EU-parlamentarikere samler underskifter mod genvalg af kommissionsformand. En gratis omgang, mener folkebevægelsens Sørens Søndergaard
I sidste uge indledte en gruppe EU-parlamentarikere fra den socialistiske og grønne gruppe i parlamentet en kampagne for at lægge pres på EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso.
Foreløbig 50 parlamentarikere skrev under på et opråb og en slet skjult trussel til Barroso: Hvis EU-kommissionen ikke præsenterer et forslag til en ændring af udstationeringsdirektivet, så vil parlamentarikerne ikke godkende Barroso til en ny periode som formand.
EU-Kommissionen har hidtil over flere gange afvist at ændre udstationeringsdirektivet, selvom parlamentet har opfordret til det.
Parlamentet har på linje med fagbevægelsen krævet direktivet ændret efter en række domme fra EF-domstolen, som gør indhug i konfliktretten og begrænser muligheden for at sikre lige vilkår for udstationerede arbejdere fra andre EU-lande.
Behovet for at få ændret direktivet blev understreget af britiske proteststrejker i sidste måned, hvor der over hele landet blev strejket mod, at brugen af underbetalte udenlandske arbejdere på byggeriet af kraftværker og olieanlæg.
Strejkerne gav genlyd i EU, og fik parlamentarikerne til at starte indsamlingen af underskrifter for at lægge pres på kommissionsformanden ved at true ham på jobbet.
Den svenske socialdemokrat, Jan Andersson er tilfreds med opslutningen bag opråbet. Han var ordfører på den betænkning, hvor parlamentet kræver ændringer af direktivet.
Han forventer at flere vil slutte sig til, og til facklig.eu siger han:
– Opråbet viser, at der er stor vilje til at sætte en stopper for den ulige behandling af arbejdstagere, som er opstået efter EF-domstolens dom i bl.a. Lavalsagen.
En gratis omgang
– Det er da fint nok at lægge pres på kommissionen. Problemer er, at det er en gratis omgang både nu og efter valget til EU-parlament. Det er let nok at love alt inden valget, men kommissionen skal først vælges efter. Og selvom man fik kommissionen til at love at ville se på direktivet, så er det langt fra sikkert, at det vil føre til de nødvendige ændringer, siger folkebevægelsens parlamentsmedlem Søren Søndergaard.
Han har gransket parlamentets forretningsordenen og fundet en mulighed for øjeblikkelig handling.
– Der er ingen grund til at vente til kommissionen skal vælges til næste efterår. Hvis de virkelig var bekymret for konfliktretten, så kunne den socialistiske gruppe til et mistillidsvotum til kommissionen allerede nu, det kræver støtte fra 10 procent af parlamentet, og det har den socialistiske gruppe, siger han.
Selvom det ikke er sandsynligt at et mistillidsvotum ville blive vedtaget, så ville det, ifølge Søren Søndergaard, giv vælgerne mulighed for at se, hvordan parlamentarikerne forholder sig og stemmer.
– Det ville give vælgerne større klarhed end nogle løfter om, hvad man vil gøre efter valget, siger han.
– Men aktionen afspejler, at parlamentet ikke er et rigtigt parlament. Om så alle stemte for, så kan parlamentet ikke stille forslag, de kan kun stille ændringsforslag, når kommissionen har spillet ud. Det er udtryk for parlamentets magtesløshed, men ikke kun det, for hvis man virkelig ville noget, så kunne man stille et mistillidsvotum, siger han. (brink)
