nå frem til at f.eks. kollektive aftaler og strejker modvirker nogle af grundprincipperne i EU, dvs. den frie bevægelighed og den frie konkurrence på det indre marked. Endnu er det ikke sket, men der er ingen legale hindringer for, at det kunne ske, siger Wanja Lundby-Wedin.