Aktion i lavtlønsområdet nord for København

Maleraktion mod social dumping i Hellerup og nord over bekræfter presset på danske løn- og arbejdsvilkår, vurdere fagforeninger

Malernes fagforening Sjælland og Malernes fagforening Storkøbenhavn gennemførte onsdag i sidst uge 106 besøg på arbejdspladser, med fokus på arbejdspladser i Strandvejsområdet fra Hellerup til Helsingør.

Formålet var at imødegå social dumping fra udenlandske firmaer. Og der var nok at tage fat på: Under aktionen registrerede fagforeningerne 147 udenlandske arbejdstagere, hvoraf kun 3 var omfattet af dansk overenskomst.

Det udenlandske arbejdere oplyste typisk, at de arbejdede 58 timer om ugen til en timeløn som oftest lå under 60 kr. i timen. Bundskraberen var en timeløn på 27 en halv krone.

Flere af de udenlandske arbejdstagere oplyste, at de tvinges til at betale store beløb til deres arbejdsgivere i husleje. Højeste oplyste husleje var 4000 kr. om måneden. 14 overnattede på arbejdspladsen under usle forhold, skriver fagforeningerne i en pressemeddelelse.

Krav om overenskomst

Formiddagens aktion betyder, at de to fagforeninger nu vil gå i alt 36 udenlandske virksomheder ekstra efter i sømmene for at finde ud af, om der er tale om virksomheder som reelt udstationerer arbejdskraft i Danmark. Hvis det er tilfældet vil de blive stillet over for et krav om at tiltræde en dansk overenskomst.

– Aktionen bekræfter vores formodning om, at der er stærkt pres på danske løn og arbejdsforhold som følge af social dumping, hvor udenlandske statsborgere groft udnyttes af danske og udenlandske bagmænd, hedder det i en fælles udtalelse fra de to malerfagforeninger.

Som begge forsikrer, at de vil fortsætte deres aktioner og bistå den skærpede myndighedsindsats fra AT og Skat, i den udstrækning de mulighed for det. (brink).