EU har vedtaget en stribe direktiver, som skal regulere arbejdsmiljøet. Direktiverne skal angiveligt forhindre, at landene konkurrerer på dårligt arbejdsmiljø.
EU’s fælles regler skal fungere som et værn mod unfair konkurrence på dårligt arbejdsmiljø, mener tilhængerne.
Europæiske mindstekrav for arbejdsmiljøet er samtidig en håndstrækning til de lande, der har dårligere arbejdsmiljø end fx Danmark, mener man.
Arbejdsmiljøkravene skal på en gang løfte landene med det dårligste arbejdsmiljø og samtidig forhindre dem i at konkurrere på dårligt arbejdsmiljø, så danske arbejdspladser ikke udflages. EU skeptikerne i fagbevægelsen ikke, at reglerne har kunnet forhindre udflytning af arbejdspladser til EU lande med dårligere arbejdsmiljø. De har heller ikke betydet en forbedring af arbejdsmiljøet i Danmark. Tværtimod har EU reguleringen betydet, at den danske indsats mod dårligt arbejdsmiljø har været hæmmet og holdt nede på det fælles minimum, lyder kritikken.
Arbejdsmiljøet kom for alvor på EU’s dagsorden i 1989, hvor EU vedtog et såkaldt rammedirektiv om arbejdsmiljøet. Siden er der fulgt 17 særdirektiver om arbejdsmiljø. Desuden er der vedtaget mere end 150 direktiver om tekniske standarder, fra maskindirektiver til direktiver om elevatorer. EU’s regler er meget detaljerede og Kommissionen holder skarpt øje med, at EU direktiverne skrives ind i landenes lovgivning. Papirerne skal være i pinlig orden, til gengæld stiller EU stort set ingen krav til, hvordan reglerne håndhæves i de enkelte lande, det overlader man trygt til de nationale regeringer at afgøre.
Læs mere i artiklerne i boksen til højre.