Vil EU-Domstolen respektere brugervejledning?
LO har hele tiden været positiv over for at skrive Charteret ind i forfatningen, men med det forbehold, at det ikke må føre til indblanding i nationale overenskomst-
forhandlinger og ikke lægger hindringer i vejen for det fagretslige system.
LO bekymring skyldes den grundlæggende forskel, der er mellem EU retten og det fagretslige system i Danmark. EU retten kender kun individuelle rettigheder, mens overenskomsterne handler om kollektive rettigheder. De to synspunkter kan ikke forenes, derfor frygter kritikerne, at Domstolen vil undergrave de kollektive rettigheder.
Hos LO mener man nu, at den måde som konventet vil indskrive rettighederne på, ikke kommer til at lukke Domstolen indenfor i de danske overenskomster.
”Brugervejledningen” (paragraf 51) er en garanti imod det, mener man. Mens en juraprofessor som Jens Kristiansen er knap så skråsikker. Han vil ikke udelukke, at det er det, der kan ske.
– Jeg tror ikke, det er den forståelse, der er lagt op til. Men det er bekymrende, at det i sidste ende er op til EF-Domstolen selv at drage grænserne og fastlægge indholdet i Charteret, har han sagt til EU fagligt Netop nu.
Hvad vogter domstolen?
Unionskritikerne i fagbevægelsen advarer kraftigt imod, at Domstolen skal have fingrene ned i overenskomsterne, fordi de mener, at Domstolen først og fremmest er sat til at vogte hensynet til kapitalens og varernes frie bevægelighed. Det er helt usandsynligt, at Domstolens fortolkninger af rettighederne, vil styrke de faglige rettigheder, mener de.
Men de er ikke alene med den bekymring, f.eks. har svensk LO’s formand, Wanja Lundby-Wedin tidligere peget på, at der ikke er noget til hinder for, at Domstolen kan nå frem til, at de kollektive aftaler og strejkeretten er i strid med reglerne for det indre marked.
– I dag tager EF-Domstolen udgangspunkt i de fire friheder, når den skal tage stilling til spørgsmål om den frie konkurrence. Med det som udgangspunkt kan domstolen meget vel nå frem til at f.eks. kollektive aftaler og strejker modvirker nogle af grundprincipperne i EU, dvs. den frie bevægelighed og den frie konkurrence på det indre marked. Endnu er det ikke sket, men der er ingen legale hindringer for, at det kunne ske, siger hun i en artikel om EU’s fremtid.