Når EU direktiver er med i OK forhandlingerne
 |
| Der er EU-direktiver på bordet, når der forhandles overenskomster |
EU har gennem årene blandet sig mere og mere i overenskomst- spørgsmål. LO har i mange år forsøgt at forhale udviklingen og inddæmme EU’s indblanding. Strategien har været at afbøde virkningerne af EU-reglerne, og metoden har været at indskrive EU-direktiverne i overenskomsterne for at undgå lovgivning. Men på LO’s sidste kongres fik ledelsen et betinget ja til en ny og mere offensiv EU politik. Nu handler det ikke mere om at inddæmme ulemperne ved EU’s indblanding i arbejdsmarkedets forhold, i stedet gælder det om at gøre ”den danske model” europæisk. LO vil eksportere aftalemodellen til hele EU. Tanken er, at europæiske aftaler skal overflødiggøre EU indgreb på arbejdsmarkedet. På lang sigt skal EU forvandles til et velordnet organiseret arbejdsmarked med en europæisk arbejdsret.
Lov og overenskomst
EU direktiverne er i de fleste EU lande gennemført ved lov, eller ved en kombination af lovgivning og indskrivning i overenskomster. Kun Danmark har op gennem 90’erne gennemført EU-reglerne ved kun at indskrive dem i de kollektive overenskomster. Men efter fem års tovtrækkeri, har Danmark nu givet efter og vedtaget love, der gennemfører arbejdstidsdirektivet og deltidsdirektivet for alle lønmodtagere i Danmark.
Når EU laver regler for arbejdsmarkedet, rammer det hver gang ind i en grundlæggende konflikt mellem den danske model på arbejdsmarkedet og EU konstruktionen. Den Europæiske Union og EF-domstolen anerkender kun individuelle rettigheder. For EU er et direktiv først gennemført, når det omfatter alle. Men det danske arbejdsmarked er hovedsagelig er styret af kollektive overenskomster, hvor lønmodtagernes rettigheder er tilkæmpet gennem aftaler med arbejdsgiverne. Logikken i den danske model er, at de der er med i kollektivet får del i rettighederne. Derfor vil overenskomster aldrig dække alle lønmodtagere, sådan som EU kræver, at direktiverne skal.
Direktiver skader danske overenskomster:
Udstationerings-direktivet: Direktivet er blevet populært blandt de arbejdsgivere, som forsøger at udnytte billig arbejdskraft fra de nye EU medlemslande. Direktivet tillader dem at arbejde her i tre måneder på de samme vilkår som i hjemlandet.
Direktivet har også et forbud mod at forskelsbehandling, som betyder at fagbevægelsen ikke må lave konflikt mod en udenlandsk arbejdsgiver uden at gøre det mod tilsvarende danske arbejdsgivere. Det er et indgreb i retten til selv at afgøre, hvor og hvornår konfliktvåbnet skal bruges for at opnå overenskomst.
Deltidsdirektivet – der rummer en hensigtserklæring om at fjerne hindringer og begrænsninger for deltidsarbejde. Det blev taget meget bogstaveligt af Beskæftigelsesministeren. Med et pennestrøg fjernede han stort set dem alle
Forslaget til direktiv om vikararbejde: Det griber dybt ind i ansættelsesretten i alle EU-lande, forsøger at regulere lønvilkår i strid med traktaten, som vil tvinge flere lande til at ophæve begrænsninger og hindringer for vikararbejde. Forslaget vil give EF-domstolen adgang til at fortolke, om gældende overenskomster er tilstrækkelig beskyttelse af vikarerne.
Direktivet om arbejdstid: Har bl.a. grebet ind i sæsonarbejdernes overenskomst i Tivoli. De er blevet tunget til at opgive en ordning, som har fungeret fint i årevis.
Forslag til revision af arbejdstidsdirektiv: Vil åbne for arbejdsuger op til 65 timer, tillader en gennemsnitligt arbejdsuge på 48 timer beregnet i en periode på op til et år. Vil fortsat tillade landene at bruge en musehulsparagraf, så folk kan tvinges til at arbejde helt uden om direktivet. I dag arbejder 4 mil. briter mere end 48 timer om ugen.