Arbejdsgivere stopper Kommissions-oplæg

EU Kommissionens grønbog om arbejderrettigheder er stoppet efter pres fra arbejdsgivernes europæiske sammenslutning Unice

Working in Europé – jobs, competiveness and social justice in the European labour market”

EU kommissionens oplæg til debat om arbejdstagerrettigheder er blevet heftigt kritiseret af Unice, allerede inden den er på gaden. Kommissionen har udsat offentliggørelsen for anden gang, ifølge Euractiv.com, skyldes udsættelsen pres fra Unice. Arbejdsgiverne er dybt foruroligede over Grønbogen, som de frygter, kan føre til alt for meget regulering af arbejdsmarkedet, det skriver de i et brev til Kommissionen, hvor de også finder tidspunktet for en offentliggørelse for uheldig. Selvom Grønbogen ”Working in Europé – jobs, competiveness and social justice in the European labour market” ikke er udkommet, så er den blevet lækket til Euractiv.com ,og vi iler med at bringe den videre, så læserne selv kan se, hvad der kan ryste arbejdsgiverne (Se boks).

Voksende gråt arbejdsmarked

Grønbogen lægger op til en debat om, hvorvidt EU skal sikre bedre beskyttelse for den voksende del af arbejdstagerne, som er omfattet af ”nye typer” ansættelse.

Ifølge Grønbogen er næsten halvdelen af arbejdsstyrken i EU i dag ikke ansat i et almindeligt lønmodtagerjob.