Der er ingen problemer med underbetalt udenlandsk arbejdskraft, mener beskæftigelsesministeren, som afviser Byggefagforeningernes krav som styrket kontrol
– Jeg synes ikke, at der er et problem med østarbejdere, som skævvrider arbejdsmarkedet. Når man arbejder i Danmark, skal man arbejde til danske lønninger. Det er det, vi sikrer, og det, synes jeg, fungerer rigtig godt, konkluderede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen efter et samråd i Folketingets arbejdsmarkedsudvalg.
Byggefagenes Samvirke i København forlod for nylig samarbejdet med myndighederne om opklaring af ulovligt brug af udenlandske arbejdere. Ikke fordi byggefagene ikke mener, der er brug for det, men i protest mod, at fagforeningernes anmeldelser ikke blev fulgt op af myndighederne. Byggefagene har bl.a. krævet bedre kontrol og flere ressourcer til politi og skattevæsen for at stoppe misbruget.
Men på samrådet, gik Claus Hjort slet ikke ind på byggefagenes krav. I stedet tegnede han, hvad Bo Rosschou fra Byggefagene kalder, et skønmaleri af situationen.
– Ministeren tager ikke stilling til vores krav. Han fastholder, at det ikke er noget problem. Vi er selvfølgelig glade for, at han mener, de skal være her på danske vilkår. Men der er et utroligt skønmaleri, for sådan er virkeligheden ikke på arbejdspladserne, siger Bo Rosschou.
I samrådet henviste Claus Hjort til, at politiet får færre anmeldelser om ulovlig brug af udenlandsk arbejdskraft.
– Det er ikke mærkeligt, at anmeldelserne er faldet, fagforeningerne var blevet trætte af at bruge tid på at anmelde sager, når det ikke førte til noget, siger Bo Rosschou.
Men den sidste måned er byggefagforeningerne igen begyndt at anmelde sagerne til politiet.
– Det har betydet 73 anmeldelser i København – bare den sidste måned. Vi har ikke fået tilbagemelding på en eneste af dem, siger han.
Illegale arbejdere
Der er langt fra beskæftigelsesministerens billede af et arbejdsmarked, hvor de østeuropæiske arbejdere bliver lønnet og behandlet efter de gældende aftaler, og så den virkelighed, som møder byggefagforeningerne.
I Byggefagenes Samvirke vurderer de, at der i øjeblikket er mellem 2.500 og 5.000 polakker, som arbejder direkte illegalt i København.
Vurderingen bygger på, at politiet ved færgen til Polen skønner, at antallet af polske migranter er fordoblet de sidste år, så der nu konstant er mellem 10.000 og 20.000 i Københavnsområdet.
En stikprøvekontrol, som Skat har lavet på arbejdspladserne, afslørede, at hver fjerde polak arbejdede illegalt.
– Det er jo et helt andet billede end det skønmaleri, som beskæftigelsesministeren giver sig af med at male. Vi håber nu, at partierne bag østaftalen kan presse på for at få nogle opstramninger. For det er klart, at dem, der bruger fupkonstruktioner til at underbetale østarbejderne, ikke er bange for konsekvenserne. De er højst bange for at blive hængt ud som dårlige betalere af fagforeningerne, sig Bo Rosschou.
Lille åbning
Men ministeren er ikke klar til at styrke politiindsatsen eller forlange, at udenlandske virksomheder på forhånd skal registreres og gøre rede for, hvordan de vil følge de danske arbejdsmarkedsregler.
– Der er brug for en skærpet straframme for overtrædelserne, det er nødvendigt, hvis politiet skal tage anmeldelserne alvorligt. Men heller ikke det fik vi svar på, siger Bo Rosschou.
Der var dog en enkelt lille åbning fra ministeren. Byggefagene har foreslået, at der skal være opslag på byggepladserne, hvor man kan se, hvilke firmaer, der arbejder på pladsen.
– Det ville afsløre, at firmaer, som er på pladsen uden at være registreret, er ude i noget snavs. Den ordning fungerer i andre lande, siger han.
EU-retten sætter grænser
På samrådet henviste Claus Hjort til at EU satte grænser for kontrollen.
– Tiltag til yderligere registrering af udstationerede kan let komme i konflikt med EU-retten, sagde han.
– I stedet for at fokuserer på det, som sætter grænser, så skulle ministeren hellere følge opfordringen fra EU-parlamentet om at give arbejdsmarkedets parter adgang til oplysninger om firmaer der udstationerer, siger Bo Rosschou.
Han henviser til en beslutning i Parlamentet for nylig, som opfordrer til, arbejdsmarkedets parter får adgang til oplysningerne i de lande, hvor parterne har en kontrolfunktion.
– Det har fagbevægelsen i Danmark, og vi har opfordret ministeren til at følge Parlamentets vedtagelse. Men det har han foreløbig ikke svaret på, men det ville være et rigtigt godt signal for os, siger Bo Rosschou.
Glade arbejdsgivere
Samtidig med at Claus Hjort malede sit skønmaleri i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, kom der glade meldinger fra byggeriets arbejdsgivere. Her er man helt tilfreds med brugen af udenlandsk arbejdskraft.
Udlændinge holder lønnen nede, hedder det i ”Licitationen”. Aldrig har aktiviteten i den danske byggebranche været så høj og aldrig har så mange ansatte været i gange på byggepladserne. Alligevel vil lønstigningerne ikke være alarmerende, konstaterer bladet.
For ifølge Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri tager bygningsarbejdere fra andre europæiske lande brodden ud af lønstigningerne.
– I dag kan vi hente den nødvendige arbejdskraft fra hele EU, og dermed er der mulighed for at undgå overophedning af arbejdsmarkedet, siger Finn Bo Frandsen.
Men den sammenhæng afviser Bo Rosschou.
– Det er ikke det, som er sket. Vi har en tilfredsstillende lønudvikling, og det vil vi fastholde i de kommende overenskomstforhandlinger. Vi vil blankt afvise, at der ikke kan ske reguleringer. Hvis de vil køre frem med, at vi ikke som vi plejer kan nå fornuftige løsninger, med henvisning til den fremmede arbejdskraft, så ber’ de om konflikt, siger Bo Rosschou. (brink)