Konfliktretten og den danske models skæbne i EU har været et tema lige siden Danmark blev medlem af EF i 1973.
Det spillede en store rolle op til folkeafstemningen i 1972, hvor Dansk Arbejdsgiverforening og LO gik ud i en fælles kampagne, som forsikrede at ”nødderne knækker vi selv”. Med andre ord, EU kan ikke blande sig i, hvordan vi ordner forholdene på arbejdsmarkedet.
Siden har det været en fastslået dansk opfattelse, at EU ikke havde kompetence til at blande sig i spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Spørgsmålet om overenskomster og strejkeret var et rent nationalt anliggende, som EU ikke havde magt til at blande sig i.
Den opfattelse blev gentaget i forbindelse med afstemningen om Mastricht-traktaten i 1993, som Danmark først havde forkastet.
I den afstemning spillede et brev fra den daværende arbejdsmarkedskommissær Flynn en afgørende rolle, i brevet sendt til LO forsikrede han om, at EU-reguleringen aldrig ville berøre den danske aftalemodel eller konfliktretten. Danmark ville kunne fortsætte med at indføre EU-lovgivning ved at skrive den ind i overenskomsterne, lød forsikringen.
Senest har beskæftigelsesminister Claus Hjort i en tale i EU opholdt sig ved brevet og dens garantier. Claus Hjort mener, at brevet spillede en rolle for at sikre et flertal for Mastricht-traktaten ved afstemningen.
Men EF-domstolen kuldkaster fuldstændig den danske forståelse af EF-lovgivningen på arbejdsmarkedet. I Viking-sagen gik den danske regering i sit indlæg ind og gentog, at EU ikke har kompetence, når det gælder konfliktretten. Men domstolen afviste udtrykkelig, den danske holdning og slog fast, at konfliktretten er underordnet det indre markeds regler.
Derfor har EF-domstolens stribe af domme, som indskrænker konfliktretten, fuldstændig kuldkastet grundlaget for det danske EU medlemskab. Kampen om konfliktretten handler om at de garantier, som fagbevægelsen troede den havde for ikke indblanding, kræves genoprettet, så ”nødderne stadig kan blive knækket” af parterne selv og ikke EF-domstolen.