Formanden for FOA Århus afviser garantierne i forfatningsaftale.
– Der er ikke noget grundlag for at tro på, at de fem partiers aftale om forfatningen sætter hegn om det danske velfærdssamfund. Det er naivt at tro, at vi kan klare os i EU projektet med disse særstillinger. Vi har ikke stemmer nok, og vi vil hurtigt komme til at ligge under for flertalsbeslutninger, som vi ikke kan undsige os, siger Kirsten Normann, formand for FOA Århus.
De fem partiers aftale om, at alle skal stå bag, hvis EU skal have mere magt over social- og arbejdsmarkedspolitikken beroliger hende ikke. Hun mener, at forslaget til EU forfatning peger den forkerte vej.
– EU forfatningen har ikke til formål, at skabe rammerne for lige gode vilkår for borgerne i Europa. Det er laveste fællesnævner der gælder for den fælles velfærdspolitiske dagsorden. Det giver i sig selv et vanskeligt udgangspunkt for at løfte i flok, fordi det hele tiden forudsætter, at nogen vil gå forrest og trække læsset. Nogen vil mene, at Danmark med rette kunne påtage sig den rolle, men vi ville komme til at trække længe, for vi er kun et lille land, med få stemmer i fællesskabet, siger Kirsten Normann.
Hun tror ikke på, at Danmark kan få andre EU lande til at ændre på deres måde at prioritere velfærdsordninger.
– Det er slet ikke det, EU projektet går ud. EU er grundlæggende pengemagtens projekt, og pengemagten har allerede godt fat i den velfærdspolitiske dagsorden. Det er naivt at tro, at der er tale om et velgørenheds projekt. Pengemagtens interesse i den velfærdspolitiske dagsorden handler naturligvis om at tjene penge på velfærd.
– Konkurrence på velfærd er den sikre vej til dårligere og dyrere velfærd. Hertil kommer, at i det omfang, at der er fortjeneste at hente på eksempelvis borgernes sygdom, så er grunden lagt til at undergrave enhver forebyggende indsats. Virksomhederne tjener kun penge, når vi som borger har brug for velfærd, så i stedet for at forebygge behov for ydelser, så vil virksomhederne naturligvis arbejde for at fastholde og/eller øge efterspørgslen, siger Kirsten Normann.
Bange for et nej
Når regeringen overhovedet indlader sig på en aftale som skal garantere den danske velfærdsmodel, så skyldes det frygt, mener Kirsten Normann.
– De er bange for at folk skal sige nej til forfatningen. Og de er klar over, at borgerne ikke er klar til at sige farvel til et solidarisk velfærdssamfund. Almindelige borgere ønsker ikke at markedsgøre velfærden, derfor har man indgået forliget.
– Forliget er efter min opfattelse desværre også et udtryk for, at de danske politikere tror, at de både kan blæse og have mel i munden – det er udtryk for en tankevækkende og usolidarisk holdning, hvor de gerne vil fællesskabet, når det tjener vores interesser. De vil godt være med i noget men ikke gå hele vejen, siger hun.
– De EU positive på venstrefløjen plejer at argumentere med, at vi skal være med til at gøre EU bedre, men de stopper op, når de har chancen – det er selvmodsigende. Så på den ene side har vi en regering, som siger et i forliget, men er i gang med noget helt andet i praksis. Regeringen arbejder målrettet for at markedsgøre den offentlig sektor. Og på den anden side har vi en venstrefløj, der ikke tør tage skridtet fuldt ud, måske fordi de fornemmer, at det ikke holder i retten, siger Kirsten Normann. (brink)
Se også:
Knippelgod aftale – men problemerne består
Aftale skal bane vej for ja til EU forfatning
5.11.04